Bladbede
Bladbede er en gammel kulturplante med store og smukke blade, som har været dyrket i middelhavsområdet i tusinder af år. Den har sin oprindelse i Asien og spredtes til Europa via Mellemøsten. Bladbede var en vigtig afgrøde i Romerriget og blev brugt både som mad og medicin. Bladbede er letdyrket og trives i de fleste klimaer. Den er en god kilde til vitaminer, mineraler og antioxidanter.
I Sverige begyndte man at dyrke bladbede i 1600-tallet, og det var en populær afgrøde i 1700-tallet. Bladbede blev brugt både som mad og som foder til dyr.
Sådan gør du for at dyrke bladbede
Vælg en solrig plads. Bladbede vil have mindst seks timers sol hver dag. En plantekasse eller et bed mod syd er et godt valg. Jorden skal være næringsrig. Tilsæt derfor kompost eller gødning, for eksempel flydende gødning beregnet til grøntsager. Bladbedefrø kan sås direkte i jorden. Du kan også forkultivere og plante bladbede ud efter en måned. Vand regelmæssigt. Bladbede kan ikke tåle tørke, men den skal helst stå i veldrænet jord. Når bladene er 10 cm, kan du begynde at høste efter behov. Der kommer nye blade, og høstsæsonen kan være lang.
Bladbede er alsidig i madlavningen
Bladbede kan tilberedes på mange forskellige måder, for eksempel koges, steges, ovnbages eller spises rå. Gå ud fra, at bladbede har omtrent samme anvendelsesområde som spinat. Du kan for eksempel bruge bladbede som base i en vegetarisk lasagne. En bladbedesalat er ikke bare god, men også meget smuk. Det er først og fremmest bladene, man spiser, men du kan også dyrke bladbede og udnytte stænglen. Har du brug for en opskrift på bladbedestængler? Et tip er at tilberede stænglen, som du ville have gjort med asparges. Sauter den hurtigt i olie med lidt hvidløg, eller skær den i passende stykker og læg den på grillen.
At blanchere bladbede betyder, at du koger den i letsaltet vand i nogle minutter. Skal du fryse bladbede efter en stor høst, er det en god idé først at blanchere den. Det gør, at farven og smagen bevares bedre. Blanchering påvirker også cellevæggene, så bladbeden bliver mindre sej, når du spiser den efter optøning.
Bladbede er næringsrig
Bladbede er først og fremmest kendt for at indeholde meget K-vitamin, som er vigtigt for skelettet. Ifølge
Livsmedelsdata kan 100 gram rød bladbede give dig omkring 330 % af det anbefalede daglige indtag. Bladbede giver dig også en kilde til A-vitamin og C-vitamin. Husk på, at bladbede indeholder meget oxalsyre, som kan irritere maven, hvis du spiser store mængder.
Forskellige sorter af bladbede
Der findes mange forskellige sorter af bladbede i handlen. Det, som skiller dem fra hinanden, er først og fremmest farven, størrelsen på bladene, og hvornår den høstes.
- Erbette – Grønbladet sort med store, glatte blade. Giver stor høst og tåler nogle nætters efterårsfrost.
- Lucullus – Hvidbladet bladbedesort med middeltyk stængel og grøngule buklede blade.
- Bright Lights – En blanding af forskellige sorter med forskellige farver på stænglerne.
- Lucullus Scarlet – Rød bladbede med middeltyk stængel og grønne blade.
Forfatter: Johanna Damm
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2023-12-11
- Swiss Chard – Grønbladet bladbede med smalle, spidse blade.
