Den nemmeste måde at så blomster & grøntsager
At så frø udendørs på det sted, hvor de skal vokse, er utrolig praktisk. Det sparer plads på vindueskarmen til de planter, der har brug for forkultivering. Ved direkte såning slipper man desuden for at tænke på omplantning og afhærdning.
Direkte såning - hvordan gør man?
Frøene sås udendørs på friland, i højbed eller i en anden dyrkningsbeholder. Fjern eventuelt ukrudt og jævn jordoverfladen. Sådybden står på frøposen - men en tommelfingerregel er at så frøet tre gange så dybt, som det er stort. Hold såningen fugtig. Når de små planter er kommet op, kan det være godt at beskytte dem mod skadedyr med en fiberdug eller en sneglebarriere.
Vi plejer at variere mellem at så i rækker og at så bredt.
Rækkesåning: lav render i jorden ved hjælp af en rive eller en planteskovl. Efter at have vandet i rækkerne lægger man frøene i, dækker renderne med jord og vander en gang til. Når man sår i rækker, er det nemt at fjerne ukrudt og at lægge græsafklip mellem rækkerne til dækdyrkning.
Bredsåning: Ved bredsåning strør man frøene ud med jævne mellemrum og dækker dem med jord. Bredsåning er praktisk og giver en lidt vildere følelse i haven, hvilket står fint i kontrast til en pæn rækkesåning. Vi bredsår gerne urter og bladgrønt i højbede.
Direkte såning om foråret
Hvor dejligt det kribler i dyrkefingrene, når lyset vender tilbage! Fra april-maj plejer det at være tid til at stikke den første forårssåning i jorden.
Salat, sukkerært, radise, forårsløg, dild, skorzonerrod, kålrabi og pastinak er nogle frø, der kan sås rigtig tidligt, så snart jorden er tjenlig og ca. fem grader varm. Når jordtemperaturen har nået ca. ti grader, er det tid til bladbede, grønkål, gulerod og rødbede. Hestebønnen er en viking, der spirer allerede ved fire grader, men andre bønner vil have en jordtemperatur på mindst tolv grader. Også græskarfamiliens planter spirer bedst i varm jord. Se på frøposen eller tag hjælp af en såkalender - de findes på nettet og i mange havebøger.
Mange sommerblomster går også udmærket at så direkte udendørs. Nogle af vores favoritter er solsikke, frøkenhat, kornblomst, morgenfrue, poppelrose, atlasblomst og stolt kavaler. Mange blomster, der er gode at så direkte, selvsår sig derefter år efter år i bedet - eksempelvis honningurt, valmue, hjulkrone og natlys.
I drivhus, fiberdugstunneler, hævede bede og højbede varmes jorden hurtigere op. Derfor tør man så en eller to uger tidligere der. Ved risiko for frostnætter er det smart at dække såningen med fiberdug.
Så i omgange for lang høsttid
Planter med kort udviklingstid, for eksempel sukkerært, forårsløg og radise, er det smart at så i flere omgange. Så bliver der høst hele sæsonen. Husk blot, at salatfrø har svært ved at spire, når jorden er varmere end 16 grader. Højsommerens såninger af salat plejer vi derfor at vande med koldt vand, så de spirer godt.
Direkte såning om efteråret & vinteren
Da foråret er en intens periode for alle dyrkningsentusiaster, er det praktisk at sprede opgaverne ud over året. Forbavsende mange blomster og køkkenplanter kan sås direkte om efteråret og vinteren. Se dyrkningsanvisningerne eller prøv vintersåningsklassikere som salat, spinat, gulerod.
Afhængigt af hvor i Sverige man bor, kan efterårs- og vintersåningen laves fra september-oktober og fremefter. Sørg for, at såningen ikke tørrer ud, især hen mod det tidlige forår, når solskinnet vender tilbage. Frøet mærker, når det er tid til at spire, og får en hurtig start på sæsonen med tidlig blomstring og høst.
Ved efterårs- og vintersåning plejer vi at så lidt tættere end normalt. Det øger chancerne for, at tilstrækkeligt mange frø spirer. Bliver der for mange planter, er det bare at flytte nogle til et andet sted.
Forfatter: Johanna Damm
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2022-10-14
