Væddeløber (Chlorophytum comosum) er en grønplante med smalle, båndformede blade, som vokser ud fra en tæt roset og bøjer sig udad. Den bliver 30 til 45 cm høj og omtrent lige så bred og skyder stængler på op til 75 cm med færdige småplanter for enden. To problemer går igen hos næsten alle, som dyrker den: brune bladspidser og udløbere, som aldrig kommer. Begge handler oftere om vandet og pottestørrelsen end om luftfugtigheden.
Brune bladspidser skyldes oftest vandet
Det almindeligste råd er, at luften er for tør. Det passer nogle gange, men væddeløberen reagerer kraftigt på fluorid og klor i vand fra hanen, og det er mindst lige så ofte forklaringen. Skaden ses yderst: en tør, brun spids på 2 til 10 mm med en bleggul zone indenfor, mens resten af bladet er sundt. Er hele bladet gulnet, er der noget andet galt.
Klor forsvinder, hvis du hælder vandet op i en åben kande og lader det stå fremme et døgn. Det gør fluorid ikke. Den fordamper aldrig. Kommer spidserne igen efter nogle uger med vand, som har fået lov at stå, skal du skifte vandkilde. Regnvand og demineraliseret vand indeholder hverken klor eller fluorid. Blødgjort vand er det dårligste af alt, fordi det bytter calcium ud med natrium, som lagres i jorden.
| Årsag | Sådan genkender du den | Løsning |
|---|---|---|
| Klor i vandet fra hanen | Kommer langsomt på mange blade samtidig | Lad vandet stå fremme et døgn |
| Fluorid i vandet fra hanen | Bliver ved med at komme, selv om vandet har fået lov at stå | Skift til regnvand eller demineraliseret vand |
| Salte fra gødning | Hvid skorpe på jordoverfladen, spidserne mørkner hurtigt efter gødskning | Skyl jorden igennem, og gød sjældnere |
| Tør luft eller udtørret jord | Tørrer ind om vinteren eller efter en glemt vanding | Vand jævnere, flyt planten væk fra radiatoren |
En brun spids heler aldrig. Klip den i bladets spidse form i stedet for lige over, så ses snittet næsten ikke.
Næring, salte og gennemskylning
Væddeløberen har brug for mindre næring, end de fleste tror. En svag dosis hver tredje til fjerde måned rækker, og kun marts til september. For meget gødning brænder bladspidserne og giver færre udløbere. Vi giver Floreas fermenterede gødning i halv dosis til potteplanter, fordi hele dosen er beregnet på opformering af planter.
Salte fra gødning og vand fra hanen bliver i jorden, så skyl potten igennem 2 til 3 gange om året. Stil den i vasken, hæld lunkent vand over jordoverfladen, indtil det løber frit ud af drænhullerne, lad den dryppe af i ti minutter, og gentag to gange. Vi hos Florea gør det i marts og september.
Vanding og de hvide rodknolde
Grav i jorden på en væddeløber, som har stået et par år, og du finder tykke, hvide rodknolde på 5 til 10 cm. De lagrer vand, og derfor klarer planten en glemt uge uden at miste spændstigheden. Det modsatte er farligere: rodråd efter for meget vand er den almindeligste dødsårsag.
Lad de øverste 2 til 3 cm tørre mellem vandingerne, vand derefter igennem, og hæld det ud, som har samlet sig i underskålen efter 20 minutter. November til februar er det nok at vande halvt så ofte som om sommeren. Er knoldene bløde og gråbrune i stedet for faste og hvide, er rådet i gang: tag planten ud, skær de bløde knolde væk, og plant om i ny, luftig jord. Grundene finder du i artiklen om at dyrke potteplanter.
Lys og temperatur
Væddeløberen vil have en lys plads uden direkte middagssol. Et øst- eller vestvindue fungerer, og det samme gør en plads 1 til 2 m inde i et rum med sydvindue. Stærk sol midt på dagen bleger de hvide bånd og giver tørre pletter. Står planten for mørkt, vokser den langsomt, rosetten bliver tynd, og udløberne udebliver.
Hold 18 til 24 grader om dagen og gerne nogle grader køligere om natten. Planten klarer kortvarigt ned mod 2 grader, men under 7 grader går væksten i stå. November til januar er lyset indendørs for svagt til vækst, og der hjælper en lampe. Rådene finder du i artiklen om vækstlys. En guldranke trives i det samme lys, men vil have jævnere fugt.
Derfor får din væddeløber ingen udløbere
En væddeløber uden udløbere er næsten altid plantet forkert eller placeret forkert, ikke gødet forkert. Tre ting skal passe.
Potten: planten sætter først udløbere, når rødderne har fyldt potten. I en potte, som er flere størrelser for stor, bruger den årene på rødder og blade. Gå kun 2 til 3 cm op i diameter ved ompotning, og gør det først, når rødderne trykker jordklumpen op.
Lyset: for lidt lys giver slet ingen udløbere. Samtidig dannes de, når døgnet har under 12 timers lys, og nætterne er ubrudt mørke i mindst tre uger. En gadelygte, som lyser ind om natten, kan alene være nok til at stoppe dem.
Alderen og næringen: planten skal være et til to år gammel. Har den fået gødning hver uge, satser den på bladmasse og springer udløberne over.
Skift potte eller plads, ikke gødning.
Sådan formerer du fra udløbere
Vælg den rigtige småplante: vent, til rosetten er mindst 3 cm bred, og du ser lyse, ujævne rodanlæg ved basen.
Rod den i jord med udløberen på: stil en lille potte med fugtig såjord ved siden af moderplanten, læg rosetten mod jorden, og fastgør den med en bøjet papirclips. Småplanten får vand og næring gennem stænglen, mens den danner rødder. Klip den fri, når den har skudt et nyt blad, oftest efter 2 til 3 uger. Vores fiberpotter på 6 cm passer til målet og kan plantes med.
Rod den afklippet i jord: klip rosetten af ved basen med en ren saks eller beskæresaks, tryk den ned, så rodanlæggene dækkes, og hold jævnt fugtigt i to uger.
Rod den i vand: stil rosetten i et glas, så kun basen står under overfladen, og bladene holdes tørre. Skift vand hver tredje dag, og flyt den til jord, når rødderne er 3 til 4 cm.
Vand er nemmest at følge med i, men jord giver stærkere planter. Vandrødder er tynde og skøre og bygget til at optage ilt fra vand. Ved flytningen til jord dør en del af dem, og planten står stille i nogle uger. En roset, som har dannet rødder direkte i jord, slipper for den omstilling, og venter du, til vandrødderne er 10 cm, bliver afbrydelsen længere, ikke kortere.
Sorter af væddeløber
| Sort | Bladtegning | Vækstform |
|---|---|---|
| 'Vittatum' | Lysegrønt blad med bredt hvidt bånd ned langs midten | Almindeligst i handlen, hængende blade, sætter villigt udløbere |
| 'Variegatum' | Mørkegrønt blad med smalle hvide kanter | Blade 25 til 40 cm, kraftigere og mere opret end 'Vittatum' |
| 'Bonnie' | Hvidt midterbånd som hos 'Vittatum' | Bladene kruser sig, kompakt plante |
| 'Mandaianum' | Mørkegrønt blad med gul stribe | Dværgsort med blade på kun 10 til 15 cm |
| Grønbladet vildform | Helgrønne blade uden tegning | Tåler mørkere placeringer end de hvidbrogede |
Både 'Vittatum' og 'Variegatum' har Award of Garden Merit fra Royal Horticultural Society. 'Vittatum' hænger blødere i en ampel, mens 'Variegatum' står mere stabilt på en hylde.
Væddeløber og katte
Væddeløberen er ufarlig for kat, hund og hest, til forskel fra guldranke, monstera og fredslilje, som indeholder calciumoxalat. Du behøver ikke at flytte den ud, hvis du har kat.
Til gengæld tygger katte gerne på den. Bladene bevæger sig i trækken, og udløberne er svære at lade være med. En kat, som æder mange blade, kan kaste plantedelene op igen, omtrent som efter græs, og planten står tilbage med afbidte bladspidser. Hæng den uden for rækkevidde, eller stil den på en hylde uden afsats nedenunder. Graver katten i jorden, lægger du et lag småsten eller kokosfiber på jordoverfladen.
Forfatter: Emma Vogiatzi
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2026-09-01