Bladlus suger plantesaft ud af nye skud og bladundersider, og få skadedyr formerer sig lige så hurtigt. Hos ferskenbladlusen (Myzus persicae), som er almindelig på potteplanter, tager en hel generation 10-12 døgn. Her får du at vide, hvordan du genkender et angreb, hvorfor myrer gør det sværere at komme af med, og hvad der virker inde og ude.
Sådan genkender du et angreb
Lusene er et par millimeter lange og sidder tættest på de øverste 5-10 centimeter af et skud, i knopper og på bladenes underside. Farven siger ingenting om arten, de findes i grønt, sort, lyserødt og gråt.
Hvide hudskifter: lusene skifter hud flere gange, inden de er voksne, og de tørre skaller samler sig på bladene under kolonien.
Klistrede flader: et klistret bord eller gulv under en potteplante kommer fra lusene ovenover.
Krøllede blade: lusene fører stoffer ind i bladet, når de suger, og bladet vokser skævt.
Krøllede topskud skyldes ikke altid lus, høje næringsniveauer giver samme symptom på tomat. Flere skadevoldere finder du i artiklen om skadedyr og sygdomme.
Hvorfor bestanden eksploderer på et par uger
I sommerhalvåret består kolonien næsten kun af hunner, der føder levende unger uden at have parret sig. Ungen bærer allerede anlægget til næste generation, når hun bliver født, så tre generationer er til stede samtidig.
For ferskenbladlusen er tallene konkrete: en hun får sin første unge i en alder af 10,8 døgn i gennemsnit, føder i omkring 14,8 døgn og lever cirka 23 døgn. I mildt klima når arten over 20 generationer på et år, og for kålbladlusen er der noteret op til 41 generationer på en sæson.
Vingede individer dannes ved trængsel, og også når kolonien angribes af mariehøner, guldøjer eller snyltehvepse. Et angreb, du forstyrrer uden at få væk, spreder sig altså videre til den næste plante.
Bladlusenes år, måned for måned
De fleste arter overvintrer som æg udendørs, mens lusene på potteplanterne inde formerer sig året rundt. Omkring 10 procent af arterne skifter værtsplante i løbet af året, fra en træagtig vintervært til urteagtige sommerværter. Ferskenbladlusen overvintrer på Prunus: fersken, abrikos og blomme. Månederne nedenfor gælder for Danmark, og i milde år kommer det hele nogle uger tidligere.
| Periode | Hvad der sker | Hvad du gør |
|---|---|---|
| Oktober til marts | Æggene ligger på træagtige værter. Inde fortsætter formeringen uden afbrydelse. | Kontroller potteplanterne hver anden uge. |
| April til maj | Æggene klækkes, og de første hunner føder unger. | Nip de første kolonier af i hånden. |
| Maj til juni | Vingede hunner flytter over på grøntsager og sommerblomster. | Sæt ind med tiltag nu. |
| Juni til august | Bestanden er størst, og rovinsekterne indhenter den. | Lad lette angreb ude være. |
| September til oktober | Lusene vender tilbage til vinterværten. Korte dage sætter galmyggen i hvile. | Køb ingen nyttedyr nu. |
Myrerne er en del af problemet
Myrer malker bladlusene for honningdug ved at stryge dem med følehornene, og til gengæld jager de lusenes fjender væk. En koloni, der bevogtes af myrer, får fred for mariehøner og snyltehvepse.
Ser du myrer gå op og ned ad en stamme, skal du ikke regne med, at nyttedyrene løser angrebet. Bryd vejen op: stil potten, så ingen blade når gulvet, og læg en limring rundt om stammen på træer og buske. Vi sætter ringen over de nederste grene, fordi en gren, der hænger ned mod jorden, ellers bliver en genvej uden om den. Kontroller ringen hver 14. dag, den stopper til med støv.
Honningdug, sodskimmel og virus
Lusene får mere sukker i sig, end de har brug for, når de suger floemsaft, og overskuddet kommer ud som honningdug. På den klistrede hinde vokser sodskimmel, en sort svampebelægning. Sodskimlen angriber ikke bladet, men den lukker lyset ude, så bladet arbejder dårligere og til sidst visner.
Den anden skade kan slet ikke ses. Ferskenbladlusen overfører over 100 plantevirus og er den mest alsidige virusspreder blandt bladlusene. Virus kan ikke behandles væk, og det er grunden til at tage selv et lille angreb alvorligt i køkkenhaven. Sukkeret bliver siddende, indtil du tørrer det af.
Potteplante indendørs eller dyrkning udendørs
Samme skadedyr, to forskellige situationer. Inde mangler de naturlige fjender helt, og angrebet vokser, indtil du gør noget. Ude arbejder de gratis.
| Spørgsmål | Potteplante indendørs | Bed og køkkenhave udendørs |
|---|---|---|
| Naturlige fjender | Findes ikke. Intet bremser kolonien. | Mariehøner, guldøjer, svirrefluelarver, snyltehvepse. |
| Købte nyttedyr | Virker i et lukket rum eller i drivhus. | Flyver ofte væk. Lok hellere de vilde til. |
| Afskylning | Brus af i lunkent vand hver 3. til 4. dag. | Skyl om morgenen, så bladene tørrer. |
| Tidspunkt | Handl med det samme. Ingen sæson bryder af. | Ved de første kolonier i maj. |
| Sæbevand | Dæk jorden til, og skyl af bagefter. | Aldrig i sol eller over 32 grader. |
Nyttedyr: hvilke virker, og hvornår du sætter dem ud
Tidspunktet afgør det. Nyttedyrene har brug for uger, mens lusene har brug for dage, så de skal ud ved de første kolonier og ikke, når planten er dækket.
Snyltehveps af slægten Aphidius: en hveps under 3,2 mm, der lægger et æg inde i lusen. Lusen svulmer op og bliver til en gulbrun mumie, som den færdige hveps gnaver sig ud af. Ser du mumier, er arbejdet i gang, og du skal ikke sprøjte.
Bladlusgalmyg (Aphidoletes aphidimyza): hunnen lægger omkring 70 æg, og hver larve har brug for mindst 7 lus, men kan spise op til 80. Den arbejder bedst ved 20-26 grader og høj luftfugtighed. Korte dage i sensommeren sætter den i hvile, så efteråret er det forkerte tidspunkt at købe den på uden ekstra belysning.
Guldøje (Chrysoperla carnea): larven spiser mellem 100 og 600 lus i løbet af sine 2-3 uger som larve.
Ude betaler det sig mere at lokke fjenderne til end at købe dem. Svirrefluernes larver spiser lus, mens de voksne lever af nektar og pollen og har korte munddele, der passer til åbne, flade blomster i hvidt og gult. Morgenfrue peges ud til svirrefluer, og du får de samme blomster, hvis du lader en del af dilden og korianderen gå i blomst. Mere om såning findes i artiklen om at dyrke morgenfrue.
Fem fejl der gør angrebet værre
At sprøjte bredt virkende: et middel, der tager lusene, tager også mariehønerne, hvepsene og galmyggelarverne. Lusene har en generation på 10-12 døgn, en mariehøne har brug for 2-3 uger fra æg til voksen. Lusene vinder kapløbet tilbage.
At behandle en enkelt gang: sæbevand virker kun ved kontakt og har ingen resteffekt mod lus, der kommer, efter sprøjtningen er tørret. Regn med gentagelse med 7-14 dages mellemrum.
At sprøjte i sol og varme: risikoen for bladskader stiger over 32 grader og på planter, der er tørkestressede, nyplantede eller har bløde nye skud. Sprøjt om aftenen, og prøv på et blad først.
At se bort fra myrerne: så længe myrestien går op ad stammen, holdes lusenes fjender væk, uanset hvor meget du plukker i hånden.
At sætte nyttedyrene ud for sent: når hele toppen er dækket, når ingen at indhente det. Bestil ved de første kolonier.
Hvad du må bruge som privatperson
Inden et bekæmpelsesmiddel kan markedsføres og bruges i Danmark, skal det godkendes af Miljøstyrelsen. Godkendelsen sker efter EU's pesticidforordning (EF) nr. 1107/2009 og gælder kun i det land, den er givet i. Nogle midler er kun godkendt til erhvervsmæssig brug og kræver sprøjtecertifikat, så læs på etiketten, om midlet er godkendt til private haver.
Vi peger ikke på enkelte midler. Godkendelser ændrer sig, og etiketten angiver, hvilke planter og hvilken brug der er omfattet. Begynd med det, der ikke koster noget og ikke rammer nyttedyrene: nip de første kolonier af, klip angrebne skud af, spul planten af og hold øje med myrerne. Samme rækkefølge gælder mod trips indendørs.
Forfatter: Emma Vogiatzi
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2026-09-25