
Frø til Purløg
Purløg, Allium schoenoprasum, er en flerårig urt og krydderplante i løgslægten og tilhører amaryllisfamilien. Denne fantastiske løgplante vokser vildt i Asien, Nordamerika og Europa. Purløg er i dag den mest udbredte løgplante i hele verden, og der findes mange forskellige sorter.
Purløgens smukke blomster sidder samlet i en skærm og findes i lidt forskellige farver inden for den violette og hvide farveskala. Den flotte blomst kommer på en separat stængel, som ikke skal forveksles med bladene, da de aldrig bærer blomster. Purløg har været brugt som krydderurt i flere tusinde år og er stadig i dag en utrolig populær krydderurt, som findes i rigtig mange hjem. Purløgens blomster er en stor favorit hos bestøverne og det ultimative trækplaster i en køkkenhave eller et bed. Purløgens blomster kan også tørres og bliver til smukke, dekorative evighedsblomster i en buket eller alene i en vase.
Purløg er en ekstremt nem krydderurt at dyrke og en meget taknemmelig staude at passe, da den ikke kræver ret meget. Den kommer loyalt igen år efter år og holder sig smukt grøn en stor del af året. Purløg kan både forkultiveres indendørs eller sås direkte på voksestedet. Den trives både i sol og halvskygge, hvilket gør, at den kan dyrkes de fleste steder. Purløg vokser i de fleste jordtyper, men trives allerbedst i næringsrig og løs jord. Den tåler også lidt tørke, men bliver både frodigere og større med jævn vanding.
Vidste du, at purløg er en krydderurt, som egner sig godt til hydrokultur/hydroponisk dyrkning, så du kan have fri adgang til den i køkkenet hele året? Den fungerer også glimrende til nedfrysning, og vi anbefaler at hakke/snitte den fint og derefter lægge den i en frysepose.
Vær opmærksom på, at purløg gerne selvsår sig flittigt og danner mange små nye planter omkring de blomster, der får lov at gå i frø. En ældre purløgsplante har derfor godt af at blive delt og omplantet efter cirka 5 år, da det også forbedrer smagen. Purløg kan overvintre, men i koldere klimaer kan det være nødvendigt at beskytte den med isolerende materiale eller vinterdække den.
Purløg trives sammen med: gulerødder og andre krydderurter
Purløg trives ikke sammen med: bønner og ærter.
2 produkter


Purløg - Medium Leaf EKO

