Jordtyper
Vores værdifulde muldjord er et lille økosystem. Der findes:
- mineralstoffer - partikler af ler, sand og grus
- muld - nedbrudt organisk materiale
- hulrum - vigtige blandt andet for transport af ilt og vand
- smådyr og mikroorganismer - gør jorden frugtbar og porøs.
Dyrkningsjordens to poler er lerjord og sandjord. Afhængigt af forholdet mellem ler og sand findes der også forskellige blandingsjorde. Test din jord ved at tage en håndfuld op fra jorden og forsøge at klemme den sammen. Sandjord smuldrer, men lerjord er formbar og kan rulles til en pølse. Jo tyndere pølsen bliver, inden den går i stykker, desto højere lerindhold har jorden.
Både ler og sand har sine fordele og ulemper. Uanset hvilken jord man dyrker i, er det muligt at forbedre den.
Lerjord
Lerjorden hedder, som den gør, fordi den indeholder meget "ler", det vil sige de allermindste mineralkorn. Jo mere af disse små partikler jorden har, desto tættere bliver den. Tætheden gør, at lerjord kan være tung at arbejde med. Pakket jord med minimale hulrum kan føre til iltmangel for planternes rødder. Om foråret tager det lang tid for solen at varme en kompakt lerjord op.
Men lerjord har også en række gode egenskaber. Tætheden gør, at lerjord er meget god til at holde næring og vand tilbage. Om efteråret er den varm længere end sandjord. Lerjord er desuden naturligt rig på kalk.
Lerjord kan balanceres med tilførsel af sand. Sanden bør ikke være for finkornet, for så er der risiko for, at jorden begynder at minde om beton. Det anbefales normalt, at man lægger 5-10 cm fyldsand oven på jorden og graver sanden let ned. Derefter dækkes jorden med mindst 5 cm organisk materiale - eksempelvis naturgødning eller kompost.
Mange rodfrugter kan bedre lide sandjord end ler. Har man en tung lerjord, kan man derfor vælge at blande lidt sand i netop der, hvor rodfrugterne skal vokse. Men det gælder ikke majroer - de trives allerbedst i lerjord!
Sandjord
Sandjord har større mineralkorn end lerjord. Sandjorden er derfor mere luftig og mere gennemtrængelig. Næring og vand kan sive væk fra sandjord, så den bliver næringsfattig og tør. Desuden er sandjord mindre rig på kalk end lerjord.
Fordelene ved en sandjord er, at den er let at arbejde med. Om foråret bliver den hurtigt varm. Og der er ingen risiko for, at vand står tilbage og skader planterødderne, da den har så god dræning.
Sandjord kan balanceres med tilførsel af lerjord. Det anbefales normalt, at man lægger ca. 5 cm ler oven på jorden og graver det let ned. Derefter dækkes jorden med mindst 5 cm organisk materiale - eksempelvis naturgødning eller kompost.
Bedre jord med mere muld!
Muld er organisk materiale, der er blevet nedbrudt. En muldrig jord har en fyldig struktur og en dejlig farve. Både lerede og sandede jorde bliver bedre dyrkningsjorde, når muldindholdet øges. Lerjord bliver mere porøs og lettere at arbejde med, mens sandjord holder mere næring og vand tilbage.
Mikrolivet, der giver jorden muld, skal fodres løbende. Er vi generøse som dyrkere med at tilføre organisk materiale - ja, så bliver orme, småkravl og mikroorganismer glade. Materiale, der har brug for ilt til sin nedbrydning, lægges oven på jordoverfladen. Det gælder eksempelvis græsafklip, blade, roetoppe, ukrudt og halvt omsat kompost. Omsat gødning og kompostjord kan derimod graves let ned i jorden. Alt dette forvandles til muld og næring i en form, som planternes rødder let kan optage.
Uanset hvilken slags jord vi dyrker i, vil et velfodret mikroliv resultere i frodig vækst, blomstring og høst.
Forfatter: Johanna Damm
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2022-10-14
