Kålsommerfugl


Kålsommerfuglen er den almindeligste årsag til, at en grønkål ligner blonder i august. Det er ikke sommerfuglen, der gør skaden, men larverne, og de æder i tre til fire uger, inden de forpupper sig. Der findes to arter med forskellig adfærd, og forskellen afgør, hvor du skal lede.

To arter, to slags skade

Stor kålsommerfugl Lille kålsommerfugl
Latinsk navn Pieris brassicae Pieris rapae
Æg Gule, i klynger på 20 til 100 på bladets underside Enkeltvis, et ad gangen
Larve Gulgrøn med sorte prikker, sidder i gruppe Ensfarvet grøn, sidder alene
Hvor den æder Yderbladene, udefra og ind Borer sig ind mod hjertet
Hvor let den ses Ses med det samme Næsten umulig at se mod bladet

Den store art gør mest synlig skade, men er nem at finde. Den lille er den, der ødelægger høsten, fordi larven sidder inde i hovedet og efterlader ekskrementer, hvor du ikke kan komme til.

Hvornår de flyver

Regn med to generationer, i det sydlige Sverige undertiden tre.

  • Maj til juni: den første generation. Færre sommerfugle og en begrænset skade.

  • Juli til august: den anden generation. Det er nu, næsten al skaden sker.

  • Æg til larve: 7 til 10 dage.

  • Larve til puppe: 3 til 4 ugers ædning.

Det betyder, at et eftersyn om ugen er for sjældent i juli. Æggene når at klække imellem.

Net er det eneste, der holder

Insektnet fungerer, men kun hvis tre ting passer. Det er her, de fleste mislykkes, selvom de faktisk har net.

  1. Maskestørrelse højst 1,3 mm. Det stopper sommerfuglen. Vil du stoppe jordlopper og kålflue samtidig, så vælg 0,8 mm.

  2. Nettet må ikke ligge mod bladene. Hunnen lægger æg lige gennem nettet på det blad, som ligger op ad det. Spænd nettet over buer med mindst 20 cm luft over planterne.

  3. Kanterne skal ned i jorden. Grav dem ned, eller læg tunge brædder langs hele kanten. En sprække på 5 cm er nok til at lukke en sommerfugl ind.

Sæt nettet op ved plantningen, ikke når du ser den første sommerfugl. Ligger der allerede æg under nettet, har du bygget et drivhus til larverne.

Led efter æg på bladets underside

Vend bladene to gange om ugen fra midsommer. Gule klynger af aflange æg gnides af med tommelfingeren. Det tager to minutter per plante og er det eneste tiltag, som virker, inden larverne er der.

Er larverne allerede klækket: saml dem af i hånden om morgenen, mens de sidder stille. Grupper af unge larver fra den store kålsommerfugl kan tages med hele bladet.

Fangstafgrøde

Blomsterkarse er mere attraktiv for kålsommerfuglen end kålen. Sår du en række karse nogle meter fra kålen, lægges en del af æggene der i stedet, og du kan rive planterne op med larver og det hele.

Det erstatter ikke nettet, men mindsker presset. Karsen er desuden spiselig, både blade og blomster. Sorter finder du blandt vores frø til blomsterkarse.

Snyltehvepsen gør en del af arbejdet

Ser du en død eller sløv larve omgivet af små gule kokoner, er det snyltehvepsen Cotesia glomerata, som har været på spil. Dens larver har ædt kålormen indefra og spundet sig kokoner på ydersiden.

Fjern dem ikke. Hver kokon bliver til en ny hveps, som opsøger flere larver. Det er også grunden til at lade være med brede bekæmpelsesmidler i kålbedet.

Hvad der ikke virker

  • Sædskifte. Godt mod svampesygdomme i jorden, virkningsløst mod et insekt, som flyver. Sommerfuglen finder kålen alligevel.

  • Duftplanter alene. Dild, tagetes og tomat mindsker antallet af landinger en smule, men en hun, som leder, finder frem.

  • At spule planten af. Larverne bliver siddende.

  • Net, som sættes op i august. Æggene er allerede lagt.

Hvilke afgrøder der rammes

Alle korsblomstrede planter: grønkål, rosenkål, blomkål, broccoli, hvidkål, knudekål, ræddike, rucola og kålrabi. Sidst på sæsonen rammes grønkål og rosenkål hårdest, fordi de bliver stående, når alt andet er høstet.

Skal du så om efter et angreb, fungerer en sen såning af hurtige sorter, fordi presset aftager i september. Hele sortimentet finder du blandt vores frø til kål, og selve dyrkningen gennemgår vi i artiklerne om blomkål og broccoli.

Forfatter: Emma Vogiatzi
Faktatjekket af Erik Hoekstra
Senest opdateret 2026-08-31