Melon
Sukkermeloner og vandmeloner
Melon er længe blevet dyrket omkring Middelhavet, i Afrika og i Sydvestasien. Men de første frugter var bitre i smagen. Det var kun de olierige kerner, der blev høstet.
Derefter er planten blevet forædlet - ikke mindst i Frankrig. Der fik melonen en renæssance i 1400-tallet efter at have været glemt i en periode.
I dag findes der et godt udvalg af sorter at dyrke i Sverige. Blandt sukkermelonerne - hvor kernerne sidder i midten - kan man vælge mellem cantaloupemelon, netmelon og honningmelon. Desuden findes varianter som mangomelon og agurkmelon.
Vandmelon - hvor kernerne er spredt ud i frugtkødet - dyrkes på præcis samme måde som sukkermelon. Men botanisk set tilhører den en anden slægt. Ud over den rosenrøde vandmelon findes sorter med gult eller orange frugtkød.
Forkultiver melon
Melonplanterne skal forkultiveres, for at de kan nå at udvikle deres frugter. Så frøene indendørs i april-maj, 4-6 uger før udplantning.
Placer frøene ca. 1 cm dybt i plantejord. Melonfrøene har brug for varme for at spire, gerne omkring 25 grader. Brug en elektrisk varmemåtte eller placer såningen på en radiator, gulvvarme eller oven på et køleskab. Hold fugtigt under spiringen.
Meloner har dejlig livskraft og vokser hurtigt. Top småplanterne, når de har udviklet 3-5 blade. Så vil de forgrene sig og danne flere stængler.
Plant melon varmt
Melonplanter er følsomme over for kulde. Vent derfor med at plante dem ud, indtil temperaturen er mindst fem grader om natten. Afhærd dem i et par dage. Det gøres ved, at planterne får være ude længere og længere tid i løbet af dagen, gerne dækket med fiberdug. Tag dem ind om natten.
Så er det tid til den endelige plantning. Meloner elsker sol og varme. Dyrk dem i drivhus, drivbænk eller på et beskyttet sted på balkon eller terrasse. På friland er en dyrkningstunnel et praktisk hjælpemiddel. Den giver både vindly og et varmere mikroklima.
Melonerne trives godt i gødet og godt løsnet jord. Skal de vokse på jorden, er 70-90 cm en passende planteafstand. Bliver melonerne i stedet bundet op og får lov at klatre, tager de mindre plads. Så er ca. 40 cm en passende planteafstand. Husk, at frugterne er tunge og kan have brug for støtte, når de hænger. For eksempel kan de hvile i en nylonstrømpe, der bindes op i en plantestøtte.
Pasning af melonplanter
Giv næring regelmæssigt i løbet af sæsonen. Nældevand er ekstra godt for meloner, fordi de kan lide silicium. Dæk gerne jorden mellem planterne med organisk materiale. Det holder fugten i jorden, kvæler ukrudtet og tilfører ekstra næring. Desuden bliver jorden varmere - en klar bonus for den varmeelskende melon.
Vær opmærksom på snegle. Andre skadegørere, der kan finde vej til melondyrkningen, er spindemider, meldug, gråskimmel og mellus. Brus planterne med en blød stråle nu og da for at forebygge og holde angreb nede.
Hjælp pollineringen på vej
Når melonblomsterne dukker op, er det tid til befrugtning. I drivhus kan man have brug for at hjælpe med pollineringen. Pensl blomst efter blomst, som om det var en humlebi, der fløj omkring. Er melonerne dækket af fiberdug eller dyrkningstunnel, så sørg for, at der er åbninger en del af dagen. Så kommer insekterne ind og gør arbejdet.
Når et frugtanlæg er dannet, så nip ranken af et par blade efter frugtanlægget - så får frugten de bedste muligheder for at udvikle sig. Lad hver melonplante udvikle 3-6 frugter.
Nyd hjemmedyrkede meloner
En melon er klar til høst, når den begynder at dufte og løsner sig let fra planten. Opbevar den køligt, men helst ikke så koldt som i et køleskab.
Det er let at nyde meloner! Spis dem skåret i både eller med ske direkte ud af skallen. Blend melon med frossen banan til en læskende sommersmoothie. Eller sæt melonernes sødme op mod noget salt. En ostebakke med kiks, oliven, druer og melon er en klassiker. Melonterninger giver et løft til både grønne salater og frugtsalater.
En anderledes ting at prøve er grillet vandmelon. Fjern skallen og gril nogle skiver 1-2 minutter på hver side. Melonen får en fint karamelliseret overflade og passer som sideret til andet grillet, eller som dessert med flødeskum eller is.
Forfatter: Johanna Damm
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2022-10-14
