At dyrke sukkerærter er både enkelt og givende, og desuden smager de så meget bedre end dem, butikken kan tilbyde. Efter høst mister de nemlig hurtigt både deres sprødhed og søde smag, og den, der én gang har mærket forskellen mellem hjemmedyrkede ærter og købte ærter, er for evigt fortabt!
Grupper:
Der findes flere forskellige sortsgrupper, og høsttidspunkt og anvendelsesområde varierer mellem dem.
Sukkerærter høstes, inden frøene er begyndt at svulme op, da de ellers bliver trådede. Man spiser hele bælgen med ærter og det hele.
Sugar Snaps er en videreforædling af sukkerært og kan høstes over en længere periode, da de ikke bliver trådede. Tværtimod bliver de bedre i både smag og konsistens, når de er mere fyldte. Sugar Snap er også den ært, der egner sig bedst til nedfrysning. Høstes, når ærten er fuldt udviklet, og bælgen stadig er spændstigt grøn.
Marværter var meget almindelige før i tiden, men er efterhånden gået mere og mere i glemmebogen. De dyrkes for de grønne ærter, som vi i dag oftest køber dybfrosne. De er letdyrkede, men for at få fat i ærterne inde i bælgen skal de bælges, en rolig, men tidskrævende beskæftigelse.
Kogeærter spiser man som regel ikke friske, men de tørres og koges til suppe. Det er disse ærter, den klassiske ærtesuppe skal laves af.
Voksested og gødning:
Voksestedet skal altid være åbent og have sol i så mange timer som muligt for et godt resultat. Der findes lavtvoksende sorter, som kun bliver 30-40 cm høje, men der findes også sorter, som bliver op mod to meter. Læs grundigt på posen, hvor høje de forskellige sorter bliver, så der ikke bliver for trangt. Ærter kan med få undtagelser dyrkes i hele Sverige og vokser i de fleste jordtyper, så længe de er veldrænede. Det bedste resultat får man dog, hvis jorden er både muldrig og porøs, og en årlig iblanding af kompost eller velomsat staldgødning gør underværker for trætte jorde. Da ærter ligesom andre bælgplanter har kvælstoffikserende bakterier på rødderne, er ekstra kvælstofgødning ikke nødvendig. Tværtimod fører det til svage planter og dårligere høst. Derimod er det en god idé at tilføre kalium og fosfor i forbindelse med, at såbedet forberedes.
Såning:
Ærter er ikke lige så følsomme over for kold jord som bønner og kan derfor sås tidligere. For en ekstra tidlig høst kan de også forkultiveres indendørs til senere udplantning. Velafhærdede planter eller direkte såede ærter plejer også at kunne klare enkelte frostnætter uden problemer. Følg nøje anvisningerne for afstand på posen, og husk, at højtvoksende sorter vil kræve opbinding senere. Både fugle og snegle kan lide spirende ærtefrø, så hold øje med disse slyngler, og læg eventuelt fiberdug over dem, indtil planterne er vokset til.
Pleje:
Efter spiring og fremspiring er det vigtigt regelmæssigt at holde ukrudt nede. Ærter har en dårlig evne til at konkurrere med ukrudt om både lys og næring. Når planterne er blevet cirka 10 cm, er det en fordel at hyppe jord op omkring stænglerne, så står de betydeligt mere stabilt. På dette stadie er det også tid til at sætte støtte op til mere højtvoksende sorter. Støtten kan for eksempel være et net spændt ud mellem stolper, eller hvorfor ikke bruge ris og kviste, hvis det er tilgængeligt. De stikkes ned i jorden i rækkerne, så planterne kan klatre på dem. Den voksende ærteplante er ligeglad med, hvad du vælger, men det vigtige er, at det sker tidligt, da planten får fart på, når den først har fundet sin støtte.
Høst:
Ærter vokser hurtigt, og når bælgene først er begyndt at svulme, kan man høste sukkerærter dagligt i løbet af sommeren. Det er vigtigt at høste ofte, inden frøene begynder at svulme op, da de ellers får en kedelig konsistens og desuden bliver trådede. Kogeærter høstes først, når bælge og frø begynder at tørre på planten. Tørringen fortsætter derefter indendørs, og når frøene er helt tørre, kan de opbevares ved stuetemperatur i lang tid fremover.
Problemer:
Ærter er som regel meget sunde og rammes sjældent af problemer. Bladlus kan indimellem angribe toppene på de unge planter og behandles nemt med et planteplejemiddel eller skylles væk med koldt vand fra haveslangen.
Sædskifte:
Ærter, bønner og andre bælgplanter beriger jorden med kvælstof, fordi de lever i symbiose med kvælstoffikserende bakterier, som findes naturligt i jorden. Når du har høstet ærteplanten færdig og fjerner den til kompostering, er der stadig en del kvælstof tilbage i jorden, som kan udnyttes i sædskiftet. Ved for eksempel at så salat eller kål, som kan lide kvælstof, efter høsten af ærter, kan de udnytte dette overskud. Disse kan desuden tåle både lave temperaturer og en del frost, så det bliver muligt at høste langt ind i det sene efterår/vinteren.
