Plantenæring
Næringens kredsløb
Kredsløbet på jorden er lidt svimlende - alle disse næringsstoffer, som fløder i systemet. Når vi giver dyrkningen mad, får vi frodige og rigt blomstrende planter, som giver god høst.
Plantenæringens A-B-C staves "N-P-K"
Af de næringsstoffer, planterne får fra jorden, er de mest centrale kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). For en dyrker er det godt at vide, at kvælstof, som gør planterne frodige, også kan gøre dem lidt sarte over for kulde. Efter højsommeren bør flerårige planter derfor helst ikke få kvælstofrig næring som hønsegødning, guldvand eller græsafklip.
Hvornår skal jeg give næring - og hvor meget?
Traditionelt giver man en ordentlig dosis næring om foråret eller efteråret. De planter, der har brug for det, får desuden supplerende næring i løbet af dyrkningssæsonen. Ulempen ved efterårsgødskning er, at regn og sne forårsager en del næringsudvaskning. Gøder man om foråret, er det godt at gøre det 2-3 uger før såning.
Nogle planter sluger næring, eksempelvis kål, tomater og græskarfamilien. Andre, som kartofler, har ikke brug for lige så meget. Visse planter giver næring til jorden. I bælgplanternes rodsystem, som hos ærter og bønner, findes der nemlig bakterier, der opfanger kvælstof fra luften.
I dyrkningsanvisningerne kan du se, om en plante har brug for meget næring eller klarer sig med lidt mindre.
Nogle forskellige slags næring
Komposten er dyrkningens hjerte! Der forvandles affald fra køkken og have til mørk og næringstæt jord. Når man blander kompost i jorden, får den både mere næring og bedre struktur. Endnu et niveau af jordforbedring er at tilføre bokashi - allerhelst mikset med biokul.
-
Dækdyrkning / Overfladekompostering
Dækdyrkning er en slags overfladekompostering. Her sker nedbrydningen af komposten i bedet, mens man dyrker. Græsafklip, ukrudt og anden grønmasse lægges mellem planterne oven på jorden. Det ser så hyggeligt ud med dækdyrkede planter, lidt som et hobbit-land. Har man adgang til blæretang, er det også et godt dækmateriale.
Dækdyrkning holder vandet i jorden, kvæler ukrudt og bidrager med finfin næring, når det nedbrydes. Det er godt at lægge ca. ti centimeter på. Så holder dækmaterialet sig fugtigt på undersiden, hvilket skaber en effektiv nedbrydning. Det går fint at have ukrudt med. Læg det øverst i dækdyrkningen med rødderne opad, så tørrer det ud i solen. Rodukrudt plejer vi dog ikke at bruge.
Ulempe: pas på snegle under dækmaterialet!
Urin er et helt fremragende gødningsmiddel. Fortynd en del tis med ni dele vand. Der findes kombinerede potter/vandkander, som kan lette projektet.
Naturgødning fra ko, hest, får og høns er god næring i bedet. For en giftfri dyrkning vælger man økologisk gødning fra dyr, der ikke har græsset på sprøjtet jord. Frisk staldgødning kan skade planternes rødder og skal derfor hvile et stykke tid inden brug. Andre animalske næringstilskud er blodmel, benmel og fiskeemulsion.
Læg nælder i blød og lad blandingen stå under låg i mindst 3-4 dage, gerne længere. Det kommer til at lugte forfærdeligt, men det er en rigtig sundhedskur for planterne. Præcis som urin skal det fortyndes inden brug. Har nældevandet gæret i to uger eller mere, kan man blande det med ni dele vand. Har det kun gæret i nogle dage, kan man blande mindre vand i.
Tip: det går også at lave gødningsvand af andre grønne planter, for eksempel kulsukker.
Dyrk jorden!
Når vi giver næring til planterne, er det egentlig jorden, vi giver mad. Under overfladen findes der et indviklet økosystem af smådyr, svampe og bakterier. Dette mikroliv nedbryder næringen og afgiver den i en form, som planterne kan bruge. Hvis det så er spiselige ting, vi dyrker, lander næringen i os. Rundt, rundt drejer kredsløbet.
Forfatter: Johanna Damm
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2022-10-14
