Malin Persson

Min have handler ikke om perfektion, men om følelsen. Jeg elsker virkelig min have, og jeg dyrker, fordi det sætter tempoet ned for mig.

Her er der ingen krav om, at alt skal være perfekt. Det vigtige er, hvordan det føles at være her.

Når jeg vælger planter, gør jeg det intuitivt. Nogle trives, andre gør det ikke. Og det er præcis, som det skal være.

I haven prøver jeg at lytte, justere og lade den være et igangværende eksperiment. Den forandrer sig med årstiderne, præcis som jeg. Ingen år er ens, og det er netop det, der gør dyrkningen levende.

Jeg elsker min have. Den er ikke for lille og ikke for stor. Det handler om at bruge de flader, der er, på en smart måde. Jeg bliver inspireret af den franske potager, hvor blomster og grøntsager får leve side om side. Nogle gange i lige linjer, nogle gange lidt hulter til bulter. Orden møder frihed.

Nogle gange drømmer jeg om noget større. Mere plads at dyrke på, flere bede, mere rum til idéer. Men jeg minder mig selv om at lande i det, jeg har. At være tilfreds med det lille sted og gøre det bedste af det. Jeg vil have, at min have giver mig energi, ikke sluger al min tid. Så jeg lander i det tilpas.

At kunne dyrke sine egne buketter er en af de største glæder. Jeg elsker at skabe med det, haven har at byde på, netop her og netop nu. En enkel vase på bordet, eller nogle blomster, der får følge med ind i køkkenet. Slyngblomsterkarse er blandt det smukkeste, jeg kender, lige så selvfølgelig i en lille vase som på en tallerken.

Hvert år prøver jeg at dyrke noget nyt, men jeg har også mine selvfølgelige favoritter, som altid får komme tilbage. Palmekål, tomat, stolt kavaler, dahliaer og ærteblomst, selvfølgelig.

Det er min have. Mit lille sted til nærvær og vækst. Uden perfektion, men fuld af følelse.