Sukkerært
Mange sorter af sukkerært
Ærter er en plante, som har fulgt mennesket utrolig længe. Der findes fossiler af ærter helt fra bronzealderen. Da de har spredt sig over verden gennem lang tid, findes der nu et væld af forskellige sorter.
I 1800-tallet var ærter en vigtig del af genetikkens opståen. Gregor Johann Mendel krydsede forskellige sorter for bedre at forstå arvelighedens love.
Også netop sukkerærter findes i mange varianter. I dagligvarebutikkerne er grønne ærtebælge det mest almindelige. Men den, der dyrker selv, kan også vælge mellem gule, lilla og lyserøde sorter. Sukkerærter findes desuden i forskellige højder. De lave giver tidlig høst. De mellemhøje og høje sukkerærter giver lidt større høst.
Så sukkerært i omgange for maksimal høst
Sukkerært er den ært, der tåler kulde bedst. Så snart jorden er tjenlig i det tidlige forår, kan man stikke dem i jorden. Det letteste er at så sukkerærter direkte på voksestedet. Men det går også at forkultivere dem indendørs. I så fald sår man frøene i april og sætter planterne ud i maj.
Vi plejer at så nogle få planter indendørs eller i drivhus for ekstra tidlig høst. Derefter sår vi sukkerært direkte i bedet i omgange. Så får vi en kontinuerlig høst, lige indtil frosten tager planterne hen imod efteråret.
Læg gerne ærterne i blød for at fremskynde spiringen. Placer dem 3-4 cm dybt med 5-10 cm afstand. Dæk gerne den nye såning med fiberdug for at undgå, at ærterne bliver spist af fugle.
Sukkerært trives godt på friland, i højbed eller i en krukke med mindst 10 liters jordvolumen. De kan godt lide at vokse i muldblandet lerjord på et solrigt sted.
Nemt at passe sukkerært
Sukkerærter er letdyrkede og bliver sjældent ramt af sygdomme. Men husk at vande regelmæssigt. Hvis planterne bliver for tørre, kan de gå i stå i væksten eller få gule blade.
De høje og slyngende sorter har brug for støtte af eksempelvis et espalier, grene, bambuspinde eller net. Vil man have mere buskede planter med flere skud, kan man toppe sukkerærterne, når de er ca. 30 cm.
Sukkerærter vil have regelmæssig, men moderat næring. Læg gerne græsafklip eller andet organisk materiale mellem planterne. Det holder fugten i jorden, kvæler ukrudtet og tilfører ekstra næring, efterhånden som det nedbrydes.
Når sukkerærterne har givet, hvad de kan, bliver de gule og visner. Så er det bare at trække planterne op og grave dem ned i jorden eller bruge dem som jorddække.
Sukkerærter giver kvælstof til jorden
Som alle bælgplanter har sukkerærter kvælstoffikserende bakterier i deres rødder. De opfanger kvælstof fra luften og gør jorden mere næringsrig. Derfor er det smart at sætte afgrøder, der har brug for meget næring, på et sted, hvor sukkerærter har vokset.
Søde, sprøde, knasende - og sunde!
Høst sukkerærterne efterhånden. Ærtebælgene er allerbedst, når de stadig er flade. Og jo flere ærter man plukker, desto flere nye blomster dannes.
Til forskel fra mange andre bælgplanter kan sukkerærter spises rå. De er uimodståeligt gode at gnaske direkte i bedet - søde, sprøde og knasende. Sukkerærter smager også godt i wok eller let kogte i saltet vand. Får man en stor høst af sukkerærter, går det fint at fryse dem ned efter en hurtig blanchering.
Sukkerærter er rige på protein, mineraler og C-vitamin. De indeholder også stoffer, der er gode for tarmfloraen.
Forfatter: Johanna Damm
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2022-10-14
