Angelica Svanström

Haven er for mig ikke arbejde. Tværtimod.
Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ville skabe en have, der frodes af sig selv, år efter år.

Her er det timian, der sætter sig på fingrene, og som har overlevet vinteren. Blomsterkarse, der eksploderer i farve. Frodige træer, der rammer os ind. Tomater, der modner langsomt. Syren og hæg. Vildvin, der bliver større og stærkere for hvert år, der går.

Haven er solen mod huden for mig. Duften af lavendel, der bliver hængende helt ind i oktober.

Det er vores sted. Hvor vi bare får være. Hvile, leve og nyde efter en lang kold vinter.

Jeg bliver egentlig ret stresset af selve dyrkningen, eller rettere sagt forkulturen. Derfor er jeg de seneste år gået over til direkte såning.

Bortset fra tomaterne. De kræver jo lidt tid her i Sverige. Men jeg gør det for nydelsens skyld.

At plukke sine egne tomater. Timian til grillen. Blomsterkarsen, der tager over på jorden. Det er en magisk følelse. Mmmmm, jeg ser frem til det

Jeg dyrker det, vi bruger. Grøntsager, krydderurter og blomster. Intet bliver nogensinde perfekt, og intet planlægges ned til mindste detalje. Jeg kører på fornemmelse og håber på noget frodigt og smukt, der får tage over i haven.

Når alt står i blomst, er der intet, der slår en frodig have. At se solen gå ned, mærke hvordan luften stadig er lun og endelig få gå rundt blandt alt det, vi har ventet på så længe.