Ellinor Löfgren
At give vores søn en barndom som vores egen har været en drøm. For det er en af de smukkeste gaver, mine forældre gav mig som barn.
Vi flyttede til gården, fordi vi ville have en friere hverdag. Ikke bundet til offentlig transport, stress mellem møder og indendørs arbejde hele dagen. Vi drømte om et liv, hvor vi indrettede os efter årstiderne, og hvor vi kunne arbejde udenfor og mere fysisk med kroppen. At få skabe – uden at mulighederne slipper op.
Både jeg og Philip voksede op på gårde, og vi elskede det!
Haven betyder rigtig meget for mig! For min have er både en udfordring og en frizone. Men den får mig til at vokse både i min kreativitet og i min selvtillid. 99 % af gangene, når jeg afslutter et projekt, går det op for mig: ”nå, det var da ikke så svært!”. Også når det føltes umuligt til at begynde med. Jeg har ellers meget præstationsangst, men i haven kan der egentlig ikke gå noget galt.
Jeg er amatørdyrker og stadig i en læreproces – og netop det, at LÆRE NYE TING, er en drivkraft for mig.
Derfor bliver haven et af de få steder, hvor tid og rum forsvinder, og hvor jeg får være helt nærværende og rydde stress og angst væk. Jeg bliver styrket både fysisk og mentalt af min have, ganske enkelt.
For mig er en eftermiddag i haven meditation. Den bedste slags meditation! Det er legende, lystfyldt og kreativt. Jeg får desuden arbejdet hårdt med kroppen, hvilket for en ADHD-hjerne er den bedste medicin!
Og så bliver jeg også drevet meget af at skabe smukke ting. Ikke kun haven i sig selv, men det at kunne plukke både grøntsager og afskårne blomster og lave forskellige stilleben i mine gamle genbrugsfundne urner, vaser og fade her hjemme.
Blomster fører desuden mennesker sammen, har jeg lagt mærke til. Jeg har fået så mange nye venner takket være dyrkningen! Og til foråret er ambitionen at kunne samle mennesker her på vores gård, for at plukke deres egne buketter, udveksle erfaringer og skabe vores eget fællesskab for alle os amatørdyrkere. Det ser jeg frem til!
Der er så mange dele af min have, som jeg elsker og ikke vil leve uden. Hvilket er helt vildt, for havde nogen sagt det til mig for 1,5 år siden, da jeg dyrkede mine første frøposer, havde jeg ALDRIG troet, at jeg ville blive en sådan haveentusiast, som jeg er i dag.)
