Høstfloks (Phlox paniculata) er en staude, som bliver 80 til 120 cm høj og blomstrer fra juli til september, altså når forsommerens stauder allerede er afblomstrede. Den forveksles hele tiden med sommerfloks, som er en etårig sommerblomst og en helt anden plante. Høstfloks kommer igen år efter år, og det, der afgør, hvordan bestanden ser ud i august, er, hvordan du håndterer meldugen.
Høstfloks, sommerfloks og lyngfloks er tre forskellige planter
Tre planter i handlen hedder floks. De hører til samme slægt, men bruges på helt forskellige måder, og køber du den forkerte, havner planten det forkerte sted.
| Art | Levetid | Højde | Blomstring | Placering og jord |
|---|---|---|---|---|
| Høstfloks (Phlox paniculata) | Staude | 80-120 cm | Juli til september | Sol til halvskygge, næringsrig jord, som holder på fugten |
| Sommerfloks (Phlox drummondii) | Etårig | 10-40 cm | Juli til september | Sol, veldrænet jord |
| Lyngfloks (Phlox subulata) | Bunddækkende staude | 10-15 cm | Maj til juni | Sol, tørt og veldrænet |
Sommerfloks sås fra frø hvert år og bruges i krukke, altankasse og som kantplante. Hele såningen står i vores artikel om at dyrke sommerfloks, og frø køber du som sommerfloks White Beauty. Lyngfloks blomstrer i en kort periode om foråret og lægger sig som et tæppe over stenbede og murkroner. Høstfloks er den eneste af de tre, som vokser sig høj nok til at stå midt i bedet.
Placering, jord og planteafstand
Høstfloks vil have sol eller halvskygge. I fuld sol bliver stænglerne stærkere. I halvskygge holder mørke sorter farven bedre i de varmeste uger. Jorden skal være næringsrig og holde på fugten uden at blive stående våd, fordi rodråd er et af plantens problemer i tung ler.
En fuldvoksen plante breder sig 60 til 90 cm. Sæt planterne mindst 50 cm fra hinanden, hellere 60 cm. Afstanden er den billigste forsikring mod meldug. Læg et 3 til 5 cm tykt lag kompost eller græsafklip rundt om planten efter plantning, så holder jorden sig kølig og fugtig længere. Flere planter til samme bed finder du blandt vores stauder, og grundreglerne for plantning står i artiklen om at dyrke stauder.
Meldug afgør, hvordan bestanden ser ud i august
Meldug er en svamp, som lægger sig som en grå, melet hinde på bladene, oftest nedefra og op fra slutningen af juli. Planten dør ikke, men den nederste halvdel af stænglerne bliver gråbrun, netop når blomstringen er størst. Sprøjtning gør lidt nytte, når angrebet først ses, og det meste, som virker, gøres allerede i maj.
Tynd skuddene ud i maj: En etableret bestand skyder flere skud, end den kan klare. Klip omtrent en tredjedel af dem af ved jorden, de spinkleste først, så der står 5 til 6 kraftige stængler tilbage per plante. Luften kommer helt ind i tuen, og bladene tørrer hurtigere op efter regn.
Vand rigeligt ved roden: Ret strålen mod jorden, så vandet når ned i hele rodzonen. En plante, som gang på gang får lov at tørre ud mellem vandingerne, bliver mere modtagelig for meldug, så jævn jordfugtighed er det, der gør forskellen. Frit vand på bladene fodrer ikke svampen. Det er høj luftfugtighed i stillestående luft, som fremmer sporedannelsen, og har du brug for at skylle bladværket, gør du det om formiddagen, så bladene når at tørre inden aftenen.
Hold afstanden: Plant ikke tættere end 50 cm, og undgå steder op ad en mur eller en tæt hæk, hvor luften står stille.
Vælg sort efter modstandskraft: Forskellen mellem en modtagelig og en modstandsdygtig sort er større end det, nogen plejeindsats kan opnå. Se listen nedenfor.
Ryd op efter den første frost: Klip stænglerne ned til cirka 5 cm over jorden, og riv de nedfaldne blade væk. Svampen overvintrer i planteresterne og smitter næste års skud.
Fire sorter med god modstandskraft
Beslutningsreglen er enkel: vælg sort efter modstandskraft i første omgang og farve i anden omgang. En sund hvid sort ser bedre ud i august end en lyserød, som står gråmeleret fra knæhøjde og ned.
David: Hvid og en af de mest modstandsdygtige sorter i amerikanske sammenligninger.
Robert Poore: Magentalilla og regnes ofte for den allermest modstandsdygtige.
Delta Snow: Hvid og duftende. Sorten placerede sig blandt de bedst fungerende høstfloks i den amerikanske sortsafprøvning, hvor meldugen var det, der skilte sorterne ad.
Eva Cullum: Lyserød, til dig, som vil have farve og alligevel slippe for det værste angreb.
Sådan forlænger du blomstringen med Chelsea chop
Chelsea chop kaldes grebet at korte stauder ned sidst i maj, omtrent samtidig med den engelske blomsterudstilling i Chelsea. På høstfloks bruger du det kun på halvdelen af bestanden, og så bliver blomstringen både længere og mere stabil.
Udvælg halvdelen: Sidst i maj eller i de første dage af juni udpeger du omtrent halvdelen af skuddene, jævnt fordelt over tuen.
Fjern en tredjedel: Afkort de udvalgte skud med en tredjedel af længden, og klip lige over et bladpar.
Lad resten være: De uklippede skud står for den tidlige blomstring og skal ikke røres.
De uklippede skud blomstrer som normalt i juli. De nedklippede blomstrer 2 til 3 uger senere på kortere og kraftigere stængler, som ikke lægger sig fladt efter et regnvejr. I stedet for tre intense uger strækker blomstringen sig ind i september.
Vanding, næring og afblomstrede klaser om sommeren
Høstfloks er tørstig i juli og august og taber de nederste blade, så snart den får lov at tørre ud. Vand rigeligt en til to gange om ugen i tørre perioder i stedet for lidt hver dag, så fugten når ned til rødderne. Giv kompost eller et organisk gødningsmiddel om foråret, når skuddene er omkring 10 cm høje.
Klip blomsterklaserne af, efterhånden som de er afblomstrede. Planten sætter sideskud med mindre klaser, som forlænger sæsonen, og du slipper for problemet i næste afsnit.
Del bestanden hvert tredje til fjerde år
Efter tre til fire år bliver midten af tuen tynd, og blomsterklaserne bliver mindre. Grav hele tuen op tidligt om foråret eller om efteråret, del den med spade eller kniv i stykker med 4 til 5 skud og sunde rødder, og smid den træagtige midte ud. Plant delene om med det samme, og vand godt til.
Navnesorter formeres ved deling eller rodstiklinger. Rodstiklinger tages sent på efteråret: grav nogle grove rodstykker frem, klip dem i cirka 5 cm lange stykker, og læg dem vandret i en kasse med sandet jord, som får lov at stå koldt og frostfrit.
Frøsåede planter bliver ikke den samme sort
Høstfloks sår sig selv, hvis du lader blomsterklaserne blive siddende. Frøplanterne arver ikke moderplantens farve, fordi navnesorter ikke går i arv gennem frø. En hvid sort giver frøplanter, som oftest går tilbage mod en enkel lillarosa grundform, og de planter er ofte kraftigere end den sort, du købte.
Efter nogle sæsoner kan de selvsåede planter have trængt originalen ud. Mange tror så, at sorten har skiftet farve, men det er nye planter, som har overtaget pladsen. Vil du beholde din sort, klipper du klaserne af inden for et par uger, efter at de er visnet, inden frøene har nået at modne.
Duft om aftenen, sommerfugle og blomster at plukke
Blomsterklaserne dufter, og duften mærkes tydeligst, når aftenen kommer. Da er det natsommerfuglene, som besøger blomsterne, mens dagsommerfugle, humlebier og bier tager sig af dagholdet. Flere planter, som tiltrækker insekter, finder du blandt vores frø til bestøvere.
Høstfloks fungerer også i vase. Skær stænglerne tidligt om morgenen, når omtrent en tredjedel af blomsterne i klasen er sprunget ud, fjern de blade, som havner under vandoverfladen, og stil dem straks i vand. Mere om høst og vaseliv står i artiklen om at dyrke snitblomster, og sorter at så selv finder du blandt frø, som er gode til snit.
Forfatter: Emma Vogiatzi
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2026-09-01