Meldug er en svampesygdom, der lægger sig som et hvidt, melet pudder på blade og skud, og den kommer, når sommeren er allermest tør og varm. Navnet bruges om to helt forskellige sygdomme: ægte meldug, som vokser oven på bladet, og falsk meldug, som sidder på undersiden og hører sammen med regn og fugt. Forskellen afgør, hvad du skal gøre, så begynd med at vende bladet.
Sådan skelner du ægte meldug fra falsk
De to sygdomme vil have modsat vejr og reagerer på forskellige tiltag. Ægte meldug skyldes svampe i familien Erysiphaceae, som lever på bladets overflade og sender sugeorganer ind i de yderste celler. Falsk meldug, som også kaldes skimmel, skyldes ægsporesvampe (oomyceter) og er ikke en svamp i egentlig forstand.
| Kendetegn | Ægte meldug | Falsk meldug (skimmel) |
|---|---|---|
| Hvor belægningen sidder | Oven på bladet, ofte også på skud og knopper. | På undersiden, gråviolet til brun og dunet. |
| Hvordan oversiden ser ud | Hvide, melede pletter, der flyder sammen. | Gule, kantede pletter, der stopper ved bladnerverne. |
| Vejr | Tørt og varmt, 15-27 grader, med dug om natten. | Køligt og vådt, 10-21 grader, blade, der er våde i 6-12 timer. |
| Almindelige planter | Agurk, squash, floks, roser, stikkelsbær, æble, ærter. | Agurk, spinat, basilikum, vindruer, roser. |
| Hvad der hjælper | Luft, vanding ved roden, bortklipning, natron, svovl. | Tørre blade, vand ved roden, pluk af, resistent sort. |
Falsk meldug på agurk (Pseudoperonospora cubensis) danner flest sporer ved 15 grader og viser sig 4-12 dage efter smitten. Resten af artiklen handler om den ægte.
Derfor kommer den i tørke og varme
Melduggens sporer bærer deres eget vand. De spirer uden dråber på bladet, trives ved 15-27 grader og spredes med vinden. Vand, der bliver liggende længe på bladene, hæmmer spiringen og dræber sporerne hos de fleste arter, så en regnfuld forsommer giver lidt meldug og en tør højsommer meget. Sporedannelsen drives af høj luftfugtighed i stillestående luft, som op ad en mur eller inde i en tæt bestand. Over 32-35 grader går svampen i stå.
To ting gør planten mere modtagelig: tørkestress, når den igen og igen får lov at tørre ud mellem vandingerne, og for meget kvælstof, som giver bløde blade. Sidst på sommeren dannes små sorte prikker i belægningen. Det er vintersporerne, som overvintrer på nedfaldne blade eller som mycelium i knopper og skud.
Svampen på agurken smitter ikke rosen
Ægte meldug er ikke én art, men omkring tusind, og de fleste angriber en enkelt slægt eller nogle få. Agurkens meldug flytter altså ikke over på rosen ved siden af, og høstfloksen smitter ikke stikkelsbærbusken. Du behøver ikke tømme bedet, når en plante bliver angrebet, men at flytte den hjælper heller ikke, svampen overvintrer på den.
| Plante | Type meldug | Hvad der hjælper mest |
|---|---|---|
| Agurk, squash, melon | Ægte (Podosphaera xanthii, i ældre litteratur Sphaerotheca fuliginea). Agurk får også falsk meldug. | Resistent sort, jævn vanding ved roden, fjern de ældste blade. |
| Høstfloks | Ægte, en egen art på floks. Begynder nedefra sidst i juli. | Udtynd til 5-6 stængler i maj, 50-60 cm mellem planterne, robust sort. |
| Roser | Ægte (Podosphaera pannosa), ofte på undersiden. Også falsk (Peronospora sparsa). | Solrig placering, luft omkring busken, robust sort. |
| Stikkelsbær | Stikkelsbærdræber, den amerikanske stikkelsbærmeldug. Belægningen bliver brun og filtet på bærrene. | Robust sort, luftig beskæring, lidt kvælstof. |
| Æbletræ | Ægte (Podosphaera leucotricha). Overvintrer i knopperne. | Klip sølvgrå skud bort ved beskæringen. |
| Ærter | Ægte (Erysiphe pisi). Sent på sæsonen i tørt vejr, brune pletter på bælgene. | Tidlig såning, afskylning om formiddagen. |
Sådan ser melduggens år ud
Det meste gøres, før belægningen viser sig. Månederne gælder i Danmark.
April til maj: Æbletræets smittede knopper springer ud som sølvgrå, forkrøblede skud. Klip dem bort. I juni smittes årets nye skud mest.
Maj til juni: Udtynd høstfloksen, og plant agurk og squash med cirka 5 planter per kvadratmeter. Nu afgøres det, hvor luftig bestanden er i august.
Juli til august: Tørre, varme uger giver de første pletter på agurk, squash og floks. Behandl ved den første plet, og gentag hver 7.-10. dag.
September til oktober: Sorte prikker i belægningen er vintersporer. Klip ned, riv bladene sammen, og læg dem i restaffaldet.
Vinter: En hård vinter dræber smittede æbleknopper, som tåler kulde dårligere end raske. Efter en mild vinter bliver angrebet værre.
Hvad der virker, og i hvilken rækkefølge
Luft og afstand: Plant ikke op ad en mur eller en tæt hæk, hold 50-60 cm mellem høstfloks og 1-1,5 meter mellem bærbuske, og beskær buskene, så lys og luft kan komme ind.
Vand ved roden, jævnt: Vand rigeligt og sjældent ved basen, så fugten når rodzonen. Skyl bladene om formiddagen, hvis du vil, aldrig om aftenen, så står de fugtige hele natten.
Klip bort: Fjern de første angrebne blade og skudspidser, og læg dem i skraldeposen. På agurk og squash tager vi de ældste blade nederst først.
Natron: Hæmmer svampen, men fjerner den ikke. En opløsning på 1 procent, 10 g per liter, kan give gulnende blade, så vi blander 5 g per liter med nogle dråber brun sæbe, prøver på ét blad og sprøjter derefter hele planten hver 7.-10. dag.
Svovl: Beskytter nye blade, men fjerner ikke en belægning, der allerede sidder, så det skal på, før angrebet viser sig. Sprøjt ikke over 32 grader og ikke inden for to uger efter en oliebehandling, så skades bladene. Hvilke midler du må bruge som privatperson, står på etiketten.
Mælk, med måde: Fortyndet komælk havde effekt mod meldug på squash i et væksthusforsøg i 1999, formentlig fordi valleproteinerne danner iltradikaler i sollys. Vi bruger 1 del mælk til 9 dele vand på agurk og squash i sol. En stærkere blanding lugter surt efter nogle varme dage.
Fem almindelige fejl
At begynde at sprøjte, når planten allerede er hvid: Natron og svovl virker på nye sporer og nye blade. En plante, der er halvt dækket i august, er ikke værd at behandle. Klip bort, og vælg en mere robust sort næste år.
At holde bladene tørre for enhver pris: Fugtig luft gavner ægte meldug, ikke vand på bladet. En afskylning om formiddagen i tørt vejr mindsker angrebet. Blade, der er våde hele natten, gavner derimod falsk meldug.
At gøde med meget kvælstof i juli: Kvælstof giver bløde, tætte blade, som svampen foretrækker. Giv næringen om foråret, og hold igen midt på sommeren.
At lægge angrebne blade i komposten: Svampen overvintrer på bladene. En velpasset varmkompost dræber sporerne, men en almindelig havebunke gør det ikke. Skraldeposen er sikrest.
At behandle en enkelt gang: Nye blade vokser frem ubehandlede, og nye sporer kommer med vinden. Gentag hver 7.-10. dag, så længe det er tørt og varmt.
Vælg sort efter modstandskraft
Hos agurk og squash afgør sortsvalget mest. Miniagurken Iznik F1, som giver cirka 10 cm lange agurker, angives som modstandsdygtig mod agurkemeldug. Flere sorter finder du blandt frø til agurk og frø til squash. Sommerfloks (Phlox drummondii) klarer sig bedre end høstfloks, de fleste etårige flokser regnes som modstandsdygtige, og den sår du fra frø til sommerfloks. Hos høstfloks står David og Robert Poore sundest i august, se artiklen om at dyrke høstfloks. Hos stikkelsbær er Invicta førstevalget, med mere i artiklen om at dyrke stikkelsbær.
Resistens er ikke immunitet. En resistent agurk får også pletter i en tør august, men senere og i mindre omfang, så høsten når at blive færdig. Flere skadevoldere finder du i artiklen om skadedyr og sygdomme.
Forfatter: Emma Vogiatzi
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2026-10-20