Stikkelsbær er en af de nemmeste bærbuske at få til at lykkes. En enkelt busk er nok til at give høst, den er hårdfør i dyrkningszone 1 til 5 og bliver omkring en meter høj. Det, der afgør, om du får mange eller få bær, er den placering, du vælger, hvordan du beskærer, og hvilken sort du planter.
Placering og jord
Stikkelsbær vil stå solrigt, varmt og luftigt. Sol giver større og sødere bær, mens en busk i skygge giver færre og surere. Lige så vigtigt er det, at luften kan bevæge sig omkring busken, fordi stillestående fugtig luft i en tæt bevoksning er det, der tiltrækker meldug.
Jorden skal være veldrænet og muldrig. Har du stiv lerjord eller mager sandjord, blander du barkmuld, plantejord eller kompost i, inden du planter. Til forskel fra blåbær, som kræver sur jord, trives stikkelsbær i almindelig muldrig havejord. Undgå steder, hvor vandet bliver stående efter regn.
Beskyt busken mod hård vind, men undgå samtidig en trang placering op ad en mur, hvor luften bliver stillestående.
Plant stikkelsbær
Plant om foråret eller i løbet af efteråret, når det er køligt, og jorden er fugtig.
-
Grav et hul, som er dobbelt så bredt som rodklumpen, og løsn jorden i bunden.
-
Bland den opgravede jord med kompost eller velomsat kogødning.
-
Sæt busken i samme dybde, som den stod i potten. Plant den ikke dybere.
-
Fyld op, tryk let til, og vand rigeligt.
-
Hold 1 til 1,5 meter mellem buskene, hvis du planter flere, så luften kan komme til.
Dæk jorden omkring busken med græsafklip, barkmuld eller kompost. Det holder på fugten og holder ukrudtet væk.
Sorter at vælge mellem
Vælg sort efter modstandskraft mod meldug i første række og farve i anden række.
-
Invicta: grønt til gulgrønt bær, kraftig vækst og god modstandskraft mod meldug. Et trygt førstevalg.
-
Hinnonmäki Rød: finsk sort med mørkerøde, søde bær. Hårdfør også i den nordlige del af landet.
-
Hinnonmäki Gul: samme hårdførhed som den røde, med gulgrønne bær og tydeligere syre.
Stikkelsbærbusken er selvfertil, så du får også høst af en enkelt plante.
Vanding og næring
Det første år har busken brug for vand regelmæssigt, mens rødderne etablerer sig. Vand ved basis, ikke hen over bladværket. En etableret busk klarer sig oftest på regnen og skal kun vandes i længere tørre perioder.
Giv kompost eller velomsat kogødning omkring busken om foråret. Vær sparsom med kvælstof. Meget kvælstof giver kraftige skud og tæt bladværk, hvilket øger risikoen for meldug og giver færre bær.
Beskæring
Stikkelsbær bærer bedst på grene, som er to til fire år gamle. Efter fem år aftager høsten på en gren.
Blomsterknopperne sidder ved basis af sidste års skud og på korte frugtsporer på ældre ved. Stikkelsbær beskæres derfor som ribs og ikke som solbær, som bærer på etårigt ved og foryngres nede ved basis. Byg et permanent grenværk op med 8 til 10 hovedgrene, og bevar det år efter år.
Kort sidste års tilvækst på hovedgrenene ind til tre eller fire knopper, og klip sideskuddene tilbage til to knopper. Forny kun en til tre af de ældste grene om året, og lad lige så mange nye skud vokse op fra basis i stedet. De ældste grene er mørkest i farven, hvilket gør dem lette at genkende. Klip også beskadigede grene væk, grene som krydser hinanden, og skud som vokser ind i busken.
Målet er en luftig busk, hvor lys og luft når ind. Beskær i det sene efterår eller om vinteren, når busken er i hvile. Undgå at beskære om foråret, når væksten er kommet i gang.
Meldug og andre problemer
Stikkelsbærdræber, en meldugsvamp, er det almindeligste problem. Den viser sig som en hvidgrå, melet belægning på skud, blade og bær, som senere bliver brun og filtagtig. Angrebne skud bliver krogede, og bærrene kan ikke spises.
Sådan holder du den væk:
-
Vælg en modstandsdygtig sort.
-
Beskær, så busken bliver luftig.
-
Hold kvælstofgødskningen nede.
-
Klip angrebne skudspidser væk, så snart du ser dem, og læg dem i skraldespanden, ikke i komposten.
-
Riv nedfaldne blade sammen om efteråret.
Stikkelsbærbladhvepsens larver kan æde bladværket op på kort tid i forsommeren. Kontroller bladenes undersider regelmæssigt, og saml larverne af i hånden, så snart du finder dem.
Høst
Bærrene modner i juli og august. Hvornår du høster, afhænger af, hvad de skal bruges til.
Skal du koge syltetøj eller saft, plukker du bærrene noget umodne. Da er de fastere og surere, og pektinindholdet er højere. Vil du spise dem friske, venter du, til de er blevet bløde og har fået fuld farve. Forskellen i sødme mellem et umodent og et fuldmodent stikkelsbær er stor.
Busken er tornet, så handsker gør høsten betydeligt mere behagelig. Pluk ad flere omgange, fordi bærrene ikke modner samtidig.
Stikkelsbær kan godt fryses hele, præcis som brombær. De beholder smagen og kan bruges direkte fra fryseren til syltetøj og bagning.
Vil du fylde bærhjørnet op med noget, du kan så selv, finder du frø til bær i sortimentet.
Forfatter: Emma Vogiatzi
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2026-09-02