Rødbede
Rødbede, gul bede, hvid bede, polkabede
Rødbeden stammer fra strandbeder, der voksede langs Middelhavets kyst. I middelalderen spredte disse beder sig over Europa som "romersk bede". I løbet af 1600- og 1700-tallet kom de til os i Norden.
Det siges, at beder blev ofret på sølvbakker til den græske gud Apollon i hans tempel i Delfi. I dag er rødbeden nok mere kendt som superfood for løbere, da rødbedejuice har vist sig at øge udholdenheden.
Forædling har ført til, at der nu findes et helt hav af beder med forskellige former og farver. Nutidens dyrkere kan vælge mellem rødbeder, gule beder, hvide beder og polkabeder.
Forkultiver eller så rødbede direkte
Rødbede kan både sås direkte og forkultiveres. For at få en løbende høst sår vi dem i omgange fra marts. Da der er risiko for, at planterne går i blomst, hvis de sås i alt for kold jord, plejer vi at lave den første såning indendørs. Disse småplanter plantes ud, når de er 5-10 cm.
Fra april eller maj, afhængigt af vækstzone, går det også fremragende at så rødbeder direkte. Sorter, der skal vinterlagres, kan sås helt ind i juli. Man kan endda sætte en omgang rødbeder i gang i august udelukkende for at høste bladene.
Uanset om du sår indendørs eller udendørs, så dæk frøene med 1-2 cm jord og hold jorden fugtig under spiringen. En god afstand mellem planterne er 5-8 cm. Hvert frø er i virkeligheden en lille samling af 2-6 frø. Der kan altså komme flere planter op fra et enkelt frø. Man kan godt tynde de mindste ud, men vi venter oftest med udtyndingen, til de små kan tages op og bruges som bladgrønt eller primør. Den største bede i hver klynge får blive i bedet og vokse videre.
Rødbeder passer godt til bredsåning, men med deres dekorative bladværk er de også flotte at have i pæne rækker. Passende rækkeafstand er ca. 30 cm. Beskyt eventuelt med fiberdug for at forhindre, at fugle spiser frøene.
Nogle planter, der er gode at samdyrke med rødbeder, er løg, kål, salat og radiser.
I løbet af dyrkningssæsonen klarer rødbederne sig ofte uden andet tilsyn end vanding og tilførsel af næring. Da de fra begyndelsen er strandplanter, kan de godt lide mineralrig næring som tang eller algomin. Men almindelig gødningsvanding går også fint. Læg gerne græsafklip eller andet organisk materiale mellem planterne. Det holder fugten i jorden, kvæler ukrudtet og tilfører ekstra næring, efterhånden som det nedbrydes.
Rødbeder kan blive i bedet et godt stykke tid i det sene efterår. På et køligt sted i en beholder med låg kan de lagres frem til sidst på vinteren. Eller de kan opbevares i kule eller jordkælder, hvis man har adgang til det.
Rødbede - delikat i madlavning
Rødbeder kan tilberedes på tusind måder. Vildt gode helt enkelt kogte og serveret med smør. Men prøv også borsjtj og rødbedebøffer eller rist dem i ovnen med havsalt, hvidløg og et par kviste rosmarin. Rødbeder kan godt syrnes, marineres eller bruges rå. En af vores tilbagevendende sideretter er råraspede rødbeder med æble, vinaigrette og kapers.
Et tip: lad en lille bid af bladtoppen sidde tilbage, når du koger rødbeder. Så løber farven ikke ud i vandet.
Bladtop og stængler kan bruges som bladbede. De er gode at stege med hvidløg, komme i en cremet stuvning eller putte ned i juicemaskinen.
Om vinteren dyrker vi gerne rødbeder indendørs for at høste småblade. Med lidt ekstra belysning får vi blankt frodige, grønrøde blade, der er proppet med sunde stoffer. Frøene kan også godt spires.
Forfatter: Johanna Damm
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2022-10-14
