Ristede gulerødder på syrlig crème fraiche med grøn pesto
Ingredienser
Gulerødderne
• 7-10 gulerødder
• 2 spsk olivenolie
• 1 tsk honning (valgfrit, men godt)
• 1 tsk flagesalt
• Friskkværnet sort peber
Syrlig crème fraîche
• 2 dl crème fraîche
• Finrevet skal af ½ citron
• 1–2 tsk citronsaft (smag til)
• Salt
Pesto
Se separat opskrift
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 225 °C, eller start grillen.
- Skræl gulerødderne, eller vask dem blot. Læg dem på en bageplade, dryp olivenolie over og tilsæt honning, salt og peber.
- Rist dem 20–25 min., til de er møre og har fået flot farve, giv dem lidt kortere tid, hvis du vil have mere bid.
Bland crème fraîche-røren
- Rør crème fraîche, citronskal og citronsaft sammen. Smag til med salt – den skal være friskt syrlig.
- Fordel crème fraîchen på et fad. Læg de varme gulerødder ovenpå og dryp lidt pesto over.
Top med lidt flagesalt.






