Vindruer (Vitis vinifera) kan dyrkes på friland i Sverige, men kun med en sort, som når at modne, inden efteråret er slut. Sortsvalget betyder mere end jord, gødning og vanding tilsammen. Derefter styres høsten af to færdigheder: beskæringen og udtyndingen af klaserne.
Sortsvalget afgør, om druerne modner
En vinstok sætter frugt, uanset hvor den står. Spørgsmålet er, om bærrene når at blive søde før frosten. Høsten ligger mellem slutningen af august og begyndelsen af oktober afhængigt af sort, så læs modningstiden, før du læser farvebeskrivelsen.
| Sort | Farve | Kerner | Modning | Godt at vide |
|---|---|---|---|---|
| Reliance | rød | kerneløs | tidlig | RHS anbefaler den til kølige steder. |
| Siegerrebe | rosarød | med kerner | meget tidlig | Giver hvidvin trods de rosarøde bær. Tiltrækker hvepse. |
| Cabernet Cortis | blåsort | med kerner | tidlig | Vinsort, modstandsdygtig over for svampesygdomme. |
| Lakemont | lysegrøn | kerneløs | slutningen af september | Sød muskattone, kræver dit varmeste sted. |
| Phoenix | gulhvid | med kerner | sent i september | Modstandsdygtig over for meldug. |
| Bianca | hvid | med kerner | middeltidlig | Modstandsdygtig over for meldug, falsk meldug og gråskimmel. Springer sent ud og klarer forårsfrost. |
Kerneløse sorter er sjældnere blandt de tidlige, men de findes. Sovereign Coronation er kerneløs, mørkt blålilla og sød med muskattone, og Himrod sælges i den svenske handel som frilandsvin. Blandt vinsorterne dyrkes Solaris i svenske vingårde. Vælg efter modningstid først, farve bagefter.
Placering, jord og plantning
Vindruer vil have fuld sol, og det handler lige så meget om varme som om lys. En mur af sten, tegl eller beton mod syd lades op med solvarme i løbet af dagen og afgiver den om natten. Det holder temperaturen oppe omkring klaserne netop de uger i september, hvor modningen afgøres. Undgå frostlommer, hvor sen forårsfrost slår de nye skud ud.
Plantetid: november til begyndelsen af marts, på friland helst tidligt forår.
Afstand fra væggen: mindst 20 cm ud fra soklen. Jorden ved en husmur ligger i regnskygge og skal vandes, også efter regn.
Afstand mellem planter: 1,2 til 1,5 m mellem vinstokkene, 1,5 til 1,8 m mellem rækkerne.
Jord og krukke: veldrænet og aldrig vandlidende, med pH mellem 6,5 og 7. I krukke mindst 30 cm bred og dyb.
Jorddække: 5 til 7,5 cm kompost sidst på vinteren, ikke op mod stammen.
Støtten skal sidde oppe ved plantningen. Målene på wirer, lister og luftspalte mod facaden står i artiklen om at bygge et espalier. Vinstokken fylder ikke fladen ud før det tredje år, så brug den anden ende af espalieret i mellemtiden til frø til ærteblomst.
Vinstokken bærer på årsskud fra sidste års ved
Druerne sidder på årets skud, og årets skud vokser fra knopper på ved, som blev dannet sidste sæson. Ved, som er to år eller ældre, bærer ingenting. Derfor fjernes 80 til 90 procent af sidste års tilvækst hver vinter, og tilbage skal en bordrue have 40 til 60 knopper, en vinsort 20 til 30. Beskæringen beholder altså et fåtal etårige grene, som bærer årets høst og giver nye skud, der tager over næste år. Du fjerner altså betydeligt mere ved, end når du beskærer æbletræer.
Guyot med frugtgren og erstatningstap
Guyot passer bedst udendørs. Enkelt Guyot har en frugtgren og plantes med 65 til 100 cm mellem planterne. Dobbelt Guyot har to og plantes med 1,2 til 1,5 m.
Wirerne: den nederste 50 til 80 cm over jorden, den næste 15 til 20 cm ovenover og derefter en wire for hver 30 til 40 cm.
Frugtgrenen: bøj en etårig gren ned, bind den vandret langs den nederste wire, og afkort den til 60 til 90 cm. Den vandrette stilling bremser topvæksten, så knopperne skyder jævnt langs hele armen.
Erstatningstappen: afkort midterskuddet til tre stærke knopper, eller to ved enkelt Guyot. Fra dem vokser næste års frugtgrene.
I løbet af sommeren: led skuddene fra armen lodret opad med 15 cm mellem skuddene, top dem tre blade over den øverste wire, og klip sideskuddene til et blad.
Næste vinter: klip hele armen, som har båret frugt, væk, bøj et skud fra erstatningstappen ned i dens sted, og afkort midterskuddet til tre knopper igen.
Op ad en væg fungerer cordon også, med en permanent stamme, som bærer frugttappe for hver 25 til 30 cm, klippet til en kraftig knop hver vinter.
Beskær i december, ikke om foråret
Beskær, når vinstokken er helt i hvile, fra slutningen af november til december. Fra januar begynder saften at stige, og et snit, som lægges da, bløder kraftigt. Blødningen kan ikke stoppes. Den ophører først, når vinstokken er begyndt at vokse, og i mellemtiden svækkes planten.
Undtagelsen er steder med sen forårsfrost, hvor beskæringen kan udskydes til marts eller begyndelsen af april for at holde knopperne sovende længere. Så må du regne med at miste saft. Sommerens topning og klipning af sideskud er noget andet og gøres fra juni til august.
Udtynding af klaserne skiller søde druer fra sure
En vinstok kan kun modne et begrænset antal klaser. Får den lov at beholde dem alle, rækker sukkeret ikke, og du står i oktober med sure bær.
År 1 og 2: fjern alle blomsterstande. Vinstokken skal bygge rod og ved.
År 3 og 4: lad højst 3 klaser sidde det tredje år og omtrent 5 det fjerde.
År 5 og fremefter: fuld høst, men med en klase per frugtskud for bordruer. Med skuddene i 15 cm afstand bliver det 6 til 7 klaser per meter frugtgren. Vinsorter tåler flere.
Inde i klasen: fjern omtrent hvert tredje bær med en smal saks, mens bærrene er små, og gå klasen igennem en gang til, når de er vokset.
De tilbageværende bær bliver større og modner mere jævnt, og luften kommer ind i klasen. En tætpakket klase tørrer aldrig op indvendigt, og hvor et bær begynder at mugne, følger nabobærrene efter. I september fjerner du også bladene nærmest klaserne, så solen når frem.
Drivhus eller friland
I drivhus modner også sorter, som aldrig bliver færdige udendørs. Standardløsningen er at plante vinstokken uden for drivhuset og lede stammen ind gennem en åbning ved jorden, så roden står i fri jord. Står den i drivhusbedet, har den brug for vand hver 7. til 10. dag. Hold mindst 1 m mellem planterne, og giv kaliumrig flydende næring hver anden uge, indtil druerne får farve.
Hold lugerne åbne sommer og efterår. Vinstokken vil have tør luft i bevægelse, mens agurk og melon trives i fugtigere drivhusluft. Deler de plads, er det ventilationen, der skal styre, ellers kommer meldugen.
Meldug, gråskimmel og hvepse
Meldug og falsk meldug: begge begunstiges af stillestående fugtig luft. Åben vækst, bladplukning i september og en sort som Phoenix gør mere gavn end behandling bagefter.
Gråskimmel i tætte klaser: udtyndingen af klaserne er løsningen, ikke en sprøjte.
Hvepse: går på søde og revnede bær fra slutningen af august. Fjern beskadigede bær, og sæt stofposer over de klaser, du vil gemme.
Fugle: dæk med net, som holdes 15 til 20 cm over druerne, ellers plukker de lige gennem maskerne.
Blege blade: oftere næringsmangel end sygdom. Flere symptomer finder du i gennemgangen af skadedyr og sygdomme.
Høst
Druer modner ikke videre efter plukningen, så farven er en dårlig rettesnor og smagen en god. En hvid sort er klar, når bærrene er blevet gennemsigtigt gule, skallen tyndere og bærret blødt og sødt. Smag yderst på klasen, hvor bærret modner sidst.
Klip hele klasen af med et stykke af stilken tilbage. Vi hos Florea laver den første udtynding af bærrene i slutningen af juni, når bærrene er på størrelse med ærter. Ingen anden indsats mærkes lige så tydeligt i efterårets smag.
Forfatter: Emma Vogiatzi
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2026-09-03