Blommer

Blommetræet er et populært frugttræ i svenske haver. Der findes mange forskellige sorter, som giver runde eller ovale frugter i en række farver, blå, røde, gule, lilla eller grønne, og med saftigt, sødt frugtkød. Et blommetræ bliver normalt 2-6 meter højt og pynter i haven tidligt om foråret med masser af små hvide blomster, der spreder en dejlig duft og tiltrækker bier og humlebier. Allerede i juli til september (afhængigt af sorten) modner frugterne, blommerne, som er delikate at spise solvarme direkte fra træet.

Blommer hører til gruppen stenfrugter, og hver frugt har en stor sten indeni. De er blevet dyrket af mennesker i tusinder af år, sandsynligvis stammer de oprindeligt fra Asien, og de er værdsat for deres gode smag og alsidighed. Frugterne kan nydes friske eller bruges i køkkenet til marmelade, saft, syltetøj og kompot samt i bagværk og desserter. Man kan også tørre blommer til svesker. For mange havedyrkere er det en særlig nydelse at kunne høste sine egne blommer, et frugttræ, der både giver smuk forårsblomstring og rig høst i sensommeren.

At dyrke blommer, plantning og pleje

Plantning og placering

Blommetræer trives bedst på et solrigt, varmt og lægivet sted. Undgå lavtliggende områder, hvor frost let samler sig, da blommer blomstrer tidligt, og blomsterne kan tage skade af sen forårsfrost. Plant træet om foråret eller efteråret, når jorden er fugtig. Grav et ordentligt plantehul (for eksempel cirka 50 cm dybt og 1-1,5 m bredt), og forbedr jorden med kompost eller velomsat kogødning for at give træet en god start. Jorden bør være veldrænet, for blommer vil ikke stå i vand, så bland gerne hård lerjord op med muld eller grus for bedre dræning. Sæt en støttepæl ned, og plant træet i hullet (sørg for, at et eventuelt podested havner lige over jordoverfladen). Fyld op med jord, tryk godt til, og vand rigeligt. Hvis du planter flere blommetræer, bør de stå med 3-4 meters afstand, så de får plads til at udvikle sig. Husk også at beskytte den nederste del af den unge stamme mod harer, rådyr og gnavere (for eksempel med en gnaverbeskyttelse rundt om stammen).

Jordbund og næring

Blommer vil have en gennemtrængelig, muldrig jord med god adgang til næring, men uden at blive stående våd. En sandet lerjord med meget organisk materiale (kompost, muld) er ideel. Undgå at give for meget kvælstofgødning, da et for højt kvælstofindhold fremmer masser af blade og skud på bekostning af blomster og frugt. Et godt grundråd er at gøde hvert forår med naturgødning eller en fuldgødning beregnet til frugttræer og bærbuske, det giver træet kraft til at blomstre og udvikle frugt, samtidig med at det styrker det inden vinteren. I sensommeren kan man tilføre en lille mængde efterårsgødning (rig på kalium) for at modne veddet og gøre træet mere vinterhårdført. Når træet er nyplantet og ungt, skal det vandes regelmæssigt, især i tørre perioder de første år, så rødderne etablerer sig ordentligt. Et ældre blommetræ tåler en vis tørke, men en jævn vandforsyning om sommeren giver bedre vækst og frugtkvalitet.

Beskæring

Blommetræer kræver ikke omfattende beskæring, men lidt formklipning og vedligehold gør træet sundere og nemmere at håndtere. Vigtigst er at ramme det rigtige tidspunkt. Blommer hører (ligesom kirsebær) til de såkaldte blødende træer, som får et kraftigt safttryk om foråret. Beskær derfor kun i sensommeren, i de såkaldte JAS-måneder juli, august eller september. Da er saftstrømmen aftaget, og snitfladerne tørrer hurtigere, hvilket mindsker risikoen for sygdomme, der kan komme ind gennem snittene (for eksempel svampesygdommen sølvglans). Et nyplantet blommetræ kan man have brug for at forme ved at klippe toppen lidt ind og korte sidegrenene ind med måske en tredjedel, så dannes der en fin forgrenet krone fra begyndelsen. Derefter er beskæringen mest vedligehold: fjern døde, beskadigede eller krydsende grene, der skurer mod andre, og skær eventuelle vandskud væk (skud, der skyder lige op inde i kronen eller fra stammebasis under podestedet). Man kan også udtynde kronens midte forsigtigt en gang imellem for at lukke mere lys og luft ind, en luftig krone giver bedre frugt og mindre risiko for svampeangreb. Husk ikke at beskære for hårdt, for blommetræet svarer ofte på kraftig beskæring med mange nye, tynde skud. Moderat, regelmæssig beskæring i sensommeren giver det bedste resultat og et smukt, harmonisk træ.

Bestøvning og frugtsætning

Blommetræer blomstrer rigeligt om foråret, og bestøvningen klares først og fremmest af insekter som bier og humlebier. Der findes både sorter, der er selvfertile (selvbestøvende), og sådanne, der har brug for en bestøvningspartner. Heldigvis er de fleste almindelige blommesorter i det mindste delvist selvfertile, for eksempel er både den klassiske Victoria og svenske Opal selvfertile sorter, der kan bære frugt på egen hånd. Alligevel får man som regel større høst og lidt større frugter, hvis der står et andet blommetræ i nærheden, som blomstrer samtidig, så der kan ske krydsbestøvning. Har du plads, er det derfor smart at plante to forskellige sorter, ellers kan du håbe på, at naboens blommetræ bidrager med pollen. For at fremme bestøvningen bør du også tænke på at skabe et insektvenligt miljø i haven, for eksempel med blomster, der tiltrækker bier om foråret.

Efter en vellykket bestøvning dannes der masser af små kart (unge frugter). Nogle gange udvikler blommetræet flere kart, end det kan klare. Hvis træet er oversået med kart, kan du med fordel tynde nogle af dem ud i forsommeren, lad der gerne være 5-10 cm mellem hver ung blomme. Ved at fjerne overskuddet tidligt får de tilbageværende frugter mere plads til at vokse sig store og fine, og du undgår, at tynde grene knækker under den alt for tunge frugtvægt. Mange blommesorter har desuden en tilbøjelighed til kun at give ekstra stor høst hvert andet år, så bliv ikke urolig, hvis der nogle år kommer lidt mindre frugt, året efter plejer træet at indhente det med renter!

Populære blommesorter, der er værd at dyrke i Sverige

Der findes et væld af blommesorter at vælge imellem. Her følger nogle sorter, som er særligt populære i Sverige takket være god smag og pålidelige dyrkningsegenskaber:

  • Victoria – En klassisk engelsk blommesort med gulrøde, mellemstore frugter, der har sødsurligt og aromatisk frugtkød. Træet bliver mellemstort og giver meget rig høst. Victoria er selvfertil og også en fremragende bestøver for andre sorter. Modner sidst i august. Hårdfør til ca. klimazone 1-3.

  • Opal – En svensk favorit fra 1900-tallet. Opal giver mellemstore rødviolette blommer med en blålig dug på skrællen og gult, sødt saftigt frugtkød. Modner tidligt (ofte midt i august), og træet begynder at bære frugt allerede i en ung alder. Sorten er selvfertil og pålideligt ydende. Hårdførhed cirka klimazone 1-4.

  • Reine Claude (Reineclaude) – Fællesnavn for en gammel fransk sortsgruppe, der er kendt for sine usædvanligt søde og aromatiske blommer. Frugterne er oftest grønne eller gulgrønne (for eksempel den berømte Grøn Reineclaude), undertiden med indslag af gult. Kødet er meget saftigt, og smagen er fremragende til at spise frisk eller til henkogning. Reineclaude-træer kan være nogle år ekstra om at begynde at bære frugt, men når de først kommer i gang, giver de rigelig høst. Hårdførheden varierer, men omkring klimazone 1-3 er almindeligt for mange reineclauder.

  • Jubileum – En moderne svensk blommesort udviklet for god smag og hårdførhed. Den får store, dybrøde blommer med sødt, saftigt frugtkød af høj kvalitet. Jubileum er forholdsvis nem at dyrke og selvbestøvende. Frugterne modner i sensommeren (ofte sidst i august eller i begyndelsen af september). Træet har middelstærk vækstkraft og bliver ikke alt for stort. Hårdfør til ca. klimazone 1-4.

  • Czar – En ældre engelsk sort, der værdsættes for sin hårdførhed og pålidelighed. Czar trives også på lidt koldere voksesteder og klarer op til klimazone 5. Frugten er mellemstor, først rødlig, og modner til mørkeblå med dugget overflade. Frugtkødet er gult, saftigt og mildt syrligt, fremragende både frisk og til syltning. Modner tidligt på sæsonen (begyndelsen af august), og træet plejer at begynde at give frugt tidligt efter plantning. En hårdfør sort til dig, der bor i klimazone 4-5 eller vil have et robust træ.

  • Mirabelle – En gruppe blommesorter med små, gul-orange frugter. Mirabellerne er kendt for deres søde, aromarige smag, der minder om abrikos, og de bruges ofte til marmelade, syltetøj og likør. Frugterne modner sent (i september). Træerne er ofte buskagtige og bliver ikke så store, men kan give meget rig høst, når de trives. Mirabelle passer bedst i landets mildere dele (cirka klimazone 1-2), da de kræver en lang vækstsæson for at nå at modne helt. I det sydlige Sverige kan man undertiden se forvildede mirabelletræer i overdrev og skovbryn, et bevis på deres vitalitet i det rette klima.

Skadedyr og sygdomme på blommetræer

Blommetræer er generelt ret sunde og nemme at passe, men ligesom andre frugttræer kan de rammes af visse skadedyr og sygdomme. Ved at passe træet godt, holde det luftigt og fjerne angrebne dele i tide kan man forebygge meget. Her er nogle almindelige problemer at holde øje med, samt tips til, hvordan du forebygger og bekæmper dem:

  • Blommevikler – En lille natsommerfugl, der lægger æg på unge frugter. Larven borer sig ind i blommen og æder af frugtkødet. Angrebne frugter kan få små huller, hvorfra gummiagtigt gummiflåd trænger ud, og de modner før tid eller rådner. Tiltag: Pluk angrebne frugter af, og destruer dem, så snart du opdager dem (smid dem i skraldespanden, ikke på jorden). Hæng gerne feromonfælder op i træet om foråret lige efter blomstringen, disse limfælder lokker og fanger hansommerfuglene, hvilket mindsker parringen og dermed larveangrebene.

  • Blommehveps – Et skadedyr, hvis hunner lægger æg i blommeblomsterne. Den efterfølgende larve udvikler sig inde i den unge frugt (karten) og æder stenen op, hvilket får karten til at skrumpe og ofte falde af tidligt. Man ser undertiden et lille sort hul på angrebne kart. Tiltag: Saml alle små blommer op, som er blevet ormstukne og faldet af, ligesom kart med huller i, så bryder du hvepsens livscyklus. Ved at være grundig med dette tidligt på sommeren kan man forhindre, at larverne forpupper sig i jorden og vender tilbage næste år.

  • Bladlus – Bladlusangreb ses undertiden på nye skud og blade, frem for alt i forsommeren. Store kolonier af grønne eller sorte bladlus kan få bladene til at krølle sig og blive dækket af klistret honningdug (udskilt sukker, som også myrer sætter pris på). Tiltag: Oftest gør bladlus begrænset skade på et større træ, men hvis der bliver mange, kan du spule dem af med en hård vandstråle eller sprøjte angrebne topskud med vand tilsat brun sæbe. Naturlige fjender som mariehøns plejer ellers at holde bladlusene nede. Et sundt træ, der ikke overgødes (for meget blød vækst tiltrækker bladlus), klarer som regel bladlusangreb uden problemer.

  • Haglskudsyge – En almindelig svampesygdom på blommeblade. Den viser sig som små brunrøde pletter på bladene, som derefter tørrer og falder ud, så bladene ser ud, som om de er perforeret med hagl. Angrebet fremmes af fugtigt vejr og tætte, skyggefulde forhold. Tiltag: Forebyg ved at holde trækronen luftig (beskær vandskud og krydsende grene væk), så bladværket tørrer hurtigere efter regn. Undgå at vande hen over kronen. Hvis haglskudsyge har været der, så riv alle nedfaldne blade sammen om efteråret, og brænd eller smid dem ud, lad ikke smittede blade blive liggende, for de kan sprede svampesporer næste forår. Som regel tager træet ingen alvorlig skade af moderate angreb, men kraftigt angrebne blade kan forringe væksten på sigt.

  • Monilia (frugtråd) – Dette er en svampesygdom, der giver brunråd på blommer (den samme svamp rammer også æbler og pærer). Inficerede frugter får brune rådnende partier, som ofte dækkes af grålige skimmelvorter. Angrebet begynder ofte i beskadigede eller overmodne frugter og spreder sig let, når frugterne hænger tæt. Undertiden tørrer angrebne blommer ind og bliver hårde, skrumpne mumier, som kan blive siddende på grenen hen over vinteren. Tiltag: Tynd karten ud, altså fjern overskuddet af unge frugter, så der kommer luft mellem frugterne, og de ikke ligger mod hinanden. En mere luftig krone (udtynd ved behov) hjælper også med at holde frugterne tørre. Undgå, at bladene og frugten bliver siddende fugtige for længe, et solrigt, luftigt sted mindsker angrebene. Vær også forsigtig med kvælstofgødskning (ikke for meget), da et meget frodigt, skyggefuldt bladværk kan øge følsomheden over for monilia. Pluk alle blommer af og destruer dem, hvis de viser det mindste tegn på brunråd i løbet af sæsonen, ligesom alle indtørrede "mumier" efter høsten, efterladte rådne frugter er smittebomber næste år.

  • Sølvglans – En mere usædvanlig, men alvorlig svampesygdom, som kan ramme blomme- og kirsebærtræer. Den forårsages af svampen Chondrostereum purpureum (kaldes purpurbarksvamp), som oftest kommer ind gennem sårflader ved beskæring. Svampen får bladene på angrebne grene til at få en karakteristisk sølvgrå tone, og grenene visner derefter og dør. Tiltag: Den bedste kur er forebyggelse, følg rådene om kun at beskære blommetræer i sensommeren og det tidlige efterår, og undgå større snit i våde og kolde perioder. Hvis en gren alligevel rammes af sølvglans, bør du save den af et godt stykke neden for det skadede parti. Brænd eller smid det syge grenmateriale ud (læg det ikke i komposten). Desværre findes der ingen kemisk bekæmpelse mod sølvglans, det gælder om at forhindre spredning. I værste fald, hvis størstedelen af træet er angrebet, kan man være nødt til at fjerne hele træet for at beskytte de omkringstående planter.

Forfatter: Emma Vogiatzi

Faktatjekket af Erik Hoekstra

Senest opdateret 2025-11-14