Ridderspore
Ridderspore - et skår af himmelblåt
Riddersporen er kommet hertil til Norden fra både Asien og Nordamerika. Der findes rigtig mange forskellige sorter og krydsninger af ridderspore. Nogle er hårdføre i Sverige og dyrkes som stauder. Andre, som den kinesiske og den romerske ridderspore, dyrkes som en etårig plante. Mange af de sorter, vi dyrker i dag, er forædlede hybrider.
Der findes flere legender om riddersporens oprindelse. Blandt Nordamerikas indianere fortælles det, at riddersporer i virkeligheden er skår af den blå himmel. Disse skår faldt ned en dag, da et væsen fra den anden side af himlen ville se på os mennesker. I græsk mytologi siges det, at riddersporer voksede op af den faldne kriger Ajax' blod.
I Sverige har man dyrket ridderspore siden 1500-tallet. Planten har fået sit navn af en lille udvækst på blomsten. Den ligner en spore, som bruges ved ridning.
Forskellige måder at så ridderspore
Så ridderspore indendørs i april-maj. De lysspirende frø skal kun dækkes med et tyndt lag jord eller perlite. Hold jordoverfladen fugtig under spiringen. Beskyt gerne frøene mod tørke ved hjælp af et gennemsigtigt låg eller plast med lufthuller. Sprøjt vand på, hvis jorden bliver tør. Riddersporens frø spirer ved stuetemperatur. Stil de små planter lyst og køligt, når de er kommet op. Så bliver de ikke ranglede, men vokser fint og kompakt. Riddersporens rødder er lidt sarte. Vær derfor forsigtig ved omplantning.
Ridderspore kan sås direkte udendørs i det tidlige forår, så snart jorden er tjenlig.
Ridderspore kan også sås om efteråret i sept-okt. Lad de små planter overvintre udendørs på et beskyttet sted. Det følgende forår plantes de på det endelige voksested. De får en flyvende start på sæsonen og blomstrer tidligt.
Plant ridderspore ud
Plant forkultiveret ridderspore ud i velgødet jord, når risikoen for nattefrost er ovre. Afhærd planterne ved at lade dem være udendørs længere og længere tid i et par dage.
Allerbedst trives ridderspore på et solrigt sted, men et halvskygget sted fungerer også godt. De kan ikke lide at vokse i sur jord.
De fleste sorter af ridderspore bliver høje og har brug for plantestøtte. Dyrk dem mod en mur, bind stænglerne op med havesnor eller støt dem med et espalier, bambuspinde eller grene. Et andet alternativ er at plante riddersporer sammen med planter, der giver dem støtte. En velprøvet kombination er samdyrkning af ridderspore med roser.
Pasning af ridderspore
Giv næringstilskud, når riddersporerne går i blomst. Læg gerne græsafklip eller andet organisk materiale mellem planterne. Det holder fugten i jorden, kvæler ukrudtet og tilfører ekstra næring, efterhånden som det nedbrydes.
Undgå meldug ved at vande ridderspore i tørt vejr i løbet af foråret og forsommeren.
Fjern visne blomster for at stimulere ny blomstring. Vil man have færre og kraftigere stængler, går det fint at tynde de svageste ud.
Smuk snitblomst og holdbar evighedsblomst
Alle dele af riddersporen er giftige, især frøene. Men det er helt frit at nyde blomsterne med øjnene i bede og buketter. De lange stængler gør riddersporen til en flot snitblomst. Blomsterne er også holdbare at tørre som evighedsblomster i en pastelfarvet vinterbuket.
Forfatter: Johanna Damm
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2022-10-14
