Skadedyr
Der er mange skadevoldere, som kan lide og gerne vil angribe tomatplanten og dens frugter, og en hel del af disse skal håndteres i tide, for at høsten ikke bliver alvorligt truet. Til hjælp har vi efterhånden sjældent nogen bekæmpelsesmidler at gribe til, og derfor er det vigtigt regelmæssigt, gerne hver uge, at kontrollere planterne grundigt. Ofte finder man skadeinsekterne på undersiden af bladene, og ved at bruge gule limkort og granske fangsterne nøje kan man opdage et angreb og tidligt sætte ind med modforanstaltninger.
Bladlus angriber ofte de unge planter. Bladlus formerer sig hurtigt, og alle angreb skal stoppes i tide, inden det bliver uhåndterligt, brug planteplejemiddel, brun sæbe eller lignende. Det går også som regel fint at klemme insekterne ihjel mellem fingerspidserne eller at vaske plantens angrebne dele med koldt vand. Glem ikke at gentage behandlingen, fordi der altid er nogen, som slipper uden om behandlingen og hurtigt formerer sig igen.
Mellus er også et insekt, som ofte dukker op i dyrkningen. De trives frem for alt i indelukkede, tørre og varme rum som på en varm, solrig vindueskarm eller i et drivhus. Insektet har flere stadier, men det er de voksne, flyvende dyr, som gør størst skade ved at suge plantesaft ud af plantens unge dele. Ved svære angreb kan bladene blive hårdt tilsmudset af insektets ekskrementer, hvori forskellige svampe hurtigt vokser og danner en snavset, sort hinde. Denne hinde forhindrer lyset i at nå bladet, hvilket fører til, at bladet tørrer ind og visner. Brug planteplejemiddel eller brun sæbe for at dæmme op for angrebet. En anden, meget god måde at bekæmpe mellus på er også de gule limkort, som findes på markedet. Disse er helt giftfrie, og de flyvende insekter tiltrækkes af den gule farve, og når de først er sat fast i limen, kommer de ikke fri. Kortene fungerer også godt mod alle andre flyvende skadevoldere som sørgemyg og trips.
Rodsygdomme kan optræde, hvis du dyrker i den samme jord flere år i træk, hvilket ofte er tilfældet ved dyrkning i bede i drivhus. Et samlet navn for denne gruppe af skadevoldere kaldes ofte ”jordtræthed”. Man kan ikke se nogen skadevoldere med det blotte øje, men det handler om mikroskopisk små organismer, ofte nematoder, som angriber plantens rødder. Det bedste botemiddel er at skifte voksested hvert år, men i et drivhus er det ofte ikke muligt. I stedet forbedrer man jorden med en ordentlig iblanding af kompost, velomsat staldgødning, græsafklip og så videre, alternativt skifter man al jorden ud. Den jord, man fjerner, kan bruges til alle andre planter, men ikke til netop tomat eller peberfrugt, som begge angribes.
Spindemider, eller væksthusspindemider som de også kaldes, er et millimeterstort spindedyr, som suger plantesaft ud af planten. Det spinder samtidig et fint spindelvæv tæt, tæt ind til bladene, og ved kraftige angreb ser det ud, som om hele planten er svøbt ind i spindelvæv. Det er frem for alt i den tidlige planteopdrætning, at dyret kan forvolde skader, mere sjældent i løbet af sommeren i dyrkningen. Spindemider trives bedst i varme, tørre og indelukkede miljøer som i et varmt vindue, hvor tomatplanter står og trænges, mens de venter på udplantning. Netop planter, som er gået i stå i væksten på grund af trængsel, for lille potte, ujævn vanding og gødning, er dem, som angribes først. Et kraftigt angreb kan hurtigt sprede sig til andre planter, og det er derfor vigtigt regelmæssigt at kontrollere, om der er spindemider. Kontroller undersiden af bladene og særligt de blade, som kan se lidt gul-grøn-røde og forrevne ud. Et forstørrelsesglas kan være nødvendigt, da spindemiderne er små. Den vigtigste indsats er at sikre sunde og veltrivende planter, som ikke står og trænges. Det rigtige såtidspunkt i forhold til dine muligheder for udplantning og en potte, som har den rigtige størrelse i forhold til plantens behov for vand og gødning, mindsker risikoen for angreb betydeligt. Man kan også bruge små nyttedyr, som spiser skadevolderne, og så taler man om biologisk plantebeskyttelse.
Haveuglen er en smuk natsværmer, som hører til uglefamilien. Det voksne insekt forvolder ingen skade på tomaterne, men det er i stedet dens grådige larve, man skal holde udkig efter. Normalt er skaderne ikke så omfattende, og tomaterne rækker til både dig selv og sommerfuglen. Selve angrebet plejer at dukke op i sensommeren i august og september. Man bemærker skaderne ved, at der er ædeskader på tomatfrugter og blade, men normalt ser man ingen spor af, hvem der er den skyldige. Kigger man godt efter, finder man dog spor af larvens ekskrementer under planten. Larven, som er utrolig velkamufleret i grønt til mere eller mindre brune nuancer, har forskellig farve afhængigt af, hvor den har placeret sig. Rusker man hårdt i planten, falder de fede og tykke larver ned på jorden og kan da uskadeliggøres.
Svampesygdomme
Svampesporer findes overalt omkring os alle og dermed også omkring tomatplanterne. Det betyder dog slet ikke, at tomaterne altid angribes af svampesygdomme, tværtimod er de meget modstandsdygtige over for angreb. Når de angribes af forskellige svampe, er det ofte os dyrkere, som ikke har givet planterne de rette betingelser, men tværtimod har gjort noget forkert i troen på, at det gavnede planterne. Ved dyrkning på friland er svamp sjældent et problem, bortset fra når sommeren og efteråret kun byder på regn, naturligvis. Ved dyrkning i drivhus er den mest almindelige fejl, vi gør, at have for dårligt med frisk luft i drivhuset, forårsaget af at vi holder det helt lukket i troen på, at det bliver varmere og bedre for planterne. Det, vi i stedet skaber, er en varm, fugtig og indelukket kuvøse, hvor planterne hurtigt bliver ofre for alle de svampe, som måtte tænkes at ville angribe dem. Ved altid at sikre, at fugtig luft kan luftes ud, gerne gennem et vindue i begge gavle, så der bliver lidt gennemtræk, mindskes risikoen for angreb betydeligt. God dyrkningshygiejne i drivhuset er også vigtig. Ukrudt, fjernede blade og rådnende frugter skal altid fjernes fra drivhuset, ikke senere, men med det samme. Ellers bliver de let en grobund, hvorfra svampesporer kan spredes videre.
Meldug ses på plantens blade som en hvid, senere grå belægning. Der findes masser af forskellige racer af meldug, men fælles for dem alle er, at de er meget værtsplantespecifikke, det vil sige at tomatmeldug angriber tomat og ikke nogen anden plante. Svampen kan også optræde som små, halvt gennemsigtige prikker til små ringe på skallen af frugterne. Disse såkaldte ghost spots findes kun på frugtens overflade og går aldrig i dybden i frugten. Meldug dukker ofte op i slutningen af vækstsæsonen og oftest kun i drivhus. Ved at ventilere godt reduceres angrebet ofte, men kraftigt angrebne blade fjernes gerne og lægges i komposten eller graves ned.
Kartoffelskimmel forveksles af og til med meldug, men det er to forskellige svampe, som står bag. Både tomat og kartoffel kan angribes, men oftest sker smitten via en allerede tidligere angrebet kartoffelplante. En effektiv måde at slippe for angreb på er at holde dyrkningen af tomater og kartofler godt adskilt. Ved dyrkning i drivhus sker der sjældent angreb, men det er i stedet oftest på frilandsdyrkede tomater, at skaden ses. Forløbet er som regel både hurtigt og brutalt med helt nedvisnede planter på meget kort tid. Angrebet starter som brune partier, som hurtigt breder sig på blade og frugter, og varmt, fugtigt, regnfuldt og lummert vejr er gode betingelser for et angreb. Er et angreb først konstateret, er det vigtigt hurtigt at fjerne både angrebne plantedele og planter. Smid dem i skraldespanden, ikke i komposten, fordi de let overvintrer til næste år.
Gråskimmel forekommer almindeligvis i slutningen af vækstsæsonen. Svampen, som er almindeligt forekommende, kan angribe alle dele af planten, men sårflader på stammen, bladstumper eller revnede frugter er steder, som ofte rammes. Det er sjældent, at svampen forvolder skader på friland, men det handler næsten altid om dyrkning i lukkede rum som drivhuse og mistbænke, der er udsatte. Det er vigtigt at holde en god hygiejnisk standard i drivhuset, fordi svampen angriber skadet eller døende plantemateriale først. Fjernede tyvskud, ukrudt eller afklippede blade på jorden i kombination med (alt for) fugtig, stillestående luft er indgangsporte for svampen. Det bedste botemiddel er at lufte ud i drivhuset, og i løbet af efteråret bør et vindue eller en dør altid stå på klem for at muliggøre luftcirkulation.
Fløjlsplet er en svampesygdom, som frem for alt rammer tomatplantens blade. I løbet af sensommeren optræder der på bladenes overside spredte gulgrønne pletter. På undersiden finder man en filtagtig, brungrå belægning. Oftest starter angrebet på plantens ældre blade, men breder sig hurtigt opad i planten. Svampens vækst fremmes af og afhænger af en høj luftfugtighed, og derfor er det som regel kun tomatplanter i drivhus, som rammes. Indsatsen er udluftning af drivhuset og at sikre god hygiejne, det vil sige at fjerne ældre blade for at skabe luftcirkulation omkring planterne. Er et angreb først konstateret, er det vigtigt hurtigt at fjerne og destruere angrebne blade, og inden den kommende dyrkningssæson er det nødvendigt grundigt at rengøre drivhuset, da svampens sporer let overvintrer. Der findes resistente sorter, og har man tidligere haft problemer med fløjlsplet, kan det være en god idé kun at dyrke sådanne sorter!
Spøgelsespletter, ghost spot, se meldug
Fysiogene skader
Planter kan få skader eller vokse unormalt, uden at de af den grund er angrebet af en svamp eller et skadeinsekt, og disse skader kaldes samlet for fysiogene skader. Skaden kan skyldes en eller flere forskellige faktorer eller en kombination, og ofte ses symptomerne først et stykke tid efter, at skaden er sket. Planterne kan blive svækkede i deres vækst, hvilket ikke sjældent fører til sekundære angreb af svampe, bakterier og insekter, hvilket kan gøre det endnu sværere at afgøre, hvad der er den primære årsag til skaden. Almindelige årsager til fysiogene skader er suboptimale niveauer af lys, temperatur og luftfugtighed.
Krøllede blade
I løbet af forsommeren, når vækstbetingelserne med lys, varme og næring er på toppen, fører det til kraftig vækst hos tomatplanten. Planten kan da af og til optræde med stærkt krøllede blade i toppen af planten. Det er altid kun de unge blade, som er under udvikling, der viser symptomer, ingen andre. Der er ingen grund til øjeblikkelig bekymring, men det tydeliggør måske, at næringsniveauerne er lidt høje, og det kan derfor være på sin plads at mindske næringstilførslen en smule i kort tid. Krøllede blade plejer ikke at påvirke den kommende høst på nogen negativ måde. Denne skade skal slet ikke forveksles med angreb af bladlus eller forekomst af pyralider, læs videre om disse to betydeligt alvorligere problemer.
Grønne skuldre
Tomatens øvre del nærmest stilken farver ikke ind, men er grøn til gulgrøn i farven, selv om resten af frugten allerede har fået sin røde farve. Årsagen er, at frugten er blevet udsat for alt for meget sol og varme på disse dele og derigennem har fået ødelagt frugtens mulighed for at danne det røde farvestof lycopen. Mangel på calcium kan forværre skaden. Indsatsen er at skygge drivhuset i sommerens hedebølger samt at gøde med et alsidigt gødningsmiddel.
Revnede frugter
I løbet af sensommeren og efteråret er det almindeligt, at tomatfrugterne revner ved modning. Årsagen er altid, at væksten inde i tomatfrugten er kraftigere og hurtigere, end skallen når at tilpasse sig til. Skallen bliver da for lille til den svulmende frugt, hvilket resulterer i, at den revner. Der er flere faktorer, som påvirker graden af skade. Den vigtigste faktor er sortsvalg, visse sorter er fuldstændig håbløse, ved at frugterne altid revner i løbet af sensommeren. Desværre står informationen meget sjældent på frøposen, så man må ganske enkelt prøve sig frem.
Det er også sådan, at hvis man lader frugterne sidde lidt for længe på planten, efter at de er høstklare, så revner de let. Modforanstaltningen er at høste med det samme, når frugterne er modne. Endnu en faktor, som påvirker andelen af revnede frugter negativt, hvis man dyrker i drivhus, er luftfugtigheden. Ved altid at holde et udluftningsvindue eller en dør lidt åben sikrer man, at overdreven luftfugtighed luftes ud. Man kan også tænke på, at vandingen sker om formiddagen, så det når at tørre lidt op inden eftermiddagen og aftenen.
Mangelsygdomme
Alle planter har brug for næring i større eller mindre omfang. Visse stoffer skal bruges i stor mængde, dem kalder vi makronæringsstoffer. Andre skal kun bruges i en mindre mængde, og dem kalder vi mikronæringsstoffer. Der kan opstå mangel på hvert enkelt af disse stoffer, og symptomerne hos den voksende plante kan være mere eller mindre diffuse. Ved at bruge en jord af god kvalitet og desuden regelmæssigt tilføre et alsidigt gødningsmiddel minimerer vi risikoen for, at mangelsygdomme opstår. Næring kan tilføres i forskellige former, organisk og uorganisk. I hjemmehaven er en organisk næring ofte at foretrække, fordi jordens makro- og mikroorganismer gavnes, og på den måde styrkes jordens evne til at levere det, planterne vil have. Regelmæssig tilførsel til jorden af kompost, græsafklip og velomsat staldgødning er gode måder at forbedre jorden på både på kort og lang sigt.
Griffelråd er navnet på den skade, som optræder i toppen af tomatfrugten. Grunden er mangel på calcium i den svulmende frugt, og svære skader kan medføre helt ødelagte frugter. Manglen kan opstå dels ved, at mængden af calcium i jorden er for lav, men det kan også handle om, at vandingen er alt for ujævn. Skaden modvirkes ved regelmæssigt at gøde planterne med et alsidigt gødningsmiddel og at vande, inden planterne sløjer af. Visse sorter er mere følsomme end andre, og ofte rammes storfrugtede tomatsorter kraftigere. Cherrytomater er som regel mindre følsomme og viser sjældent symptomer.
Kvælstofmangel
Alle planter har brug for kvælstof (N) i større eller mindre udstrækning. Kvælstof er en forudsætning for, at planten kan vokse med nye skud, blade og stængler. Hurtigtvoksende planter som tomat har et særligt stort behov for kvælstof, og mangel giver direkte påvirkning af plantens trivsel og væksthastighed. Man taler også om letbevægelige og sværtbevægelige næringsstoffer i planter. Terminologien angiver, om planten har evne til at flytte et næringsstof i planten til et andet sted, hvor der er mere brug for det lige da. Kvælstof er et letbevægeligt næringsstof, og planten kan derfor flytte kvælstof fra ældre blade, som så gulner, til yngre blade, som er under udvikling og har stort behov for kvælstof under deres udvikling. En god og tidlig indikator er derfor, at hvis de nederste, ældre blade på tomatplanten begynder at gulne, så er kvælstofniveauerne alt for lave. Man kan også kigge på hele plantens blade, hvor farven altid skal være frodigt mørkegrøn ved optimale kvælstofniveauer. Hvis bladene i stedet er gulgrønne, indikerer det kvælstofmangel. En øjeblikkelig indsats er at give planten tilskud af kvælstof med et kvælstofrigt gødningsmiddel.
Magnesiummangel
Magnesium (Mg) er et næringsstof, som alle planter har brug for. Ved mangel på magnesium får bladene, frem for alt de ældre, gulorange, lyse og af og til brune partier mellem bladribberne. Manglen gør, at hele bladet ser marmoreret ud, og svær mangel medfører, at hele bladet tørrer ind, visner i utide og falder af. Ved regelmæssigt at gøde tomatplanterne med et alsidigt gødningsmiddel mindskes risikoen for skade betydeligt.
Øvrigt
Rodsygdomme kan optræde, hvis du dyrker i den samme jord flere år i træk, hvilket ofte er tilfældet ved dyrkning i bede i drivhus. Et samlet navn for denne gruppe af skadevoldere kaldes ofte ”jordtræthed”. Man kan ikke se nogen svampe eller andre skadevoldere med det blotte øje, men det handler om mikroskopisk små organismer, som angriber plantens rødder. Det bedste botemiddel er at skifte voksested hvert år, men i et drivhus er det ofte ikke muligt. I stedet forbedrer man jorden med en ordentlig iblanding af kompost, velomsat staldgødning, græsafklip og så videre, alternativt skifter man al jorden ud. Den jord, man fjerner, kan bruges til alle andre planter, men ikke til netop tomat eller peberfrugt, som begge angribes.
Bekæmpelsesmidler mod ukrudt, eller herbicider som de hedder med et finere samlet navn, kan af og til havne det forkerte sted og gøre stor skade. Tomatplanten er meget følsom over for disse midler, og de skal selvfølgelig holdes langt væk fra planterne af mange grunde. De seneste år er der blevet talt meget om et stof, som findes i en del ukrudtsmidler inden for landbruget, pyralider, som har forvoldt svære skader i havens planter, heriblandt tomat og peberfrugt. Stoffet er meget giftigt for en del planter, og ramte planter viser svære skader som hårdt sammenrullede toppe, der ser generelt syge ud. Hos tomatplanten er det vækstpunktet i toppen af planten, at skaden optræder, og ved svære angreb dør hele planten under en mere eller mindre langtrukken proces. Er planten først ramt, findes der intet botemiddel. Pyralider er i dag en af de største udfordringer for havedyrkningen med mange dokumenterede skader. Indgangsporte til haven er altid indkøbte produkter som jord og gødning, og da næsten altid i økologiske af slagsen. Den eneste mulighed for at undgå at få giften ind i sin dyrkning er enten selv at fremstille sin jord og gødning eller indtil videre helt at undgå produkter, som risikerer at indeholde pyralider.