Honningbær

Hvad er honningbær?

Forestil dig en bærbusk, der giver høst allerede inden jordbærrene er nået at modne. Lyder det ikke vidunderligt? Honningbær er en spændende og nem busk, som belønner dig med vitaminrige, aflange blå bær tidligt på sommeren. Bærrene har en frisk, sødsurlig smag, som kan minde om en blanding af hindbær, solbær og blåbær. Busken hører til gedebladfamilien og hedder Lonicera caerulea var. kamtschatica på latin. Den kaldes internationalt også haskap, og på dansk siger vi oftest honningbær eller majbær, mens det botaniske navn er blåfrugtet gedeblad.

Honningbær er løvfældende og bliver normalt omkring 1-2 meter høj med en busket vækst. Den er både dekorativ og hårdfør, perfekt til nordiske haver. Til forskel fra almindelige haveblåbær kræver honningbær ingen surbundsjord. Den trives i almindelig, muldrig havejord. Desuden er den ekstremt hårdfør over for kulde. Mange sorter klarer helt op til klimazone 7 (og visse til klimazone 6), hvilket betyder, at du kan dyrke honningbær stort set i hele landet. Om foråret blomstrer busken med små gulhvide blomster, som elskes af humlebier og bier. Blomsterne tåler frostnætter, så selv i koldt klima kan de sætte frugt.

Der findes flere navnesorter af honningbær at vælge imellem, udviklet i blandt andet Rusland, Polen og Canada. I svenske haver dyrkes for eksempel populære sorter som ‘Altaj’, ‘Atut’, ‘Duet’, ‘Wojtek’ og ‘Bakczarskaja’. Disse sorter er værdsat for deres gode bærkvalitet og pålidelige høst under nordiske forhold. Fælles for alle honningbær er, at de giver spiselige blå bær tidligt på sommeren, som kan spises direkte, fryses ned eller koges til marmelade og saft. Et rigtigt superbær er det også, bærrene indeholder meget C-vitamin og antioxidanter, næsten på højde med solbær. Sammenfattende er honningbær en fremragende bærbusk for nybegyndere: nem at passe, hårdfør og hurtig til at give høst.

Sådan planter du

Honningbær er nem at plante og etablere. Du kan plante buskene både forår og efterår, men mange foretrækker efterårsplantning, fordi honningbær vågner tidligt om foråret. Vælg et solrigt til halvskygget sted i haven for den bedste høst. I fuld sol bliver bærproduktionen rig, men let halvskygge går også fint, hvis jorden holdes fugtig. Forbered voksestedet ved at grave et ordentligt plantehul (cirka 40-50 cm dybt og bredt) per busk. Bland den opgravede jord med kompost eller plantejord for at få en muldrig og veldrænet jord. Honningbær kan lide jævn fugtighed, så jorden skal kunne holde på passende med vand uden at blive stående våd. Undgå tung lerjord, der er vandlidende, og forbedr den i så fald med grus og organisk materiale inden plantning.

Et vigtigt tip er at plante mindst to forskellige sorter af honningbær i nærheden af hinanden. Buskene er ikke selvbestøvende, så med to eller flere sorter, der blomstrer samtidig, sikrer du, at blomsterne bliver ordentligt bestøvet, hvilket giver en meget større og bedre høst. Placer gerne buskene med cirka 1-2 meters afstand, hvis de skal stå fritstående. Vil du anlægge en lav bærhæk af honningbær, kan du sætte dem tættere, omkring 50-70 cm mellem hver plante.

Når du sætter planterne: vand rodklumpen grundigt først. Tag derefter forsigtigt planten ud af potten, og sæt den ned i hullet i samme dybde, som den stod i potten (honningbær behøver ikke at sættes dybt). Fyld op med jordblandingen omkring rødderne, og tryk let til, så planten står stabilt. Vand rigeligt efter plantningen, så jorden sætter sig og slutter om rødderne. En ordentlig omgang vand hjælper planten med at etablere sig bedre. Til nyplantede buske kan det være smart at lægge et lag organisk dækkemateriale (for eksempel græsafklip eller barkmuld) oven på jorden, det holder på fugten og modvirker ukrudt. Honningbær trives også fremragende i større potter eller pallekarme, hvis du har begrænset plads. Sørg bare for, at potten er rummelig og har drænhuller, og vand lidt oftere end ved dyrkning på friland.

Pleje og placering

En af grundene til, at honningbær passer så godt til nybegyndere, er, at den er meget nem at passe. Har du valgt en solrig eller halvskygget placering med nogenlunde jord, så klarer busken sig stort set selv med lidt grundlæggende omsorg. Her er de vigtigste plejeråd:

  • Vanding: Honningbær vil have jævn adgang til vand, især i etableringen og i varme somre. Vand regelmæssigt, så jorden holdes let fugtig, men undgå, at der bliver stående vand. Generelt er en ordentlig gennemvanding sjældnere bedre end små skvæt hver dag. Når busken er veletableret, klarer den en vis tørke, men for en rig bærhøst er det godt ikke at lade den tørre for meget ud om sommeren. Et lag jorddække omkring basis hjælper jorden med at holde på fugten og en jævn temperatur.

  • Gødskning: Honningbær er ikke særlig næringskrævende, men den sætter pris på lidt næring for at kunne producere mange bær. Tilfør gerne bærgødning eller kogødning om foråret, når busken begynder at grønnes, en lille håndfuld per busk plejer at være nok. Du kan også grave kompost ned omkring busken som langtidsgødning. Overgød dog ikke, moderate mængder giver et passende skub til vækst og bær.

  • Placering: Som nævnt trives busken bedst i sol til halvskygge. I det nordlige Sverige kan fuld sol være at foretrække, for at bærrene når at modne, mens den i det sydlige Sverige har det godt med sol, men også kan tåle lidt skygge i dagens varmeste timer. Jorden skal være veldrænet, men muldrig og fugtighedsbevarende. Har du plantet det rigtige sted fra begyndelsen, behøver du ikke at flytte den, honningbær er flereårig og langlivet, og en busk kan give høst i flere årtier på samme sted. Busken klarer kolde vintre fint uden særlig vinterbeskyttelse, især hvis rødderne er dækket af sne eller blade. Dyrker du i potte, kan det være klogt at beskytte potten i streng kulde (for eksempel ved at pakke den ind i bobleplast eller jutestof) for at forhindre, at jorden fryser helt igennem.

  • Beskæring: En nyplantet honningbær behøver oftest ikke beskæring overhovedet de første år. Lad den vokse frit, så den bygger sin naturlige form op. Fra tredje år kan du begynde at lave en let foryngelsesbeskæring tidligt om foråret (marts, inden knopperne bryder). Det vil sige, at du klipper nogle af de ældste grene væk nede ved jorden. På den måde stimuleres busken til at skyde nye, sunde skud, og den beholder sin vitalitet og produktivitet. Det er nok at tage måske 1-3 grene om året på en fuldt udvokset busk. Honningbær har generelt en luftig vækst og plejer ikke at blive for tæt, så hård beskæring er sjældent nødvendig. Har du en gang en rigtig gammel eller forsømt busk, som giver dårligt med bær, kan du prøve at klippe alle grene ned til ca. 30-40 cm over jorden i det tidlige forår for at forynge hele busken. Den vil da skyde nye skud, når foråret kommer. Husk altid at bruge skarpe og rene redskaber, når du beskærer, så har busken det bedst.

  • Beskyt bærrene: Når honningbærbusken først er fuld af modne bær, kan fuglene blive glade for dem. Hvis du opdager, at fuglene holder festmåltid i bærrene, inden du når at plukke, kan det være på tide at lægge et net over busken, lige inden bærrene modner helt. Net fås i havecentre og forhindrer sultne fugle i at tage din høst. Husk at spænde nettet ordentligt op og gøre det fast, så ingen småfugle sætter sig fast i maskerne. I mange tilfælde får honningbær dog lov at være i fred sammenlignet med for eksempel kirsebær, men det kan variere lokalt.

Tips og almindelige spørgsmål

Her følger nogle hurtige tips og svar på de spørgsmål, mange nybegyndere har om honningbær:

  • Plant flere sorter til bestøvning: Et almindeligt spørgsmål er, om man har brug for mere end én busk. Svaret er ja, for at få rigeligt med bær skal honningbær krydsbestøves. Plant derfor mindst to forskellige sorter honningbær tæt på hinanden. Med en makker i nærheden bliver bærrene både flere og større. To planter af samme sort er bedre end én alene, men den allerbedste effekt får du med to forskellige navnesorter. Har du plads, kan du gerne have tre eller fire forskellige sorter, så øges chancen for, at blomstringstiderne overlapper, og at bestøvningen lykkes, selv om vejret varierer.

  • Ingen specialjord er nødvendig: Til forskel fra amerikanske blåbær, som har brug for sur og specialbehandlet jord, trives honningbær i almindelig havejord. Du behøver altså ikke at blande en masse rhododendronjord i eller sænke pH-værdien. En luftig, muldrig jord, som holder lidt på fugten, er perfekt. Det gør honningbær meget nemmere at dyrke for mange, især i de dele af landet, hvor jorden er naturligt leret eller neutral.

  • Hårdførhed og klima: Mange spørger, om honningbær virkelig klarer vores klima, og det gør den med glans! De fleste sorter er vinterhårdføre op til klimazone 6-7, hvilket dækker størstedelen af Sverige. Buskene tåler streng kulde om vinteren, og de tidlige blomster klarer nogle minusgrader om foråret uden problemer. Det betyder, at også du, der dyrker i det nordlige Sverige eller i indlandsklima, kan lykkes med honningbær. Bærrene modner måske lidt senere mod nord (mere om høsttider nedenfor), men planterne klarer vinteren fremragende.

  • Dyrk i potte eller lille have: Mangler du plads? Intet problem, honningbær kan fint dyrkes i store potter eller kar. Vælg en rummelig potte (mindst 30-40 cm dyb og bred), så rødderne får plads. Brug almindelig plantejord af god kvalitet. Husk, at pottedyrkede buske tørrer hurtigere ud end dem i jorden, så vand regelmæssigt. Stil potten solrigt. Om vinteren kan du beskytte potten som nævnt ovenfor eller stille den ind mod en husmur. Selve busken klarer kulden, det er først og fremmest rødderne i en lille jordmængde, der kan have brug for ekstra omsorg i streng frost.

  • Skadedyr og sygdomme: Honningbær bliver glædeligvis sjældent ramt af alvorlige skadedyr eller sygdomme. Du behøver ikke at bekymre dig særlig meget om meldug, bladlus eller andre almindelige lidelser. Undertiden kan larver eller frostmålerlarver gnave af bladene, men det plejer ikke at gøre stor skade på en sund busk. Hold øje tidligt på sæsonen, og saml eventuelle larver af i hånden, hvis du skulle se nogen. Ellers er det først og fremmest fuglene, der konkurrerer om bærrene, og det kan løses med bærnet som nævnt tidligere.

  • Forveksl ikke med dunet gedeblad: Et godt tip er altid at købe dine honningbær hos pålidelige planteskoler. Der findes en nær slægtning, som hedder dunet gedeblad (Lonicera xylosteum), en almindelig vild busk, hvis bær ikke er spiselige (de er let giftige). Dunet gedeblad sælges normalt ikke som bærplante, men nogle gange har folk taget fejl ude i naturen. Heldigvis kan man let se forskel: honningbær har aflange blå bær, som sidder to og to, mens dunet gedeblads bær er runde, røde og kommer senere på sommeren. Når du køber planter, så dobbelttjek det latinske navn, så der står Lonicera caerulea (og helst også var. kamtschatica). Alle de navnesorter, vi nævnte tidligere, er spiselige honningbær. Så længe du handler i havebutikker, er risikoen minimal for at få den forkerte art, men det skader ikke at være opmærksom.

Hvornår kan man høste?

En af de største fordele ved honningbær er den tidlige høsttid. Du kan faktisk få modne bær overraskende tidligt på sæsonen. Blomstringen sker allerede i april (undertiden marts i syd), og kort efter begynder små grønne bær at udvikle sig. Hvornår bærrene er modne afhænger af sorten, og hvor i landet du dyrker. I det sydlige Sverige kan de allertidligste sorter begynde at modne allerede sidst i maj eller i begyndelsen af juni. For det meste er det dog i juni, at høsten for alvor kommer i gang. I Mellemsverige og mod nord kan høsttiden strække sig et stykke ind i juli, især for de senere sorter. Generelt modner alle bær på en busk inden for et ret kort vindue (i løbet af nogle få uger), så pludselig er busken fuld af blå lækkerier at plukke.

Hvordan ved man, at bærrene er klar til at blive plukket? Til at begynde med skal de have fået en dybblå farve over hele bærret. Men udseendet snyder lidt: honningbær kan nemlig blive blåinden de er rigtig søde. Smager du et bær, lige når det er blevet blåt, kan det være ret syrligt. Lad derfor bærrene hænge 7-10 dage ekstra, efter at de har fået farve. I den tid øges sødmen, og smagen udvikler sig helt. Et modent honningbær er mørkeblåt, saftigt og slipper let grenen, hvis du trækker i det. Hvis du skal rive, eller hvis bærrets fæste føles hårdt, så har det måske brug for nogle dage mere. Modne bær kan undertiden begynde at falde af busken, hvis de hænger for længe, så vent heller ikke for mange uger. Hold øje dagligt, når de begynder at blive blå.

Høst bærrene ved forsigtigt at plukke dem med fingrene. Honningbær er lidt aflange og bløde, så håndter dem nænsomt, så de ikke bliver most. En smidig måde, hvis mange bær er modne samtidig, er at lægge en presenning eller et lagen under busken og ryste let i grenene, de mest modne bær falder da ned og kan samles op. Det trick kan spare tid, men pluk helst i hånden, hvis bærrene er få, eller hvis du vil undgå at få skidt med.

Forvent ikke en kæmpestor høst det første år efter plantningen, busken skal etablere sig. Allerede det andet år kan du få en fin smagshøst, og efter nogle år kan en busk give flere liter bær per sæson. Visse større sorter kan under ideelle forhold give op mod 2-3 kg bær på en fuldt udviklet busk, men i en almindelig have bliver det ofte lidt mindre. Alligevel er det imponerende i betragtning af, hvor tidligt på året høsten kommer.

Og hvad kan man bruge honningbær til? At spise dem friske er naturligvis et højdepunkt, direkte fra busken som et sundere slik! De er også fremragende i tykmælk, på yoghurt eller i smoothies. Bærrene kan bruges omtrent som blåbær i marmelade, saft, syltetøj, tærter og bagværk. Farven er dejligt blålilla og giver marmeladen en flot kulør. Da bærrene er rige på pektin, plejer marmeladen at tykne godt. Får du mange bær, kan du også fryse dem ned. Honningbær egner sig godt til frysning, spred først bærrene ud på en bakke i fryseren, så de ikke klistrer sammen, og hæld dem derefter i fryseposer, når de er frosne. Så kan du nyde dem længe efter, at busken er holdt op med at bære for sæsonen. I køleskabet holder friske honningbær nogle dage op til en uge, omtrent som hindbær, hvis du ikke spiser dem med det samme.

Når høsten er ovre for i år, behøver du ikke at gøre noget særligt ved busken. Lad den stå og samle kræfter til næste sæson. Bladene gulner og falder af om efteråret, honningbær går da i vinterhvile ligesom andre løvfældende buske. Næste forår vågner den tidligt og belønner dig på ny med sin blomstring og den kommende høst.

Forfatter: Emma Vogiatzi

Faktatjekket af Erik Hoekstra

Senest opdateret 2026-01-08