Iberisk skovsnegl, bedre kendt som dræbersnegl, blev første gang fundet i Danmark i 1991 og er den snegl, der gør størst skade i haver. En voksen lægger omkring 400 æg, og derfor handler bekæmpelsen lige så meget om tidspunkt som om metode. Her får du at vide, hvordan du skelner den fra snegle, der gør nytte, hvad jernfosfat, nematoder og sneglekant kan klare, og hvornår en aftens indsamling giver mest.
Dræbersnegl eller en snegl, der gør nytte
Fire arter er almindelige i haven, og kun to af dem behøver du at bekæmpe.
Dræbersnegl, iberisk skovsnegl (Arion vulgaris): 6-14 cm, oftest ensfarvet rødbrun, men kan være orange, brun eller næsten sort. Sejt slim. Æder levende planter, dødt materiale og andre snegle. Det er den, du samler.
Net-agersnegl (Deroceras reticulatum): 4-6 cm, gråbeige med netmønster, slimet bliver mælkehvidt, når du rører den. Tager småplanter og salat og når to generationer om året.
Sort skovsnegl (Arion ater): hjemmehørende, 10-15 cm, kulsort som voksen. Lever mest i skov og når sjældent dræbersneglens tætheder.
Pantersnegl, leopardsnegl (Limax maximus): 10-20 cm, grå med sorte pletter. Lever mest af dødt plantemateriale og svampe. At den jager dræbersnegle påstås ofte, men er dårligt belagt. Lad den være.
Farven er ikke nok til en sikker bestemmelse, brune former af sort skovsnegl ligner dræbersneglen. Er sneglen rødbrun, over 6 cm og findes i mængder, behandler du den som dræbersnegl.
Sneglens år, måned for måned
Dræbersneglen lever ét år. De voksne dør i oktober, og det, der overlever vinteren, er æg og ungsnegle gravet ned op til 10 cm i jorden eller i komposten. Hverken æg eller snegle tåler kulde under minus 3 grader uden beskyttelse, så en snefattig vinter med barfrost mindsker bestanden.
| Periode | Hvad der sker | Hvad du gør |
|---|---|---|
| Marts til april | Jorden tør op. Overvintrede æg klækkes, og ungsneglene graver sig op. | Vand nematoder ud, når jorden er over 5 grader. |
| Maj til juni | Sneglene vokser hurtigt, samtidig med at du planter småplanter ud. | Saml i skumringen. Hver snegl, du tager nu, er op til 400 æg færre til efteråret. |
| Juli til august | Parringen begynder i juli, og de første æg lægges i sensommeren. | Saml voksne efter regn, før de når at lægge. |
| September til oktober | Æggene lægges i klumper på 20-30, i jordsprækker og under alt, hvad der ligger på jorden. De voksne dør. | Vend brædder, potter og dækmateriale, og fjern æggene. |
| November til februar | Æg og ungsnegle hviler nedgravet. | Vend komposten en kold dag, og lad jorden nærmest dyrkningen ligge bar. |
Hvornår en aftens indsamling giver mest
Dræbersneglen bevæger sig om natten og i regn og gemmer sig i jorden på tørre dage. Gå ud i skumringen eller en time efter regn, med pandelampe. En snegl flytter sig flere meter på en nat, så læg et bræt eller en omvendt potte i bedet. Næste morgen sidder sneglene under den.
I maj og juni tager du dyr, der endnu ikke har lagt æg, og så gør 3 aftener i træk mere end en uge i august. Klip sneglen over bag hovedet med en beskæresaks. Salt er pinefuldt og bliver i jorden. Døde snegle lokker levende til, så grav dem ned.
Hvad der virker, og hvad der ikke gør
Jernfosfat: aktivstoffet i de sneglekorn, der sælges til private, i butikken ofte kaldet sneglegift. Sneglen æder kornene, trækker sig væk og dør nedgravet, så du ser den sjældent. Strø tyndt rundt om det, du vil beskytte, og fyld op efter regn. Det dræber, men holder ikke ude.
Nematoder: rundormen Phasmarhabditis hermaphrodita vandes ud i fugtig jord om aftenen, trænger ind i sneglen og dræber den inden for 1-3 uger. Den kan købes frit af private. Begrænsningen er størrelsen: snegle over cirka 1 gram kan stå imod, og en fuldvoksen dræbersnegl vejer mange gange mere. Nematoder er et forårsværktøj mod ungsnegle, ikke en måde at slippe af med de store på i august.
Sneglekant: en metalkant på pallerammens overkant med en vinklet overdel, som sneglen ikke kan komme rundt om. Den metode, vi stoler mest på, med to betingelser. Ingen blade må hænge ud over kanten og danne en bro, og snegle og æg, der allerede er i jorden, skal væk først, for kanten lukker også inde.
Kobberbånd: siges at give sneglen en ubehagelig reaktion ved kontakt. Effekten er omdiskuteret, og smal tape på en snavset potte stopper sjældent en fuldvoksen dræbersnegl. Vi bruger det på enkelte potter, ikke til et helt bed.
Ølfælder: gærduften lokker, og sneglene drukner. Lad kanten stå 1-2 cm over jordoverfladen, ellers drukner løbebiller, der æder snegleæg. Tøm hver 2-3 dag. Stil den i kanten af bedet, den trækker snegle til.
Planter, sneglene lader være i fred, og planter, de elsker
Sneglene vælger bløde, saftige blade og undgår det, der er lådent, hårdt, duftende eller giftigt. Intet holder ved 50 snegle per kvadratmeter, men tabellen passer i en almindelig have. Mest udsat er en plante de første 3-4 uger efter udplantning. Blandt stauderne vælger du efter bladene, ikke efter blomsterfarven.
| Sneglene lader i fred | Hvorfor | Sneglene elsker | Hvornår det er værst |
|---|---|---|---|
| Lavendel, timian, rosmarin, salvie | Æteriske olier i bladene | Salat | Fra spiring til høst |
| Pæon, bergenia, julerose | Hårde, læderagtige blade | Dahlia | Skuddene de første 3-4 uger |
| Lammeøre, filtet hønsetarm | Lådne blade | Tagetes, zinnia | Som småplanter i juni |
| Sankthansurt, husløg | Tykke, voksagtige blade | Hosta, lupin, ridderspore | Skuddene i april og maj |
| Høstanemone, stjerneskærm, akeleje, prydgræsser | Ru eller smalle blade | Squash, bønner, kål | Som frøplanter |
| Fingerbøl, stormhat | Giftige blade | Basilikum, jordbær | Hele sæsonen, bærrene i juli |
Sådan gør vi med dahlia og salat i palleramme
Dahliaen er mest udsat fra udplantningen sidst i maj, til skuddene er 20-30 cm høje, cirka 3-4 uger. Så samler vi rundt om planterne hver aften, det har regnet, og lægger en tynd ring jernfosfat 20 cm fra stænglen. Knæhøj tåler den et bid i ny og næ. Fordrevne knolde står højere ved udplantning, se artiklen om at dyrke dahlia fra knold og sorterne blandt vores dahliaknolde.
Salat kan ikke reddes bagefter, én nat er nok til en hel såning. Vi monterer sneglekant på pallerammen, før vi sår, samler snegle i rammen tre aftener i træk, før kanten sættes på, og lægger ingen dækbark indenfor. Sår du salat i hold hver tredje uge, bliver tabet af et hold mindre alvorligt. Mere om opsætningen finder du i artiklen om at dyrke i palleramme.
Fire fejl, der giver flere snegle næste år
At begynde i august: så har sneglene allerede parret sig. Næste års bestand afgøres i maj og juni.
At dække jorden tykt op ad dyrkningen: dækmateriale holder på den fugt, sneglen har brug for. Lad 30 cm bar jord stå rundt om pallerammen.
At plante dem ind: æg følger med i jordklumpen på købte planter. Lad nye planter stå for sig selv i 2-3 uger, og led efter snegle i potten.
At stole på én metode: jernfosfat dræber, men holder ikke ude, sneglekanten holder ude, men dræber ikke, nematoderne tager kun de små. Kombiner to, og saml altid.
Hvad du må bruge som privatperson
Reglerne for, hvad private må bruge, er ikke ens fra land til land. Inden et bekæmpelsesmiddel kan sælges og bruges i Danmark, skal det godkendes af Miljøstyrelsen efter EU's pesticidforordning (EF) nr. 1107/2009, og godkendelsen gælder kun her. Nogle midler er kun godkendt til erhvervsmæssig brug, så læs på etiketten, om sneglekornene er godkendt til private haver. Jernfosfat er det aktivstof, du typisk finder i sneglekorn til private. Nematoder er nyttedyr og ikke pesticider, og de kan købes frit. Vi peger ikke på produkter, godkendelser ændrer sig, og etiketten afgør. Flere skadedyr finder du i artiklen om skadedyr og sygdomme.
Forfatter: Emma Vogiatzi
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2026-10-20