Selleri sælges som tre forskellige grøntsager, og de dyrkes ikke på samme måde. Knoldselleri giver en knold, bladselleri giver tykke stilke, og snitselleri giver blade at klippe som krydderi. Alle tre er samme art, Apium graveolens, og alle tre begynder med et frø, som er lysspirende og tager to til tre uger om at spire. Sår du i februar eller marts, når selv knoldsellerien at blive færdig til efteråret.
Tre grøntsager, som alle kaldes selleri
Find ud af, hvilken selleri du vil have, inden du køber frø. Navnene bruges i flæng i butikkerne, og forskellen i dyrkningstid mellem den hurtigste og den langsomste er tre måneder.
| Type | Det, du høster | Såning indendørs | Høst | Sværhedsgrad |
|---|---|---|---|---|
| Knoldselleri (Apium graveolens var. rapaceum) | En rund knold på 10-14 cm | Februar til marts | September til november | Svær |
| Bladselleri, også kaldet blegselleri eller stilkselleri (var. dulce) | Tykke, saftige stilke | Februar til april | Juli til oktober | Middel |
| Snitselleri (var. secalinum) | Blade og tynde stilke til krydderi | Februar til april | Juni til november | Let |
Vil du have den hvide knold til puré og suppe, er det knoldselleri, der gælder, og så begynder du tidligst af alle. Er det stilke, du er ude efter, vælger du bladselleri, for eksempel 'Tall Utah 52/70' eller 'Golden Self Blanching 2'. Skal sellerien bare give maden smag, er snitselleri nok, som 'Gewone Snij'.
Sådan sår du selleri
Sellerifrøet er lysspirende. Det betyder, at det har brug for lys for at sætte spiringen i gang, og at jord oven på frøet stopper den. Det er den almindeligste årsag til, at såningen mislykkes, fordi de fleste af gammel vane dækker frøet med en halv centimeter jord.
Fyld og fugt: Fyld en såkasse med finsmuldret såjord, jævn overfladen, og vand grundigt, inden du sår. Vander du først efter såningen, skylles frøene rundt.
Så på overfladen: Drys frøene tyndt ud på jorden, og tryk dem let ned med fingerspidsen, så de får kontakt med overfladen. Dæk ikke. Vil du holde på fugten, kan du sigte et tyndt lag vermiculit over, højst 0,2 cm, som slipper lyset igennem.
Hold på varmen og fugten: 15-20 °C og en jævnt fugtig overflade hele tiden. Et gennemsigtigt låg eller en plastpose over kassen gør arbejdet, men løft det af et øjeblik hver dag, så det ikke mugner.
Vent spiringen ud: Regn med 2-3 uger, nogle gange op til 4. Spiringen kommer ujævnt, så smid ikke kassen ud, når de første planter er kommet op.
Knoldselleri har brug for hele denne lange optakt. Sår du først i april, bliver knolden sjældent større end en golfbold, inden frosten kommer. Mere om tidlige såninger finder du i vores artikel om forkultivering, og frø finder du blandt vores frø til grøntsager.
Prikling og udplantning
Når planten har fået 2-3 rigtige blade, prikler du den ud i en potte på 6-8 cm med næringsrig jord. Stil potterne lyst og lidt køligere, omkring 16 °C, så bliver planterne kompakte i stedet for lange og slatne. Bruger du vækstlys, er 12 timer i døgnet nok.
Afhærd planterne udendørs i 7-10 dage. Vent med udplantningen, til nattemperaturen ligger stabilt omkring 12 °C, altså slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Selleri er toårig, og en ung plante, som står længe under 10 °C, opfatter det, som om en vinter er gået. Så blomstrer den samme år i stedet for at danne knold eller stilke.
Knoldselleri: 30 cm mellem planterne, 50 cm mellem rækkerne.
Bladselleri og snitselleri: 25 cm mellem planterne, 40 cm mellem rækkerne.
Plantedybde: Sæt planten, så stilkbasen kommer i jordhøjde. Grav aldrig hjertet ned, for så rådner det.
Jord, vand og næring
Selleri hører til de få grøntsager, som ikke klarer en eneste ordentlig tørkeperiode. Voksestedet skal være dybt, muldrigt og fugtighedsbevarende, gerne et bed, hvor du har gravet 5-10 liter kompost per kvadratmeter ned om foråret.
Tørkestressen kan ses i høsten. Bladselleri, som har stået tørt, bliver trævlet og bittert i stedet for saftigt. Knoldselleri, som har tørret ud, går i stå i væksten, og når den kommer i gang igen, dannes der et træagtigt lag inde i knolden, som bliver siddende, også efter kogning. Vand hellere grundigt to gange om ugen, 15-20 liter per kvadratmeter, end lidt hver dag. Et dække af græsafklip på 3-5 cm holder jorden fugtig mellem vandingerne.
Planten har brug for næring hele sæsonen. Giv tangekstrakt eller hønsegødning hver tredje uge fra midten af juni til slutningen af august.
Brune og hule partier i knolden
Skærer du knoldsellerien op i oktober og finder brune, hule partier midt inde i knolden, er det oftest bormangel. Bor er et mikronæringsstof, som planten bruger til at bygge cellevægge, og uden det falder vævet inde i knolden fra hinanden, mens overfladen ser fejlfri ud. Den samme mangel giver revner på langs i stilkene på bladselleri.
To ting gør manglen værre. På lette sandjorde udvaskes bor med regnen, og på jord, som er kalket kraftigt, bliver bor sværere for planten at optage, når pH stiger over 7. Kalk derfor ikke det bed, hvor sellerien skal stå, og giv i stedet tangekstrakt eller et gødningsmiddel med mikronæringsstoffer et par gange i løbet af sommeren.
Et lille, glat hulrum midt i en stor knold ser anderledes ud og behøver ikke at være bormangel. Det sikre tegn på mangel er de brune, smuldrende partier.
Fritlæg knolden i stedet for at hyppe
Knoldselleri er ingen pælerod, som vokser nedad. Til forskel fra pastinak er knolden en fortykket stængelbasis, som for en stor del sidder over jorden, og sådan vil den have det. Hypper du jord op over den, får du rodtrævler rundt om hele overfladen og mere at skrælle væk.
Gør det modsatte fra midten af august, og gentag hver anden uge frem til høst. Skrab forsigtigt jorden væk med hånden, så knoldens øverste 3-4 cm ligger frit, fjern de yderste blade, efterhånden som de lægger sig vandret, og skær de siderødder af, som stikker ud. Tilbage bliver en glat knold med rødderne samlet i bunden.
Høst og opbevaring
Knoldselleri høstes fra september til november, når knolden måler 10-14 cm på tværs. Den tåler nogle få minusgrader i jorden og kan blive stående til efter den første frostnat. Vrid toppen af, og skær rodtrævlerne i bunden væk med det samme ved høst. Bliver de fine rødder siddende, trækker de råd ind i knoldens midte i løbet af vinteren.
Opbevaret mørkt ved 0-5 °C og høj luftfugtighed holder knolden 6-8 måneder, så længe den ikke tørrer ud. Den kan graves ned i fugtigt sand eller lægges i en perforeret plastpose i køleskabet. Bladselleri høstes hel med rod og holder op til syv uger ved 0-2 °C. Snitselleri klipper du løbende fra juni, og overskuddet tørrer eller fryser du.
Snitselleri, når knoldsellerien ikke blev til noget
Blev knoldene små, eller gik planterne i blomst, er snitselleri vejen tilbage. Den har ingen knold, som skal nå at blive færdig, så en såning i april er nok, og du klipper de yderste blade efter behov i stedet for at vente på en enkelt høst i oktober. Smagen er kraftigere end bladselleriens, så nogle få blade rækker langt i en bouillon.
Er det netop sellerismagen, du søger, er frø til løvstikke værd at prøve samtidig. Løvstikke hører til samme plantefamilie, smager som en koncentreret selleri og kommer igen som staude år efter år, hvilket sparer dig for hele forkultiveringen. Du finder den blandt vores frø til krydderurter, og i Dyrk løvstikke gennemgår vi plejen.
Forfatter: Emma Vogiatzi
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2026-09-15