Blåregn (Wisteria) er en træagtig, løvfældende klatreplante, som bliver 8 til 12 meter høj og blomstrer i maj og juni med hængende klaser i blåviolet. I den svenske handel angives den normalt til zone 1 til 2 og har brug for en syd- eller vestvendt placering for at sætte knop. To ting afgør, om planten blomstrer eller bare vokser: om den er podet eller opformeret fra frø, og om den beskæres to gange om året i stedet for en.
Podet eller frøformeret afgør, hvornår planten blomstrer
Det almindeligste spørgsmål om blåregn er, hvorfor planten ikke blomstrer, og svaret ligger oftest i planteskolen. En blåregn, som er opformeret fra frø, gennemgår et langt ungdomsstadie, inden den bliver blomstringsmoden, og det kan tage op til 20 år. Et podet eksemplar bærer en gren fra en plante, som allerede er blomstringsmoden, og blomstrer oftest inden for tre til fire år efter plantning. Samme art og samme pleje, men femten års forskel i ventetid.
Podestedet: En podet blåregn har en knold eller en tydelig fortykkelse på stammen et stykke over jordoverfladen, hvor sorten sidder på grundstammen. En frøformeret plante har glat stamme hele vejen ned i potten.
Etiketten: Planter med sortsnavn i enkelte anførselstegn, som 'Prolific', 'Amethyst' eller 'Multijuga', er næsten altid podede. Står der kun Wisteria sinensis uden sortsnavn, er planten oftere frøformeret.
Blomsterne: En plante i blomst giver svaret med det samme.
Vokser din plante flere meter om året uden at blomstre, og er stammens fod glat, er frøformering den sandsynlige forklaring.
Beskæring i to omgange
Blåregn beskæres to gange om året, til forskel fra klematis, hvor et snit er nok, og beskæringen er det vigtigste indgreb. Blomsterne sidder ikke på de lange nye ranker, men på korte sideskud, sporer, som bygges op over flere sæsoner. Beskæringen går ud på at omdanne årets lange skud til sådanne sporer.
Juli eller august: Afkort alle årets lange skud til fem eller seks blade, omtrent 30 cm. De skud, du gemmer til skelettet, lader du være uklippede og binder op. Snittet bremser længdevæksten, mens planten har hele sensommeren tilbage, så kraften går til knopdannelse i stedet for til nye meter ranke. Samtidig lukkes der lys ind til veddet, som modner bedre.
Januar eller februar: Gå tilbage til de samme skud, og afkort dem til to eller tre knopper, omtrent 10 cm. Planten står bar, og knopperne kan ses: blomsterknopperne er runde og tykke, bladknopperne smallere og fladere. Klip lige over en knop, og fjern skud, som vokser ind mod muren eller krydser hinanden.
Uden sommersnittet får du en filtret bladmasse øverst og få klaser. Uden vintersnittet havner klaserne længere og længere fra skelettet, hvor løvet skjuler dem. Effekten kommer året efter, så regn med to sæsoner, inden en forsømt plante reagerer.
Japansk og kinesisk blåregn
Arterne adskiller sig på klasernes længde, på hvornår blomsterne kommer i forhold til bladene, og på hvilken vej skuddene snor sig. Snoretningen kan aflæses året rundt, også på en plante, som aldrig har blomstret. Se oppefra på et ungt skud, hvor det snor sig rundt om sin støtte.
| Art | Snor sig | Blomsterklaser | Blomstring og blade | Højde |
|---|---|---|---|---|
| Japansk blåregn (Wisteria floribunda) | Med uret set oppefra | Slægtens længste, hos 'Multijuga' op til 1,2 m | Blomstrer samtidig med, at bladene kommer frem | 8 til 12 m |
| Kinesisk blåregn (Wisteria sinensis) | Mod uret set oppefra | 15 til 30 cm, hele klasen åbner sig samtidig | Blomstrer, inden bladene springer ud, klaserne hænger frit synlige | Over 12 m |
Begge dufter sødt og drueagtigt. De lange japanske klaser kommer til deres ret over en pergola, hvor de hænger frit. Op ad en facade passer kinesisk bedre, fordi de korte klaser ikke trykkes ind mod muren.
Støtten skal kunne bære en voksen plante
Blåregn er en slyngplante, præcis som kaprifolie, men i en anden vægtklasse. Hele stænglen snor sig rundt om det, der er nærmest, og derefter forveddes den. En gammel plante har stammer så grove som en lille træstamme, og grebet bliver hårdere for hvert år, fordi stammen bliver tykkere, mens spiralen ikke kan udvide sig. Det er derfor, blåregn klemmer nedløbsrør, stakit og beklædning i stykker.
Op ad en facade: Spænd kraftig galvaniseret ståltråd vandret med 30 cm mellem trådene, og fastgør med øjeskruer på 7,5 cm, så tråden står ud fra muren. En wirestrammer per tråd lader dig stramme op, når den bliver slap. Skru i lægter eller murværk, aldrig kun i pudslaget eller den yderste beklædning.
Bygningsdele: Led skuddene væk fra tagrende, nedløbsrør og tagfod, mens de er bløde og grønne. Et skud, som har nået at sno sig en omgang rundt om et nedløbsrør, kan ikke løsnes tre år senere, uden at røret går i stykker.
Opbinding: Bind løst med blødt bånd, og se båndene efter hvert forår. Snor, som bliver siddende, skærer sig ind i stammen, når den bliver tykkere.
Fritstående: Et espalier af 15 til 25 mm lister rækker til en etårig klatreplante, men ikke til blåregn. Dimensioner og forankring står i guiden om at bygge et espalier.
Placering, jord og plantning
Blåregn blomstrer i sol og sætter få eller ingen knopper i dyb skygge. Vælg en syd- eller vestvendt mur med sol det meste af dagen og en næringsrig, veldrænet jord. Plant helst mellem oktober og april. Sæt planten 30 til 45 cm ud fra soklen, og hæld rodklumpen ind mod støtten, fordi jorden nærmest en husmur ligger i regnskygge. I krukke skal beholderen være mindst 45 cm i diameter.
De første tre eller fire år dækker planten sjældent hele støtten. Vil du have blomster på muren allerede den første sommer, kan du så en etårig klatreplante ved siden af, for eksempel ærteblomst eller klokkeranke. Lave stauder ved plantens fod skygger for jorden uden at konkurrere med rodklumpen.
Vanding og næring
Vand i juli, august og september: Det er da, næste års blomsterknopper anlægges. Tørrer planten ud i de måneder, mister du blomstringen året efter, også selv om den ser uskadt ud.
Kalium frem for kvælstof: Kvælstofrig gødning giver flere ranker og færre blomster. På let sandjord giver du i stedet kaliumgødning om foråret, omtrent 20 g per kvadratmeter.
Rodskud: Fjern skud, som kommer fra grundstammen neden for podestedet. De vokser kraftigere end sorten ovenover og blomstrer ikke.
Hårdførhed og forårsfrosten
Zoneangivelsen 1 til 2 gælder plantens overlevelse, ikke blomstringen. Selve planten er mere hårdfør end blomsterknopperne, og det er den forskel, som afgør, hvor ofte du får blomstringen at se. En frostnat i april eller maj, når knopperne er svulmet, kan slå hele årets klaser ud på en plante, som har klaret vinteren uden skade. Undgå frostlommer, hvor den kolde luft samler sig om natten. En solbeskinnet mur lagrer varme i løbet af dagen og udjævner nattemperaturen, hvilket er en af grundene til, at blåregn dyrkes op ad en mur og ikke frit.
Blåregn er giftig at spise
Alle dele af planten indeholder glykosidet wisterin samt lektiner, og indholdet er højest i frøene. Bælgene er flade, brune og fløjlshårede, bliver 5 til 10 cm lange og indeholder nogle frø på omkring 1 cm. De springer op og vrider sig, når de tørrer, og tomme bælge sidder ofte på planten til vinteren.
Indtagelse giver kvalme, opkastning, mavesmerter og diarré, og blåregn har forårsaget forgiftninger hos børn i flere lande. Det er ingen grund til at undvære planten, men færdes små børn i haven, er det rimeligt at klippe bælgene af, inden de åbner sig. Forveksl heller ikke blåregn med guldregn (Laburnum), et lille træ med gule klaser, hvis frø indeholder cytisin.
Forfatter: Emma Vogiatzi
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2026-09-03