Klematis er en flerårig klatreplante, som klarer vinteren på friland og blomstrer på et tidspunkt mellem maj og oktober afhængigt af sorten. To ting afgør, om planten dækker espalieret med blomster eller står halvt bar: hvilken beskæringsgruppe den hører til, og hvor dybt den blev sat. Begge dele kan gøres rigtigt fra begyndelsen, og begge dele kan rettes op på en plante, du allerede har.
Beskæringsgruppe 1, 2 og 3
Beskæringsgruppen plejer at stå på etiketten, men den mangler af og til i handlen. Gruppen fortæller, hvor blomsterknopperne sidder, og det bestemmer, hvornår du må klippe. Klipper du en klematis i gruppe 1 ned i marts, fjerner du hele årets blomstring, fordi knopperne sidder på sidste års ved. Lader du være med at klippe en plante i gruppe 3, bliver den bar de nederste meter og blomstrer kun i toppen. Samme slægt, tre forskellige arbejdsgange.
| Gruppe | Eksempler | Blomstring | Knopperne sidder på | Hvad du gør og hvornår |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Alpe-skovranke (Clematis alpina) med sorter som 'Pamela Jackman' og 'Willy', Clematis macropetala og andre Atragene-klematis samt Clematis montana | Maj til begyndelsen af juni, en omgang | Sidste års ved | Klip slet ikke i et normalt år. Fjern døde skud, og tynd ud efter blomstringen i juni eller juli. Er planten blevet filtret, kan du forynge ned til 50-100 cm, højst hvert tredje år. |
| 2 | Tidlige storblomstrede sorter som 'Nelly Moser', 'The President', 'Doctor Ruppel', 'Multi Blue' og 'Piilu' | Maj til juni, ofte en anden omgang i august og september | Både sidste års ved og årets skud | Let beskæring i februar eller marts. Følg hvert skud oppefra og ned til det første par levende grønne knopper, klip lige over, og smid det tørre stykke ud. Fjern det afblomstrede efter første omgang. |
| 3 | Sene storblomstrede som 'Jackmanii' og 'Hagley Hybrid', Viticella-klematis som 'Étoile Violette' samt Clematis tangutica | Juli til oktober | Kun årets skud | Klip hårdt ned hvert år i februar eller marts, til det nederste par knopper, omtrent 20-30 cm over jorden. Hele planten bygges op på ny hver sæson. |
Sådan ved du, hvilken gruppe du har, når etiketten er væk
Etiketten forsvinder ofte allerede den første sæson. Blomstringen afslører gruppen:
Blomstrer før midsommer og derefter ikke mere: gruppe 1.
Store blomster i maj eller juni og igen i august eller september: gruppe 2.
Sætter først knop i juli eller senere: gruppe 3.
Er du i tvivl mellem 2 og 3, så behandl planten som gruppe 2 det første år, og notér, hvornår den blomstrer. Et for let snit på en plante i gruppe 3 gør bare, at den bliver højere og blomstrer senere. Et for hårdt snit i gruppe 2 koster hele forsommerblomstringen.
Plant 5 til 10 cm dybere, end potten stod
Klematis sættes dybere end næsten alt andet i bedet, og det er med vilje. Storblomstrede sorter og Viticella-klematis plantes med rodklumpens overkant 5 til 10 cm under jordoverfladen. Arterne i gruppe 1 sættes med rodklumpen lige under jordoverfladen.
Grunden er, at to eller tre bladknuder så havner under jorden, og i hver knude sidder der sovende knopper. Dør hele den overjordiske del af visnesyge, kan planten skyde nye skud fra de knopper nede i jorden. En plante, som blev sat i niveau med jordoverfladen, har intet at skyde fra. Dybdeplantningen er en forsikring, ikke et plejetrick.
Sæt planten et stykke ud fra husmuren, uden for tagdryppet, og hæld rodklumpen ind mod støtten. Klip derefter den nyplantede klematis ned til cirka 20 cm. Det føles hårdt, men tvinger flere skud frem fra basen i stedet for et enkelt, som bliver bart forneden.
Kølig fod og solrig top
Den gamle regel passer. Skuddene vil have sol eller halvskygge, mens rodzonen holdes kølig og fugtig. Læg en flad sten over jorden ved plantens fod, eller plant lave stauder på solsiden, så de skygger for jorden uden at vokse ind i rodklumpen. Atragene-klematis og Viticella-klematis klarer også en placering mod nord, mens de storblomstrede sorter vil have mindst nogle timers sol for at sætte knop.
Klatrestøtte, som bladstilkene kan gribe om
Klematis klatrer med bladstilkene. Stilken snor sig et par gange rundt om det, der tilfældigvis er nærmest, og holder skuddet fast. Det stiller et krav til støtten: den skal være tynd nok til at sno sig om. En glat stolpe, et bredt plankeværk eller en pudset mur giver bladstilken intet at tage fat i, og planten glider ned, så snart den bliver tung af blomster.
Net med masker på nogle centimeter, et espalier med tynde lister, udspændte wirer eller et eksisterende buskads fungerer. Sidder espalieret på en mur, skal det stå mindst 2,5 cm ud fra muren, så skuddene kan komme rundt om listen. Sammenlign med vedbend, som hæfter sig med hæfterødder og klarer en glat facade, og med kaprifolie, som snor sig med hele skuddet og klarer grovere stolper.
Den første sæson lægger klematissen kraften i rødderne og dækker sjældent mere end en tredjedel af nettet. Vil du have grønt på støtten allerede samme sommer, kan du så en etårig klatreplante ved siden af, for eksempel klokkeranke eller ærteblomst. Såningen er beskrevet i guiden om at dyrke klokkeranke.
Jord, vanding og næring
Jord: dyb, muldrig og fugtighedsbevarende, men veldrænet. På mager jord blander du kompost eller velomsat gødning i. Et lag grus øverst forbedrer afløbet nærmest stammen.
Vanding: klematis er tørstig og tåler ikke udtørret jord i vækstsæsonen. Hold jorden fugtig de første to år, og vand ved tørke også år tre og fire. I krukke er der brug for vand næsten hver dag mellem april og oktober.
Næring: giv ingen gødning i plantningsåret. I næringsrig jord på friland rækker kompost om foråret derefter. I krukke giver du flydende alsidig næring forår og sommer.
Ukrudt: hold rodzonen ren de første tre år. Rødderne konkurrerer dårligt, mens planten etablerer sig.
Visnesyge, og hvad du gør ved den
Visnesyge hos klematis skyldes svampen Calophoma clematidina, tidligere kaldet Phoma clematidina. Det begynder med mørke pletter på bladene. Derefter hænger et helt skud på et eller to døgn, selv om jorden er fugtig, og deler du skuddet på langs, ses sort misfarvet ved.
Det er de storblomstrede hybrider, som rammes, blandt dem 'Nelly Moser', 'Jackmanii' og 'Marie Boisselot'. Småblomstrede arter går stort set fri: alpe-skovranke, Clematis montana og Clematis tangutica. Viticella-klematis regnes som modstandsdygtig snarere end helt forskånet.
Klip alt det visne væk ned til sundt ved uden sort misfarvning. Er snitfladen mørk, går du længere ned.
Smid materialet ud, eller brænd det. Læg det ikke i komposten, så spreder du svampen tilbage til bedet.
Rengør beskæresaksen mellem snittene og før den næste plante.
Vent på nye skud. En dybt plantet klematis skyder ofte nye skud fra knuderne under jordoverfladen, inden for nogle uger eller til næste forår. Grav ikke planten op, før du har givet den en hel sæson.
Der findes intet middel at behandle med. Vil du helt slippe for problemet, så vælg Viticella-klematis eller alpe-skovranke i stedet for en storblomstret hybrid. Her er sortsvalget hele plantebeskyttelsen.
Fire fejl, som koster dig blomstringen
Forårsoprydning uden at tjekke gruppen: en generel nedklipning i marts sletter blomstringen i gruppe 1 og halverer den i gruppe 2.
For overfladisk plantet: rodklumpen i niveau med jordoverfladen efterlader planten uden reserve, hvis toppen dør.
For grov klatrestøtte: en støtte, som bladstilken ikke kan nå rundt om, gør, at skuddene havner på jorden.
Utålmodighed år et: en nyplantet klematis bygger rødder. Regn med sparsom blomstring år et og fuld blomstring fra år tre.
Forfatter: Emma Vogiatzi
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2026-09-01