Malurt (Artemisia absinthium) er en flerårig urt med sølvgrå, dybt fligede blade og små gule blomster. Den har en kraftig aromatisk duft og en bitter smag, som har gjort den kendt som krydderi i blandt andet absint og bitter. At dyrke malurt i Sverige er både spændende og taknemmeligt, planten er robust, nem at passe og trives godt i vores klima. Både nybegyndere og erfarne dyrkere kan nyde glæden ved at have malurt i haven. I denne guide får du dyrkningstips til malurt og lærer hele processen fra valg af sted og jord, over såning og plantning, til pleje, høst og overvintring.
Sted og jord, hvor trives malurt?
Malurt stammer oprindeligt fra tørre, solrige egne og trives bedst på et solrigt, varmt og beskyttet sted. Vælg et sted med mager, kalkrig og veldrænet jord. Gruset eller sandblandet jord er ideel, malurten foretrækker tør jord frem for fugtig. Undgå tunge, våde lerjorder, hvor vandet bliver stående, da risikerer rødderne at rådne. Er din havejord meget næringsrig, kan du blande sand eller grus i for at gøre den magrere. Et solbeskinnet hjørne af krydderurtehaven, en skråning eller et stenbed med sparsom jord passer fremragende til malurt.
Undgå trangt selskab: Malurt bliver cirka 80-100 cm høj og breder sig ud som en lille halvbusk. Giv den rigelig plads, og plant den ikke for tæt på andre krydderurter. Den afgiver stoffer, som kan hæmme væksten hos visse urter, især salvie, citronmelisse, kommen, anis og fennikel trives dårligt lige ved siden af malurt. Lad derfor malurten få sin egen plads i bedet eller krydderurtebedet, hvor den kan frodes uden at forstyrre (eller blive forstyrret af) sine naboer.
Såning og plantning, fra frø til plante
Malurt kan formeres både via frø og vegetativt (stiklinger eller deling). Her gennemgår vi, hvordan du sår og planter malurt trin for trin:
-
Forkultivering indendørs: For at få et forspring kan du så malurt indendørs i februar og marts. Brug såjord (mager jord), og drys de meget små frø oven på den fugtige jordoverflade. Frøene er lysspirende, så dæk dem ikke, eller kun med et meget tyndt lag sand. Dæk såningen med plast eller et minidrivhuslåg med lufthuller (luft ud dagligt for at undgå skimmel). Hold såningen fugtig, men ikke våd, spiringen tager som regel 2-3 uger. Når de bittesmå planter er kommet op og er blevet et par centimeter høje, kan du forsigtigt prikle dem om i egne potter. Giv masser af lys (gerne vækstlys tidligt på sæsonen), så planterne bliver kompakte. Afhærd de unge planter inden udplantningen ved at stille dem ud i korte perioder hver dag i en uge. Når risikoen for nattefrost er ovre, kan malurtplanterne plantes ud på deres voksested.
-
Så direkte udendørs: Du kan også så malurt direkte på friland eller i krukker udendørs, når frosten har sluppet, fra maj og fremefter. Vælg et solrigt sted, riv jorden fin, og fugt den. Drys frøene overfladisk, og tryk dem let mod jorden, de har brug for lys for at spire. Hold såningen fugtig de første uger. Frøene kan spire langsomt, hav tålmodighed, og luge forsigtigt det ukrudt væk, som konkurrerer. Når de små planter har nået cirka 5 cm i højden, kan du forsigtigt tynde ud eller flytte dem, så der bliver 30-50 cm afstand mellem planterne. Malurt kan også sås i sensommeren eller i begyndelsen af efteråret (august og september) for at etablere sig og give høst det kommende år.
-
Plantning af færdige planter: Har du købt en malurtplante eller selv drevet frøplanter op, er det tid til at plante ud. Grav et hul, og løsn jorden. Er jorden tung, så forbedr dræningen ved at blande grus eller sand i plantehullet. Sæt planten, så rodklumpens overflade er i niveau med jorden. Vand grundigt igennem lige efter plantningen, så rødderne får kontakt med den omgivende jord. Læg gerne lidt grus oven på jorden omkring planten, det holder ukrudtet væk og reflekterer varme op. Tænk på afstanden, cirka en halv meter mellem malurtplanter og andre planter er godt. Malurt er en hårdfør overlever, som klarer sig godt selv, men unge planter har brug for vand nu og da den første sæson for at rodfæste sig.
-
Stiklinger og deling: Har du allerede en malurt, eller kender du nogen, der har? Malurt formeres let vegetativt. Om sommeren (juli) kan man tage 8-10 cm lange toppe af årets nye skud som stiklinger. Vælg halvmodne (delvis forveddede, men stadig bøjelige) skud. Stik dem ned i små potter med fugtig, sandblandet spagnumjord, og stil dem i skyggen. Hold dem fugtige, efter nogle uger udvikles der rødder, og du får nye småplanter. Deling er en anden nem måde: om foråret eller efteråret graver du en ældre plante op og deler roden med en spade eller en kniv. Plant delene på nye steder eller i potter. Disse vegetative metoder er gode til at forynge malurtbestanden (planten bliver træagtig med årene) og bevare livskraftige eksemplarer.
Pleje, enkel omsorg for en nøjsom plante
En etableret malurt kræver et minimum af pleje, hvilket gør den taknemmelig for alle dyrkere. Her er nogle vigtige punkter, for at din malurt skal trives:
-
Vanding: Malurt er tørketålende og foretrækker tørre forhold. Normalt er regnvandet nok, men vand ved langvarig tørke, eller hvis du ser, at bladene hænger. I krukke tørrer jorden hurtigere op, så der kan du have brug for at vande lidt oftere på varme sommerdage. Undgå at overvande, rødderne bryder sig ikke om at stå vådt.
-
Gødskning: En af malurtens fordele er, at den trives i mager jord. Begræns gødskningen, du behøver ikke at give meget næring. Tværtimod kan for meget gødning give en frodig, men svag vækst med dårligere aroma. En lille omgang organisk gødning eller kompost om efteråret kan dog tilføres for at give lidt næring, som langsomt virker til næste sæson. Brug det med måde, malurt klarer sig godt på egen hånd.
-
Løsning og ukrudt: Hold jorden ukrudtsfri og løs omkring planten, især mens den etablerer sig. Malurt vokser hurtigt og kan udkonkurrere ukrudt, når den først har bredt sig ud, men i startfasen har den godt af at slippe for konkurrence. En gang eller to om sommeren kan du forsigtigt kradse rundt i jorden ved basis for at tilføre ilt til rødderne.
-
Beskæring: For at holde malurtbusken tæt og fin kan du beskære den let. Den vokser hurtigt og kan blive ranglet. Klip toppene tilbage i slutningen af juli, hvis planten er blevet meget høj eller spredt, det stimulerer nye sideskud og giver en mere busket form. Du kan også klippe blomstrende stængler ned efter blomstringen, hvis du vil undgå selvsåning (malurt kan sprede frø, hvis de får lov at modne). Vær dog sparsom med store nedklipninger midt om sommeren, da planten lagrer kraft til vinteren. Generelt er det nok at klippe malurt ned en gang om året, oftest sent på sæsonen (mere om det under Overvintring nedenfor).
-
Skadedyr og sygdomme: Malurtens stærke duft og bitre smag gør, at den sjældent rammes af skadedyr. Tværtimod siges malurt at afskrække en del insekter i omgivelserne. Du behøver normalt ikke at bekymre dig om utøj på denne plante. Sygdomme er også usædvanlige, hvis jorden er veldrænet. Undgå bare at lade planten stå alt for vådt, det er stort set det eneste, som kan skabe problemer (rodproblemer). En sund malurt passer nærmest sig selv!
Hurtige dyrkningstips til malurt i korte træk:
-
Sol og tørt: Giv malurten et solrigt, tørt sted med mager, veldrænet jord, så udvikler den den bedste aroma og holder sig sund.
-
Passende vand: Vand sparsomt. Hellere for tørt end for vådt, malurt klarer tørke fortrinligt, men bryder sig ikke om væde.
-
Minimal næring: Overdriv ikke gødskningen. Lidt kompost i det højeste, malurt trives med næringsfattig jord.
-
Eget hjørne: Plant ikke malurt for tæt på andre krydderurter. Dens rødder og duftstoffer vil have albuerum og kan påvirke følsomme naboer.
-
Studsning efter behov: Klip visne blomsterstande af, og trim let, hvis planten bliver ranglet. Du får en pænere, tættere plante, som holder sig inden for rammen.
Dyrk malurt i krukke
Det går fremragende at dyrke malurt i krukke, hvilket kan være et godt alternativ, hvis man har begrænset plads eller vil kunne flytte rundt på planten. Vælg en rigtig stor krukke, gerne mindst 5-10 liter, fordi malurtens rødder har brug for plads, og planten kan blive stor. Sørg for, at krukken har drænhuller i bunden, læg et lag lecakugler eller grus i bunden for ekstra dræning. Fyld op med en gennemtrængelig jordblanding, for eksempel kaktusjord eller krukkemuld blandet op med sand for at efterligne mager, gruset jord.
Plant malurtplanten, og vand jorden grundigt igennem den første gang. Placer krukken solrigt (for eksempel på en syd- eller vestvendt altan eller terrasse). I krukke varmes jorden hurtigere op og tørrer hurtigere ud, så mærk efter med fingeren, og vand, når det er tørt et stykke nede, men undgå som sagt konstant fugt. Malurt i krukke kan have brug for lidt mere opmærksomhed med vandingen end malurt på friland, især i højsommervarmen, men er ellers lige så nem at passe.
En fordel ved krukken er, at du lettere kan flytte planten ind eller beskytte den hen over vinteren (mere om overvintring i krukke nedenfor). Ulempen er, at planten kan blive noget mindre kraftig end på friland, men malurt i krukke bliver alligevel en fin busk med sølvfarvede blade at nyde. Husk at forynge malurt i krukke med nogle års mellemrum: planten bliver træagtig efter 3-4 år. Da kan du enten plante den om i frisk jord, dele rodklumpen og plante delene om eller så nye frø. På den måde beholder du en livskraftig malurt i krukke i mange år.
Dyrk malurt i drivhus
Fordi malurt tåler vores klima godt, er det sjældent nødvendigt at dyrke den i drivhus, men der findes alligevel situationer, hvor et drivhus kan komme til nytte for malurt. Bor du i de allerkoldeste dele af landet, kan et uopvarmet drivhus give malurten et mildere mikroklima, hvilket letter overvintringen. Du kan for eksempel stille en malurt i krukke ind i drivhuset om vinteren som beskyttelse mod iskolde vinde og den værste frost. I et sådant tilfælde skal du alligevel sørge for, at temperaturen får lov at gå ned mod nul om vinteren, malurt har brug for en kold hvileperiode og har det ikke godt med at blive holdt varm og aktiv året rundt. Lad den gå i dvale med de naturlige vintertemperaturer (et par plusgrader til et par minusgrader er ingen problemer for en hårdfør malurt).
Om sommeren kan malurt naturligvis også vokse i drivhus, men husk, at det kan blive meget varmt derinde på solrige dage. Sørg for at lufte ud og vande efter behov, så krukkejorden ikke tørrer fuldstændig ud i den brændende drivhusvarme. Ofte trives malurt bedre ude i den friske luft om sommeren, så du kan med fordel flytte krukken ud efter den sidste frost og lade den stå udendørs for først at flytte den ind i drivhuset igen, når efterårskulden kommer. Drivhuset fungerer altså først og fremmest som et trygt overvintringssted eller til at starte frøsåninger tidligt om foråret. Sår du malurt sent om efteråret, kan du stille krukken i drivhuset, frøene kan da begynde at spire tidligt næste forår i det beskyttede miljø. Sammenfattende: malurt kan dyrkes i drivhus, men den er så hårdfør, at det sjældent er nødvendigt for sommerens skyld. Brug drivhuset klogt ved at forlænge sæsonen i kanterne og hjælpe malurten gennem vinterhvilen, hvis det er nødvendigt.
Høst malurt
At høste malurt er en duftende oplevelse! Bladene og blomsterstandene indeholder de aromatiske og bitre stoffer, som malurten er kendt for. Planten begynder oftest at blomstre i juli og kan fortsætte ind i september. Det bedste høsttidspunkt er ved blomstringens begyndelse, når de første små gulgrønne, knopagtige blomster lige er sprunget ud. Da er indholdet af duft- og smagsstoffer højest i planten. Traditionelt blev Bartholomæusdag (24. august) angivet som den ideelle høstdato, men lad hellere plantens udvikling bestemme, blomstringens start kan variere fra år til år og fra sted til sted.
Høst helst en solrig formiddag, når duggen er tørret, så er aromaerne stærkest. Brug en skarp beskæresaks, og klip de øverste kviste af (cirka 20-30 cm lange), hvor bladene og blomsterknopperne sidder tæt. Du kan også høste sparsomt tidligere på sommeren, hvis du har brug for nogle blade til krydring, men til en større høst er blomstringstiden optimal. Lad altid mindst en tredjedel af planten være urørt, så den kan komme sig. Er din malurt ung eller lille, så tag kun nogle få kviste det første år.
Efter høsten kan du bruge malurten frisk eller tørret. Friske små kviste kan lægges i brændevin nogle dage for at lave din egen malurtsnaps (såkaldte beske dråber), men vær forsigtig, malurt er meget bittert og potent (brug yderst små mængder!). Mere almindeligt er det, at du tørrer høsten til senere brug. Bind et knippe kviste sammen med en snor, og hæng dem op med bunden i vejret på et luftigt, mørkt sted (for eksempel på et loft eller i et skur). Alternativt kan du brede kvistene tyndt ud på avispapir eller et net. Tør dem ikke i stærk sol eller over høj varme, aromaerne bevares bedst ved en skånsom tørring. Når malurtkvistene er gennemtørre (de skal rasle let, og bladene smuldrer, hvis du klemmer dem), kan du ribbe bladene og de blomstrende toppe af og opbevare dem i en krukke eller en papirspose. Opbevar tørt og mørkt, så holder smagen sig længere.
Malurtplanten selv har godt af høsten, du tynder den ud og hindrer, at den spreder frø overalt. Undertiden kan der komme et andet, mindre skub af nye skud, efter at du har høstet toppen. Dem kan du lade blive stående som grøn prydværdi eller høste lidt senere om efteråret, hvis der er behov. Husk dog, at malurtens virkning er stærk, i urtemedicin bruges den mod mave og parasitter, men altid i små doser. Nøjes med at nyde duften i haven, og brug høsten varsomt i køkkenet og på krydderihylden.
Overvintring, malurt året rundt
En af de fine sider ved malurt er, at den er flerårig og kommer tilbage år efter år. Med den rette pleje overvintrer den uden problemer i store dele af Sverige. Malurt klarer generelt klimaet op til zone 5-6, hvilket svarer til Norrlands kystland. Det betyder, at malurt i det sydlige og mellemste Sverige overlever vinteren på friland uden særlige tiltag. Planten visner ned om efteråret, de sølvgrønne stængler gulner og bliver brune efter den første frost. Klip planten ned sidst på efteråret eller tidligt om foråret til nogle decimeter over jorden (nogle dyrkere lader de tørre stængler blive stående vinteren over som beskyttelse og klipper først ned ved forårsoprydningen, begge måder går fint). Omkring rodbasis kan du dynge lidt blade eller halm op som beskyttelse, især hvis vinteren ventes at blive bar (snefri) og kold. I det nordlige indland med et strengere klima kan malurtplanten have brug for et ekstra vinterdække af grangrene eller fiberdug for at overvintre sikkert.
For malurt i krukke er overvintringen lidt mere pillearbejde. En malurt i krukke er mere udsat for kulde, fordi frosten lettere når rødderne hele vejen rundt. Ideelt er det at flytte krukken ind i et frostfrit, men koldt rum. En uopvarmet, lys veranda, en garage eller et drivhus, som holder sig lige over 0 °C, fungerer fint. Malurten har ikke brug for lys under sin hvile, den er jo visnet ned, men temperaturen bør som sagt ligge på 0 til +5 °C for en tryg hvile. Vand meget sparsomt om vinteren, jorden skal helst være tør, men må ikke tørre fuldstændig ud. En lille skvæt vand en enkelt gang i løbet af vinterhvilen er nok til, at rødderne ikke tørrer helt ind. Har du ikke et frostfrit rum, kan du prøve at isolere krukken udendørs: stil den op ad en husmur mod syd, pak krukken ind i bobleplast eller jutestof, og grav om muligt hele krukken ned i et bed (jordvarmen beskytter bedre, end hvis den står oven på jorden). Læg tørre blade omkring og over krukken som ekstra dække. Med disse tiltag øger du chancen for, at malurten klarer vinteren i krukken.
Når foråret kommer, og temperaturen begynder at stige, er det tid til at vække malurten igen. Tag krukken frem i lyset, hvis den stod mørkt, fjern vinterdækningen, og begynd at vande lidt mere, når du ser nye skud titte op af jorden. Malurt skyder som regel friske, sølvgrønne skud tidligt om foråret, så snart jorden er tjenlig. Det er et dejligt syn, som virkelig vækker dyrkerglæden, at se, hvordan din malurt genopstår efter vinterens hvile!
Forfatter: Emma Vogiatzi - uddannet gartner
Faktatjekket af: Erik Hoekstra
Senest opdateret 2026-01-15