Frø til efterårssåning

Efterårssåning betyder, at frøet får ligge og hvile i jorden vinteren over og spire af sig selv, så snart foråret varmer. Du slipper for forkultivering og vindueskarme, og du får både tidligere blomstring og de første tidlige grøntsager længe før forårssåningen. Her har vi samlet de sorter i vores sortiment, som kan klare det.

Hvornår skal man efterårsså?

Så så sent som muligt, men inden frosten er nået ned i jorden. I de nordlige dele af landet er det ofte tid allerede i oktober, i de sydlige først i november. Er jorden for varm, når du sår, begynder frøet at spire med det samme, og så klarer de små planter ikke vinteren. Den største trussel er sjældent kulden, men væden, så vælg et sted med god dræning.

Sådan efterårssår du

Fjern alt ukrudt, og gød jorden op med kompost eller velomsat kogødning. Riv en jævn såflade, lav furer, og så med den sådybde og rækkeafstand, der står på frøposen. Dæk såningen med jord, vand let, og læg gerne et vinterdække af blade eller grangrene på. Når planterne begynder at komme op i foråret, fjerner du forsigtigt dækket.

Grøntsager og krydderurter til efterårssåning

Gulerod, pastinak, radise, rødbede, spinat, salat, dild, persille, purløg og løg, som sås fra frø. Rødbede er lidt mere kræsen og lykkes bedst i de sydlige dele af landet. Læggeløg hører ikke med her, de plantes for sig.

Blomster til efterårssåning

Morgenfrue, kornblomst, valmue, opiumvalmue (Papaver somniferum), romersk ridderspore (Consolida), Ammi (Ammi majus), marguerit, jomfru i det grønne (Nigella) og vild gulerod (Daucus carota). De roder sig fast i ro og mag i løbet af efteråret og blomstrer både tidligere og kraftigere end forårssåede planter.