Løvstikke
Løvstikke som medicin og mad
I antikken blev løvstikke anbefalet som medicin. Den blev anset for at styrke fordøjelsen, være vanddrivende og modvirke feber. Løvstikke har også været kendt for at friske fødderne op på lange vandringer. Man lagde simpelthen et par blade i skoene og gik videre.
Karl den Store var så indtaget i løvstikke, at han befalede, at den skulle dyrkes i hvert land inden for det romerske imperium. En anden berømthed, der kunne lide planten, var den middelalderlige mystiker Hildegard af Bingen. Hun brugte løvstikke i mange af sine opskrifter, blandt andet som middel mod hoste.
Løvstikken spredte sig fra klosterhaverne og blev snart en værdsat køkkenurt. I dag er løvstikke mest kendt som krydderi. Den har en dyb, fyldig smag med et strejf af selleri.
Så og plant løvstikke
Forkultiver løvstikke indendørs i februar-marts. Læg sand eller såjord i et tyndt lag over frøene. Dæk derefter såningen med et gennemsigtigt låg eller plast med lufthuller. Hold fugtigt under spiringen.
Spireevnen for løvstikke er ret lav. Heldigvis har man ikke brug for mange planter, da hvert frø resulterer i en kæmpestor plante. Lad hver løvstikke få sin egen krukke, når de er blevet lidt større.
Plant ud, når risikoen for frost er ovre. Hold en afstand på ca. 50-70 cm mellem planterne. Så får løvstikken plads til sit stolte bladværk.
Løvstikke trives i alle jordtyper. Den vokser gladeligt både i sol og i halvskygge. Midt på sommeren gulner bladene let. Vi har derfor løvstikke både på et solrigt og et lidt mere skyggefuldt sted. Så bliver der fin høst hele sæsonen.
Løvstikkens duft giver beskyttelse mod skadedyr
Løvstikke er en meget nem plante. Som mange aromatiske urter klarer den sig godt fri af skadedyr. Derfor er løvstikke god at samdyrke med lidt mere følsomme planter, som kan have brug for hjælp fra en stærkt duftende plantekammerat til at skræmme sultne insekter bort.
Skulle din løvstikke blive slap, kan det være et tegn på næringsmangel. Men gulner bladene i sommervarmen, skyldes det sandsynligvis solen. Det er helt normalt. Bare at klippe det gule bort og give plads til nye skud.
Bouillon, urtesalt - og fodbad?
Løvstikke kan høstes hele dyrkningssæsonen. Nip blomsterknopperne af, hvis du vil blive ved med at høste blade. Lad planten gå i blomst, når du i stedet vil høste frøene. Løvstikke får skærme af små, bleggule blomster. De modne frøstande er klar til at plukke, når de er mørknet til brunt.
Løvstikkens fyldige smag minder om selleri, og et andet navn for planten er netop "selleriurt". Brug bladene i sammenkogte retter, supper og saucer for at supplere eller erstatte bouillon.
Frisk løvstikke i små mængder er fin i grøn salat og kartoffelsalat. Frøene passer som krydderi i brød og ved nedlægning. Præcis som anis, fennikel og kommen kan man tygge på løvstikkens frø efter et måltid. Fremragende til at styrke fordøjelsen!
Løvstikke kan godt fryses. Tørrede blade kan blendes til et pulver, der bruges i stedet for bouillon. Pulveret er også et fremragende grundlag for urtesalt.
En måde at knytte an til løvstikkens gode ry som medicinplante er at prøve et bad eller fodbad med løvstikke. Planten siges at være meget udrensende. Læg en eller et par stængler i vandet. Eller klip bladene i stykker og læg dem i en pose. De små stofposer, der sælges til tebrygning, er meget praktiske også til urtebad. Bland gerne mynte, rosmarin og lavendel i for et opfriskende og afslappende hjemmespa.
Forfatter: Johanna Damm
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2022-10-14
