Anna Kubel

Selvom min have er en stor del af mit arbejde, er den et sted for hvile. Der er noget særligt ved at gå rundt hernede, alt vokser langsomt og alligevel så hurtigt. Hver dag opdager man noget nyt, og det at skabe med hænderne har altid været som en meditation for mig. Når andre går til yoga, nusser jeg med mine planter i haven.

Jeg elsker at prøve nye ting, nogle gange dyrker jeg noget, jeg aldrig har prøvet før, men visse favoritter følger med år efter år. Men hvert år blander jeg blomster, der er perfekte til afskæring, sammen med grøntsager. Jeg føler mig aldrig så stolt og rig som når jeg har en hel række med artiskokker eller palmekål, som jeg selv har dyrket. Grøntsager føles på en eller anden måde så mægtigt at dyrke.

Min have må godt være rodet, ukrudt trives lige så godt hos mig, og jeg kan godt lide det.

Perfekte dyrkninger er ikke noget for mig, i stedet vil jeg have, at det skal føles som én stor jungle i sensommeren.

At plukke sine egne buketter, hive nogle gulerødder op eller stå og spise tomater direkte fra drivhuset, det er utroligt.

Haven er min kreative oase, her kan jeg virkelig koble alt andet fra. At sidde her og få alle planterne i jorden sene aftener i maj er blandt det bedste, jeg kender, spændingen ved at have en helt ny sæson foran sig.. Det er den bedste tid.

Jeg dyrker for en stor del udelukkende for at kunne plukke ind som afskårne blomster.

Stolt kavaler er min nummer 1, jeg elsker det spredte, som stolt kavaler giver i buketterne, men også hvor fyldig og rodet den bliver nede i dyrkningerne.