Kålroen (Brassica napus), også kaldet kålrabi, opstod i Sverige i 1600-tallet som en krydsning mellem kål og majroe, og hedder derfor swede på engelsk. Den har brug for 90 til 110 dage og sås senere end næsten alt andet i køkkenhaven. Netop såtidspunktet er også den almindeligste årsag til, at den mislykkes.
Så i juni, ikke i maj
Så direkte på stedet fra slutningen af maj til midten af juni. Sår du tidligere, sker der to ting: planten går i blomst i stedet for at danne rod, og roden når at blive træet og trævlet inden høst.
Dybde: 2 cm.
Rækkeafstand: 40 til 50 cm.
Spiring: 5 til 10 dage ved 12 til 18 grader.
Høst: oktober, altså 90 til 110 dage efter såning.
Direkte såning er at foretrække frem for forkultivering, fordi plantens pælerod ikke tåler at blive forstyrret. Mere om teknikken finder du i guiden om direkte såning.
Udtynd, ellers bliver det til ingenting
Det her trin springes over oftere end noget andet, og uden det får du en række små hårde rødder.
Udtynd i to omgange. Først til 10 cm, når planterne har to løvblade, derefter til 25 til 30 cm, når de er en håndflade høje. En færdig kålroe vejer 500 gram til 1,5 kilo, og den plads har den brug for.
De optrukne småplanter kan spises som bladgrønt.
Jord og kalk
Dyb, muldrig jord, som holder på fugten. Kålroen trives i tungere jord end de fleste rodfrugter og klarer lerjord godt.
pH skal ligge mellem 6,5 og 7. Sur jord øger risikoen for kålbrok, den svamp som giver knudrede, opsvulmede rødder, og som derefter bliver siddende i jorden i årtier. Kalk om efteråret året før, ikke samtidig med at du sår.
Dyrk ikke kålplanter på den samme flade oftere end hvert fjerde år.
Jævn vanding, ellers revner den
Kålroen har brug for jævn fugt hele vejen. Tørrer den ud og får derefter meget vand, revner roden på langs og bliver trævlet i konsistensen.
Vand dybt en gang om ugen i stedet for lidt hver dag, og dæk jorden med græsafklip eller halm i juli.
Brune partier indeni skyldes bormangel
Skærer du en kålroe op og finder brune, glasagtige partier i midten, er det ikke råd, men mangel på bor. Roden er bitter og ubrugelig.
Problemet opstår på lette, sandede jorder og på jorder, som er kalket for hårdt, fordi højt pH låser boret fast. Løsningen er at tilføre bor via en fuldgødning med mikronæringsstoffer eller via tang og alger, og at lade være med at overkalke.
Skadedyr
Jordlopper laver små runde huller i kimbladene i juni og kan slå hele såningen ud. Dæk med fiberdug lige efter såning.
Kålfluen lægger æg ved stængelbasen, og larverne går på roden. Net med 0,8 mm maskestørrelse stopper både den og jordlopperne.
Kålsommerfuglen tager bladværket i juli og august. Hele gennemgangen finder du i artiklen om kålsommerfugl.
Nettet skal sidde på fra såning og må ikke ligge mod bladene.
Høst efter den første frost
Kålroen bliver sødere af nogle frostnætter, fordi planten nedbryder stivelse til sukker som frostbeskyttelse. Vent derfor med høsten til oktober, men tag den op, inden jorden fryser i dybden.
Vrid toppen af i stedet for at skære, og lad et par centimeter blive siddende. Et snit for tæt på roden er en indgang for råd.
Opbevaring til foråret
Temperatur: 0 til 4 grader.
Fugt: høj. Tør luft gør roden skrumpen og sej.
Metode: læg rødderne i fugtigt sand i en kasse, eller i perforerede poser.
Holdbarhed: fire til fem måneder, altså til marts eller april.
Den tynde vokshinde på købte kålroer sidder der af samme grund: for at bremse fordampningen. Hjemme løser fugtigt sand det samme.
Sorter
Nadmorska: den almindeligste, med gult kød og god som lagersort.
Vige: tidlig og mild, passer der, hvor sæsonen er kort.
Wilhelmsburger: gammel sort med grøn hals og fast kød.
Helenor: ensartet form og god modstandskraft mod kålbrok.
Vil du have noget hurtigere på den samme flade, fungerer majroe, som er høstklar på seks til otte uger. Hele sortimentet finder du blandt vores frø til kål, og en beslægtet afgrøde gennemgår vi i grønkål.
Forfatter: Emma Vogiatzi
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2026-08-31